Født: 12.1.1945.
Debut: Pandæmonien og andre fortællinger.
Student 1963, studieophold ved University of Oregon, USA 1963-64.1964-67 studier ved Københavns Universitet, sideløbende med forskellige jobs.
Gift med landmand 1967.
Cand. Phil. i engelsk fra Odense Universitet 1972. Skribent og litteraturanmelder ved Jyllands-Posten fra 1978-1998. Medlem af Modersmålsselskabets bestyrelse 1982-88.
Jeg har digtet så længe, jeg kan huske. Ikke kun når virkeligheden blev for triviel, men altid!Jeg fortalte dukkerne og min hund eventyr om alfer og feer og flyvende katte, og om aftenen skrev jeg kærlighedsbreve til mig selv eller føjede et nyt kapitel til min roman, en alenlang tåreperser om den tapre tolvårige Tove, der passede sin kronisk syge mor, drikfældige far og tre små søskende.
Et indblik i den skabendes fortrædeligheder med offentligheden fik jeg allerede dengang, idet en af mine brødre fik fingre i manuskriptet og hylende af grin læste det op ved middagsbordet.
Skolevejen var en daglig udfordring til min fantasi; særligt inspireret blev jeg, når det stormede og regnede og ruskede. Ejeren af slikboden nede på gaden påstod hårdnakket, at han havde stor fornøjelse af mine skrøner - eller også ønskede han blot at fastholde mig som kunde. Fløj der en flyvemaskine hen over hans bod, mens jeg var i færd med at fortære for 25-øre slik, digtede jeg løs om, at jeg havde været oppe at flyve - hvad ingenlunde var tilfældet.
Mine forældre var vist nok noget bekymrede over min manglende virkelighedssans. ”Hun er et meget fantasifuldt barn ” husker jeg, at de ofte sagde.Jeg debuterede sent, men det var ikke ensbetydende med, at jeg holdt op med at digte. Det gjorde jeg aldrig, jeg havde blot ikke tid til at gennemarbejde noget manuskript - dertil havde jeg alt for travlt med at leve livet i de glade 60`ere, hvor borgerskabets snævre grænser blev sprængt i de natlige diskussioner. Det var en festlig tid!!
Måske fordi jeg havde moret mig så meget - og studeret så lidt - havde jeg ingen problemer med at slå mig ned på landet, hvor han, der skulle blive lystårnet i mit liv, havde en gård. Jeg lærte at slagte grise og lave sylte og medisterpølse, fik hurtigt børn og involverede mig i deres liv, skolegang og opdragelse og begyndte samtidigt at fjern-studere på Odense Universitet.
Da børnene ikke længere krævede så meget af min tid og jeg for længst havde bestået prøven både som landhusmor og kandidat, besluttede jeg omsider at gøre det, jeg mest af alt havde lyst til, nemlig at skrive - ikke længere anmeldelser og kronikker som hidtil, men mine egne bøger.Det har jeg aldrig fortrudt, og jeg får det simpelthen dårligt fysisk såvel som psykisk, hvis jeg i en periode ikke har mulighed for at arbejde.
Biografien er udarbejdet af Bodil Steensen-Leth
Portrættet redigeres af Margrethe Heilskov, Aalborg Bibliotekerne.
Foto:Marianne Skovby
Hvad der inspirerer mig er afhængigt af, hvilken genre jeg skriver indenfor - om emnet er af fabulerende, socialrealistisk eller historisk karakter (jeg holder af at skrive om personer, der har levet engang, fordi researchen er så umådelig berigende). Natur og musik er i alle tilfælde de vigtigste inspirationskilder for mig, og det er al slags musik og al slags natur, lige fra middelaldermusik til det helt moderne, samt ikke mindst de indiske ragaer, hvis raffinerede tonemønstre kan gøre mig ganske ør. Når jeg er i den skabende proces, får den mindste sansning, den mindste detalje betydning, det være sig en tilfældig lugt i bussen, en persons klædedragt, lyden af træerne i skoven, skylaget, smagen af en bestemt ret. Mine personer skriver som regel sig selv, om end der er visse rammer i den historiske genre. Ofte er det, som om jeg selv blot er et redskab
1999: Statens Kunstfond. Rejselegat
1988: Statens Kunstfond. Engangsydelse
