Årets bibliotek 2009

Cecilie Olrik

Født:1963.
Debut: Min bedste veninde.

Cecilie Olrik var i godt 10 år tilknyttet DR’s- B&U afdeling, hvor hun både arbejdede som studievært, tilrettelægger, journalist og producer. Efter godt et år i DR’s præsentationsdesign var hun i to år på projektet ”Third culture Copenhagen”, hvor hun bl.a. producerede 21 programmer til DR2 fakta. Herefter blev hun ansat i Egmont Imagination, først som kreativ konsulent og siden som udviklingschef. I knapt fem år var hun med til at udvikle og skrive et utal af animationsserier og "speciels" som bl.a. Mumblebumble, Tracy og HC Andersens "The fairytaler". Efter et par mindre freelanceopgaver for bl.a. TV3, har Cecilie Olrik de sidste par år været ansat som redaktør på forlaget Aschehoug. Cecilie Olrik har løbende skrevet manuskripter til diverse TV-udsendelser, ligesom hun et par år var tilknyttet Politiken som klummeskriver i Lørdagsliv.


Biografien er udarbejdet af Cecilie Olrik
Portrættet redigeres af Mette Rasmussen, Slagelse Centralbibliotek

Debut: 
2004
Bøger

"Bidt i Bulgarien" af Cecilie Olrik

Bidt i Bulgarien Originaludgave: 2008
Udgivet: 
2008
Forlag: 
[Kbh.] : Gyldendal
Sidetal: 
170

"Gravhøjens hemmelighed" af Cecilie Olrik

Gravhøjens hemmelighed Originaludgave: 2006
Udgivet: 
2006
Forlag: 
[Kbh.] : Gyldendal
Sidetal: 
206

"Min bedste veninde" af Cecilie Olrik

Bogens forside

Charlotte bliver meget oprevet, da hendes 6-årige guddatter bliver voldtaget og myrdet - Moderen kender gerningsmanden, der går fri, og beder Charlotte tage affære - Men Charlotte må tænke sig mege

Udgivet: 
2004
Forlag: 
Kbh. : Aschehoug
Sidetal: 
298
Inspiration: 

Jeg har skrevet siden jeg var barn. Små noveller til veninder og mindre søskende, heftige teenagedigte, ultraseje rocklyriske tekster (mente jeg dengang), og siden tv-manuskripter i alle mulige former. Min første bog skrev jeg 18 år gammel, da jeg ville teste hvor lang tid det faktisk tager, at skrive en hel roman. Først de senere år, har jeg haft tid nok til at skrive rent for sjov i mine friweekender (enlig mor) og ind imellem om aftenen. Det kom der Min bedste veninde ud af, og andre venter hjemme i computeren, men først og fremmest skal der brød på bordet, så mit fuldtidsjob og mine freelanceprojekter for tv- og filmverdenen har en højere prioritet end mit private forfatterskab. (Håber meget at dansk tipstjeneste vil ændre på det og trække mine syv tal snart!) Jeg er bibliotekarbarn og har som sådan været mega storlæser, siden jeg kunne sige ABC, og læser stadig utrolig meget. Jeg søger klart de plotbaserede bøger, men har læst Dostojevskij med lige så stor fornøjelse som de tidlige Stephen King.

Til top