Bo Green Jensen

1955 Født d. 18/12 som søn af forhenværende underkvartermester Harald Jensen (1920-65) og telefonistinde Birthe Green (f. 1935). Vokser op i Kastrup på Amager.

1972 Realeksamen fra Korsvejens Skole.

1975 Samfundssproglig student fra Christianshavns Gymnasium.

1976 Gift med Lili Elbek. Ægteskabet opløst i november 2000.

1977 Tilknyttet musiktidsskriftet MM (til 1988) som rockanmelder. Første novelle (”Et brev fra evighedens kant”) offentliggjort i antologien ”Fabulasterne”.

1978 Tilknyttet tidsskriftet Tusind Øjne (til 1990) som filmanmelder. Første digte (”Requiem for en sort sommer”) offentliggjort i tidsskriftet Hvedekorn.

1980 Cand.phil. i engelsk (American Studies) fra Københavns Universitet. Specialeafhandling: ”Romantic Strategies: Readings in Poe, Melville, and Hawthorne”.

1981 Debut med digtsamlingen ”Requiem & Messe” og ungdomsbogen ”Dansen gennem sommeren” (filmatiseret 1987) som begge udkommer i marts. I november følger digtsamlingen ”Det absolutte spil”

1981-82 Visiting Fulbright Fellow i American Studies ved Yale University, New Haven, Connecticut.

1981 Tilknyttet Weekendavisen Berlingske som litteraturanmelder og musikskribent. Fastansat kulturmedarbejder 1992. Avisens filmanmelder fra 1993.

1982 Udgiver digtsamlingen ”Den blivende engel”. Konsulent på Borgens Forlag (til 1992)

1983 Bosat på Vesterbro. Udgiver digtsamlingen ”Mondo Sinistro”, ungdomsbogen ”I løbet af året” og essaysamlingen ”På sporet efter den hvide lyd. Rocknotater 1978-83”. Gendigter Leonard Cohens ”En dameelskers endeligt” og Jim Morrisons ”Guderne/Øjne/En amerikansk bøn”.

1984 Tildelt Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat. Udgiver digtsamlingen ”Undergangstestamentet”, børnebogen ”Kolossen på Amager” og monografien ”De Profundis og lidelsens mening: En bog om Oscar Wilde”. Gendigter T.S. Eliots ”Digte 1909-62”.

1985 Udgiver digtsamlingen ”Stedernes mening”, ungdomsbogen ”Så vi ikke visner ihjel” og essaysamlingen ”Afstandens indsigt”. Oversætter Ernest Hemingways ”Om at skrive”.

1986 Tildelt Kritikerprisen. Udgiver digtsamlingen ”Porten til Jorden”. Oversætter Nathanael Wests roman ”Græshoppens dag”.

1987 Udgiver digtsamlingen ”Et sted i uvisheden”, novellesamlingen ”Støjen af virkelighed” og filmbogen ”Billeder på færden”. Oversætter Francois Nochers ”Tjekhov Tjekhova” til Det Ny Teater og Howard Barkers ”Slaget ved Lepanto” til Radioteatret. Redigerer serien ”Begyndelser” for Borgens Forlag (til 1994). Medlem af bestyrelsen for Dansk Forfatterforening. Stiftende medlem af Det Danske Kriminalakademi.

1988-89 Gæsteprofessor og writer-in-residence ved University of Minnesota, Minneapolis.

1988 Udgiver digtsamlingen ”Filtret ind i blåt” og essaysamlingen ”Til vitterlighed”. Gendigter ”Højsangen” og oversætter Brian Aldiss’ roman ”Ruiner”.

1989 Udgiver digtsamlingen ”Noget i mit liv”, ungdomsbogen ”En afgrund af frihed” (filmatiseret samme år) og kortromanen ”Pigen med de grønne øjne” (filmatiseret 1995).

1990 Udgiver digtsamlingen ”Den samme flod to gange” og essaysamlingen ”Det store eventyr”. Bosat på Frederiksberg. Gendigter Jim Morrisons ”Vildnis” og oversætter Anthony Minghellas ”Cigaretter og chokolade” til Radioteatret. Skriver sangene til Erik Grips album ”Natten til mandag”. Redigerer antologien ”Verden er i virkeligheden. Danske 80’er-noveller” for Dansklærerforeningen og romanserien ”Borgens romanetter”.

1991 Tildelt Johannes Ewald Legatet. Far til Laura Elbek Green, født d. 24. oktober. Gendigter Jim Morrisons ”Den amerikanske nat”. Oversætter Henry David Hwang og Philip Glass’ ”Tusind flyvemaskiner på taget” til Radioteatret og Teatret ved Sorte Hest. Tilknyttet filmtidsskriftet Øjeblikket (til 1995) som filmanmelder.

1992 Udgiver digtsamlingen ”En krans til de faldne” og essaysamlingen ”Ind i det amerikanske”. Gendigter Lou Reeds ”Mellem tanke og udtryk” og Derek Walcotts ”Øvelser før eksilet”. Oversætter David Mamets ”Prairie du Chien” til Radioteatret. Tilknyttet magasinet Euroman (til 1996) som bog- og filmanmelder. Skriver sangene til Eriks Grips album ”Kabel & Columbus”.

1993 Gendigter Derek Walcotts ”Havet er historien”. Medlem af bestyrelsen for Ragna Sidéns Fond (som uddeler Dansk Litteraturpris for Kvinder).

1994 Tildelt Herman Bangs Mindelegat. Medarbejder ved Den Store Danske Encyklopædi (amerikansk litteratur). Oversætter Derek Walcotts ”Odysseen” til Århus Teater, Frank McGuinness’ ”Gidlernes nat” til Det Danske Teater og Bret Easton Ellis’ ”American Psycho” til Dr. Dante. Redigerer ”Mand og mand imellem. Danske mænd fortæller”

1995 Udgiver novellesamlingen ”Udsatte steder” og interviewbogen ”Andre stemmer. Forfatterportrætter og værkstedssamtaler”. Oversætter Howard Barkers ”Scener fra en henrettelse” til Det Kgl. Teater. Medlem af Lektørudvalget (hvor forfattere og forlæggere kan klage over Indbindingscentralens lektørudtalelser, som er med til at bestemme bibliotekernes materialevalg.

1996 Tilknyttet musikmagasinet Zoo (til 1999) som rockanmelder.

1997 Udgiver digtsamlingen ”Vægtløs”. Oversætter Carl Th. Dreyers ”Jesus” til Det Kgl. Teater. Medlem af Kontaktudvalget for Det Danske Filminstitut.

1998 Tildelt Otto Gelsted Prisen og udnævnt til Årets Frederiksberg Kunstner. Udgiver essaysamlingen ”Dag for dag”. Gendigter Leonard Cohens ”Barmhjertighedens bog”. Skrivelærer på Krogerup Højskole. Medarbejder på ”Gyldendals Filmguide” og ”Rosinantes Forfatterleksikon”.

1999 Udgiver essaysamlingerne ”Det første landskab – myter, helte og kunsteventyr”, ”Verdens 25 bedste film” og ”De 25 bedste film fra 90’erne”. Gendigter Hart Cranes ”Broen” og oversætter John Irvings ”Æblemostreglementet. Et filmmanuskript”. Tilknyttet websitet Scope som DVD-anmelder.

2000-01 Bliver skilt og må tage tælling som alenefar på fuldtid, men er stadig digter, oversætter, skrivelærer, foredragsholder og filmanmelder på Weekendavisen. Arbejder på en bog om dansk film til Rosinantes 25 Bedste-serie og skriver sammen med Benn Q. Holm videre på ungdomsbogsserien om ”Det seje sjak”

2002 Gift med Marianne Izabella Bremmelgaard. Ægteskabet opløst i august 2005.
Udgiver ”De 25 Bedste Danske Film”.

2003 Far til Rose Izabella Bremmelgaard Green, født d. 11/6. Medlem af Programudvalget for Copenhagen International Film Festival.

2004 Udgiver digtsamlingen ”Den store epoke”.

2005 Formand for Litteraturudvalget og medlem af bestyrelsen i Statens Kunstfond. Medlem af det rådgivende forum for Kronprinsparrets Kulturpris. Medlem af den danske jury og formand for bedømmelseskomiteen for Nordisk Råds Filmpris.

Oprindelig publiceret ForfatterNet Frederiksberg - 11. juni 2002
Portrættet redigeres af Anette Thede, Frederiksberg Bibliotek

Debut: 
1981
Land: 
Danmark
Links
Bøger
Læs forfatteren

TO TEKSTER

DRØMMEN

I drømmen er der ingen afstand

At elske dig er enkelt som

at stille en sult eller slukke en tørst

Find sammen hjem ad vindstille gader

og glem at syvogtyve år er væk

Gå baglæns, se hvor mærkerne blegner

og huden bliver fast igen.

I flyet deler vi Guds perspektiv.

En nylig sne, tynd og tidlig,

glaserer de geometriske marker.

Kartografens grænser er visket ud

og hverken høgen eller spurven

skal savne et bytte i morgenens jagt.

Fra nu af må vi bare række ud og gribe fat.

Jeg tror vi kan lære at vågne før aften.

Jeg tror du vil møde mig, åben og våd

Verden stivner efter skabelsen.

Alt balancerer. Drømmen er sand.

© Bo Green Jensen 2000

(trykt som ”go-card”, nr. 34 af i alt 55 Kærlighedskort, forlaget Tiderne Skifter/Kulturministeriet, april 2000)

DEN ELEKTRISKE BIOGRAF

Gulvet skrånede sikkert og magisk, når drengene gik til den verdslige messe. De dyre pladser lå øverst i salen. En rampe førte ned til festen på femte, sjette og syvende række. Der var svær rød plys på de tungt svungne sæder, og i loftet vidnede fuld stukkatur om stedets ambitiøse fundats.

Vi kom hver søndag og lørdag midnat. Derinde fandtes virkeligheden, og den var større, stærkere, langt mere sand, end noget som dagene viste i Kastrup. Himlen var elektrisk og blå som Arizona. Fjenden sad i alle sprækker, bag hvert drømmende forbjerg i Monument Valley, i slottets korridorer, i skoven med de stærke lys, i skabet for enden af gangen. Kun ved opbydelse af den yderste, ekstra viljestyrke, ved mange lakridsbånd og store Piratos, kom en dreng frelst igennem den hellige søndag.

Mænd red ud om morgenen til en verden fuld af farverig ondskab, villige kvinder med glinsende læber og bryster, der bad om at blive sat fri. Mændene gjorde, hvad mænd nu må gøre. De dræbte dragen, kneppede kvinden, brændte byen, skød ondskaben ned. Ved nat kom de hjem med forrettet sag, stadig glatbarberet mandige og ikke en pressefold som sad forkert. Bag gardinerne gav deres kvinder sig hen, og hvordan skulle fædre og mødre som vore nogen sinde kunne måle sig med disse begærets rå skabeloner, som ingen fortid havde, ingen nagende smerte i kraniet, ingen cancer på vej i skelettet?

Vi sad dér med fastende hjerter, og vi drak så dybt af begærets kalk, at jeg endnu kan smage den liflige saft. Bagefter var vi James Bond i en uge. Eller Manden med Kniven, Manden med Sværdet, Manden med den gyldne Pistol. Og hvis vi siden fik smag for en roligere film, mere gnidret og mere trofast, er det dog disse strimler som sidder i marven, ufornægteligt og uudsletteligt som vandmærkets segl i en sprød pengeseddel.

Senere, som piger og drenge med brug for et sted at tygge og kæle og længes, mens verden bag spejlet gjorde sig klar, stod vi ofte og ventede uden for biografen, som om noget af filmenes aura hang ved, selv på en regnfuld onsdag med snelys, hvor kulden rev som mentolcigaretter. Der kom nye stills i udhængsskabet, og vi sammenlignede overmodigt fiktioner om erobring, forbudte favntag i skumringens templer og fryden i sansernes mulige fest. Det var dengang fed og blæret betød skarp og attråværdig.

Og en dag havde nogen glemt at låse, og vi var fire eller fem om at se det. Vi havde drukket billig hvidvin efter en afslutning, og vi var spændt til andægtige narrestereger med øjne som strålede stort og ubændigt. Hun lignede Pussy Galore lidt den dag, hvis man sad i den rette belysning. Hun lignede Nancy Sinatra, og jeg var klædt som en kærlighedstyv.

Vi var 13 eller 14 år, og vi kunne dårligt tro vort held, da døren ind til salen gav efter. På sofarækken i den elektriske biograf slog vi os ned og begyndte at eksperimentere. Tøvende først, som en spæd sol der starter, siden grådigt med tillært ekspertise, afluret i selvsamme katedral, ved tusind forestillingers nåde.

Det varede kun kort. Nogen nærmede sig, og vi måtte flygte ud ad den anden dør, hvis en konfrontation skulle undgås. De andre satte automatisk i løb, men ikke Pussy Galore og mig. Vi gjorde os færdige først, og vi holdt endda fast i sødmen et langt øjeblik, før kontrolløren med hornbriller og grinagtige epauletter kom og jog os ud af Paradis.

Når jeg siden så ofte foretrak fiktionen for det faktiske, når jeg valgte at blive siddende i mørket, mens andre gik før de sidste credits, har det sikkert at gøre med fryden jeg holdt et kort øjeblik i det hellige mørke. Og hvis ni vilde heste og sytten soldater kom ind for at skyde min drøm ned nu, ville jeg stadig afslå bindet for øjnene.

Jeg ville tage imod den sidste cigaret, ryge den langsomt og se fast på de forlegne soldater, når alle deres våben blev rettet mod mit bryst. Over os hænger et logo fra Paramount, Fox eller Universal. En sidste gang ler jeg til ære for Nancy, og bødlernes dom eksekveres.

© Bo Green Jensen 1995
(fra novellesamlingen Udsatte steder)  

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Carol Jensen

    man, 02/11/2009 - 19:50

    Du skriver om 90érne, at computerne havde grønne skærme. Jeg købte min anden computer m sommeren ´92, og der var windows på. Google windows og find ud af, hvornår windows først kom!

Se også

  • Analyse: Green Jensen, Bo - Rosens veje

    I Rosens veje viser Bo Green Jensen, hvordan forskellige tråde, stemmer og billeder spiller en afgørende rolle for den enkeltes erkendelse af sin tilstedeværelse i verden.