Født: 23.04.1960 i Brabrand.
Debut: Med og uden mænd.
Jeg er født i mine forældres soveværelse den 23. april 1960 i Brabrand ved Århus, heldigvis midt på dagen for min far havde endnu ikke fået hængte en lampe op over sengen.
Jeg er nr. 3 i en søskendeflok på fem og eneste pige. Fra Brabrand flyttede vi til Næsby ved Odense, hvor jeg i fem år gik på Kroggårdsskolen, som dengang var (muligvis stadig er) en endog meget moderne skole, der ivrigt afprøvede nye pædagogiske principper. Klasseværelset blev ombygget til et værksted med plads til kaniner, skolegården omdannet til en byggelegeplads, og fantasien måtte for alt i verden ikke knægtes.
Mine alenlange stile med masser af stavefejl blev rost.
Det forekommer mig, at jeg tilbragte en chokerende stor mængde tid som barn med at dagdrømme og vente på at blive voksen, når jeg ikke skrev eller læste. Biblioteket var en eventyrverden, jeg færdedes hjemmevant i. Jeg slæbte alt muligt med hjem, stakke af bøger som jeg åd hæmningsløst.
Da jeg blev 12, flyttede vi til Farum, og da havde jeg for længst forladt børneafdelingen på biblioteket til fordel for voksenbøgerne. Efterhånden kom min indre verden til at passe bedre og bedre til min alder, der kom harmoni i tingene. Jeg blev student fra Birkerød Statsskole i 1979. I halvandet år arbejdede jeg som pædagogmedhjælper, indimellem at jeg rejste. Jeg var rundt i Europa, i Kibbutz i Israel og flere måneder i USA for at besøge en kæreste.
Egentlig anede jeg ikke, hvad jeg ville med mit liv, et eller andet med at skrive, men hvad? I bar rådvildhed trak jeg mit USA-ophold lovlig længe, så jeg kom hjem i efteråret, hvor alle uddannelser for længst havde overstået deres optagelsesprocedure. Men så var der jo lige Journalisthøjskolen, som havde optagelsesprøve i det sene efterår, det var da noget med at skrive …
Sidste år på skolen tog jeg et kursus i at skrive fiktion, det gik egentlig meget godt, jeg fik en novelle optaget i antologien "Flydende papir" og fik også solgt et par noveller, men helt og holdent at satse på fiktion faldt mig ikke ind dengang.
I fire år var jeg på kulturredaktionen på Frederiksborg Amts Avis, et blækspruttejob hvor jeg anmeldte bøger, film og teater, var reporter og redigerede - fra morgen til aften. For at få plads til andet end at arbejde, skiftede jeg til et redigerende job på ALT for damerne i 1989, og der har jeg været siden, igennem en lang årrække som fiktionsredaktør, nu som fuldtids skrivende.
Igennem alle årene har jeg drømt om at skrive en roman, men viljestyrken til virkelig at gøre noget ved det ved siden af fuldtidsjob og barn indfandt sig først sidst i 1990’erne. Jeg aner ikke, hvor længe præcis jeg har været i gang, men det er længe. Under barselsorloven med mine tvillingepiger tog jeg et ordentlig hug. Min debutroman "Med og uden mænd" udkom i april 2003.
Biografien er udarbejdet af forfatteren.
Foto: Morten Holtoum
Birgitte Bartholdy
Inspiration
For tiden er det ikke specielt populært at indrømme, men sandheden er, at den nu så foragtede kvindelitteratur, der brød ud i fuldt flor midt i 1970’erne, har betydet meget for mig.
Jeg har slugt mængder af murstensromaner, der med humor og bid gik i kødet på nutiden og så tingene fra et kvindeligt perspektiv. Det føltes som en frisk vind, som blæste døre op ind til rum, jeg tidligere havde ignoreret eller overset, og gjorde turen ind igennem universer som Erica Jongs, Marilyn Frenchs, Marge Piercys, Joan Didions og Lisa Althers til en ikke bare skæg, men også tankevækkende rejse.
Doris Lessing satte et særligt klar aftryk hos mig, hendes romanserie "Børn af vold" var på mange måder en åbenbaring. Der er også et par mænd, der har haft stor betydning, Heinrich Böll, Lawrence Durell, E. L. Doctorow, John Fowles, Gabriel García Márquez og Hanif Kureishi, f.eks. For ikke at tale om den israelske forfatter A.B. Yehoshua, der om nogen har givet mig lyst til at blive forfatter. Som det fremgår, har dansk litteratur ikke haft den store betydning, selv om jeg har læst en del. Det skulle da lige være Tage Skou-Hansen og Kirsten Thorup, samt Nikoline Werdelins tegneserier.
Når jeg selv kan vælge, sværger jeg stadig til de store kvindelige forfattere, især dem i den engelsksprogede verden: Anne Tyler, Toni Morrison, Margaret Atwood, Carol Shields, Alice Hoffman og Antonia Byatt, for at nævne nogle få. Ikke alene er de utroligt dygtige og skriver gribende og underholdende, de er også gode at blive kloge på livet af.
I de senere år har der været mindre tid i mit liv til den koncentration, som læsning kræver, derfor er filmene sejlet ind på en mere fremtrædende plads. Alle mulige film, både danske og andre nationaliteter, helst dem med et fængende psykologisk plot og et stænk af humor.
Humor er godt, selvironi endnu bedre. Når kroppen hænger i gulvhøjde af træthed efter dagens pligter, er der intet så kreativitetsskabende som at grine ad sig selv og verden, hvilket man får glimrende lejlighed til ved at snuppe et afsnit af en intelligent komedieserie i farten.
En smægtende popballade kan også virke inspirerende, eller en tur ned ad Strøget, en replikudveksling ved afhentning i børnehaven, en snak over kantinebordet, en udsendelse i tv eller en artikel i avisen.
Og så er der mit journalistiske arbejde, hvor jeg er så privilegeret at have mulighed for konstant at møde og tale med nye spændende mennesker. Historierne er overalt, problemet er ikke at finde dem, men at holde dem fra døren og kun lukke dem ind én ad gangen.
Links
Se også
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- 2772 visninger
- Send til en ven
smag på bøgerne – en bid om dagen