Birgit Pouplier

Opvækst og uddannelse, skuespiller. Min bror og jeg voksede op i København og var ikke ret gamle, da vore forældre blev skilt. Da vores mor giftede sig igen, var vi teenagere og flyttede til en villa på Østerbro, hvor jeg gik i Ingrid Jespersens Skole. Dansk stil havde altid haft min store interesse, og i 1 g. vandt jeg en stile-konkurrence for de nordiske landes gymnasier. Som nybagt student fik jeg mit første læserbrev: Latterens hemmelighed antaget i Berlingske Tidende, og på chefredaktørens opfordring sendte jeg ham alle fremtidige artikler og kronikker, også fra udlandet, som han virkelig gjorde brug af. Men jeg ville være skuespiller og blev uddannet på Det kgl. Teaters elevskole, fortsatte de næste par år på Odense Teater og Det ny Teater, hvor jeg spillede mange hovedroller, bl. a. Ruth i Kære Ruth, Esther i Indenfor Murene, Sofie i Nej, Eva i Forbrydelse i solskin, og en lille rolle i En skærsommernatsdrøm.   Som nygift til England, Afrika og videre til USA. I 1949 blev jeg gift med Knud A. Jerichau Nielsen, civilingeniør. Vi rejste til Cambridge i England for at dygtiggøre os i engelsk, derpå til Jinja, Uganda i Afrika, hvor Knud arbejdede på det store dæmnings- og kraftværkbyggeri ved Nilens kilde. Her spillede jeg amatørteater, skrev artikler hjem, lærte Swahili, men også at sy tøj. En modeskaber fra Wien blev min veninde, og mens hun lærte mig sin kunst, talte vi tysk, så også sproget blev genopfrisket. Fra 1952 - 56 opholdt vi os i Los Angeles, Californien, hvor Knud arbejdede som ingeniør i et gammelt entreprenørfirma, og jeg fik foden inden for film og TV: små roller i film (bl. a. Rhapsody med Elisabeth Taylor) og flere spændende hovedroller i TV- serier. På universitetet studerede jeg Short-story writing og fik årets elevpris, hvorpå jeg kom på min lærers professionelle hold. Hun havde bl. a. haft Ray Bradbury som en af sine elever. Da vores første barn, Kim, blve født i febryar 1955, besluttede vi os til at forlade USA.   Forfatter
Det, jeg virkelig brændte for, nemlig at skrive, gjorde jeg nu alvor af. I USA var jeg begyndt på en ugentlig spalte til Berlingske Tidende, Kim-brevene, om drengen Kim, vores søn, og denne spalte fortsatte jeg i flere år i Danmark, da hans to mindre søstre Bodil og Mikala kom til. Disse episoder og iagttagelser dannede grundlaget for mine senere småbørnspsykologi-bøger: De små mennesker i familien, 1-5 1976-78 I 1960 vandt jeg Informations kronikkonkurrence: Hvad jeg lever for. Min kronik sammen med udvalgte andre blev udgivet i bogform på C. A. Reitzels forlag, og da forlaget ønskede at se mere fra min hånd, resulterede det i min debutbog, novellesamlingen: Og i aften i 1962. Novellesamlingen blev modtaget med fine anmeldelser i de store aviser, men med én ydmygende i Information, skrevet af Niels Barfoed. Denne ene gjorde mig så modløs, at jeg bestemte mig for ikke mere at skrive for voksne. Ganske vist forsøgte jeg en roman, men opgav, da jeg ikke mente, jeg duede. Lidet vidste jeg, at det er nøjagtigt samme arbejde at skrive for børn som for voksne. Jeg skriver præcist lige så omhyggeligt og gennemarbejdet og forsøger at fortælle mine historier med samme spænding og koncentreret fremadrettet som enhver voksen-bog, jeg siden har skrevet - også derfor er det samme tilfredsstillelse, når man er nået til vejs ende med et nyt manuskript. – En lille tilføjelse: mange år senere faldt dette ufuldendte manuskript i hovedet på mig, da jeg rakte op efter en bog. Jeg havde planlagt at prøve kræfter med ideen til Siggi, men tog i stedet dette ufuldendte arbejde med til vores arbejdseksil i Frankrig, omskrev det drastisk og fortsatte, hvor jeg havde sluppet det i sin tid. Resultatet blev Intermezzo fra 2002, som altså var påbegyndt små fyrretyve år tidligere. Men som sagt blev det børnebøgerne, jeg nu skrev: Lenette og hendes grimme hund 1964 og Lenette får en storebror fra 1966 og Lenette i Afrika 1969. Da man i 1966 – 67 ville indspille Danmarks første børne-tv-serie, blev jeg bedt om at omskrive mine disse til to TV serier og desuden instruere dem og spille moderen med vor niårige datter Bodil i rollen som Lenette. De tre bøger om Djil har optaget børn og unge i så høj grad, at skoleklasser har haft tema-uger med udgangspunkt i Djils skæbne og søgt at leve sig ind i, hvad det vil sige at blive blind, som det sker for Djil, da hun bliver 13 år. Det har været en oplevelse at møde børnenes engagement, læse deres stile og se deres plancher, når jeg med foredrag har besøgt de forskellige skoler eller biblioteker.   I de fire bøger om Totter møder vi drengene, Thor (kaldet Totter), Mick og Lasse fra de er tolv år, og til de er halvvoksne. Handlingen foregår i tre vidt forskellige verdener: Handlingen foregår i tre vidt forskellige verdener: først i det lukkede rum på Det kgl. Teaters balletskole med allehånde dramatiske skæbner fra store triumfer til bitre nederlag - dernæst i kostskolens fortættede verden, snart fuld af tyranni, snart varm og spændende - og endelig skoleskibets barske univers, hvor de maritime fælles opgaver og kammeraternes nærhed kan skabe store konflikter, men også resultere i, at man finder sig selv, sin styrke og forelsker sig for alvor… Det er bøger, som med deres alvor og indhold er på grænsen til det, der fængsler børn, men som fanger unge, og ’som afgjort ville have ramt plet hos voksne læsere’, mente Lise Nørgaard, som fra nu af gav mig det råd, at jeg fremover kun skrev for voksne og derved ville nå langt flere læsere.   Bøger for voksne.
Da jeg nu fra flere sider fik samme opfordring, skrev jeg min første store roman for voksne, Lisinka, som udkom i 1996. Den udviklede sig efterhånden til en bestseller, så jeg i dag, ti år efter, stadig og jævnligt får breve fra læsere af begge køn og i alle aldre. Mange læsere har rejst i Lisinkas fodspor, opsøgt museer, hvor hendes malerier hænger, besøgt hendes boliger her i landet, eller herregårde, som har haft betydning for hende, kunstnerisk og menneskeligt.Den sorte rose, som udkom i 1999 og Intermezzo, kærlighedsromanen fra 2001 gik det på samme måde. - Mine læsere har taget dem til sig, og gennem nye oplag, bogklub og lydbøger er de blevet mangfoldiggjort til bestseller-status. Mange af mine læsere og lyttere har skrevet til mig, og det er efter min mening det bedste, en forfatter kan opleve. Det er simpelthen en stor og værdifuld gave, når en læser gør sig den ulejlighed at sætte en forfatter ind i, hvad han eller hun har tænkt, følt eller oplevet gennem en af hans bøger. En rigtig stor gave, det skal læserne være klar over, og jeg svarer naturligvis altid på disse breve. Jeg har brugt min uddannelse som skuespiller ved oplæsning i radioen og ved indlæsning af mine bøger til lydbøger. (Djil-bøgerne , Lisinka, Den sorte rose og Intermezzo.) Men Totter-bøgerne er indlæst aldeles fortræffeligt af Lars Lippert og af Poul Hüttel. Min seneste roman, Siggi er nylig udkommet på forlaget Rosinante. Den har af forskellige grunde været længe undervejs og var vanskelig at skrive. Men hver roman har voldt mig vanskeligheder, i perioder så store, at jeg aldrig er sikker på, om den nogensinde vil blive en helhed, altså færdig, før jeg har sat det sidste punktum. Min eneste trøst er, at min mand fortæller mig, at jeg hver gang siger det samme, også når jeg påstår, at ’så vanskeligt har det dog aldrig været ’ svarer han: ”Jo, også det sagde du sidste gang.” Men vanskelighederne er glemt, når bogen er skrevet, og hver gang er jeg da også fuld af fortrøstning gået i gang med en ny bog. Det er et meget ensomt arbejde at skrive, i hvert fald for mig. Jeg fortæller aldrig nogen, ikke engang min mand, hvad bogen handler om, hvad vanskelighederne går ud på, lader ikke et menneske læse en linie, før den sidste er sat på papiret, og da er min mand den første, der med stor lydhørhed og opmærksomhed læser resultatet og giver mig sine gode råd og kommentarer. - Derpå begynder næste fase, som jeg altid holder mest af, nemlig håndværket med bogen. Den første lange fase: den kreative del, hvor handlingen og personerne opstår, eller jeg skulle snarere skrive omvendt: hvor personerne opstår i de situationer eller den skæbnesituation, jeg kaster dem ud i, og hvor de må handle, som de gør ud fra de forudsætninger, som jeg finder hos dem, og som afdækkes lag for lag – ja, den periode af skriveprocessen er for mig den vanskeligste, fordi jeg ofte ikke forstår, hvorfor vi skal derhen, hvorfor den eller den ny person med ét træder ind i min bog. – Og sådan kunne jeg fortsætte.  
Mit private liv. Kun et par ord. Her i Nordsjælland bor vi tæt på vores store familie, fire børn med svigerbørn og 10 børnebørn i alderen to år til toogtyve år. Vi har derfor daglig glæde af den nære kontakt, men også brug for at kunne ty til et lille sted langt herfra, hvor der kan arbejdes uden dårlig samvittighed. Så det gør vi i de perioder, hvor en ny bog skrives.   

Redigeres af Helsingør Bibliotek

   

Debut: 
1962
Land: 
Danmark
Bøger
  • Bog: "Intermezzo" af Birgit Pouplier

    Bogens forside

    Under en langvarig depression rejser Krista til Island uden sin mand. Her møder hun den store kærlighed og tvinges til at vælge: enten det kendte eller et nyt liv i Islands natur

    Forfatter: 
    Birgit Pouplier
    Udgivet: 
    2001
    Forlag: 
    Rosinante
    Sidetal: 
    325
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Siggi" af Birgit Pouplier

    Bogens forside

    15-årige Siggi føler sig skyldig i sine forældres død og må indlægges på et nervesanatorium - Hun lukker af for omverdenen, og først ved mødet med Noel indser hun, at der stadig er kærlighed til he

    Forfatter: 
    Birgit Pouplier
    Udgivet: 
    2006
    Forlag: 
    Rosinante
    Sidetal: 
    398
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Den sorte rose" af Birgit Pouplier

    Bogens forside

    Romanbiografi om forfatterens tipoldefar smeden, og hans familie, der i 1842 kom fra Tyskland til Vejleegnen, hvor han opbyggede en mønsterfabrik. 25 år senere rammes han af en ond skæbne

    Forfatter: 
    Birgit Pouplier
    Udgivet: 
    1999
    Forlag: 
    Rosinante
    Sidetal: 
    253
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Lisinka" af Birgit Pouplier

    Bogens forside

    Romanbiografi om ægteskabet mellem den polskfødte maler Elisabeth Baumann (1819-1881) og den danske billedhugger Jens Adolf Jerichau (1816-1883), deres betydning i dansk og europæisk kunst, deres f

    Forfatter: 
    Birgit Pouplier
    Udgivet: 
    1996
    Forlag: 
    Munksgaard/Rosinante
    Sidetal: 
    562
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Kys mig, Totter!" af Birgit Pouplier

    Totter bliver elev på skoleskibet "Georg Stage". På togt opdager han en helt ny verden af natur og kammeratskab, og han forelsker sig i to vidt forskellige piger, Sannekat og Maria

    Forfatter: 
    Birgit Pouplier
    Udgivet: 
    1990
    Forlag: 
    Branner og Korch
    Sidetal: 
    207
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Kom så, Totter!" af Birgit Pouplier

    12-årige Totter har problemer og ønsker at løsrive sig fra sin mor. Han forlader balletskolen, kommer på en privatskole, til et BZ-miljø, en kostskole og efter 9. klasse på et skoleskib

    Forfatter: 
    Birgit Pouplier
    Udgivet: 
    1988
    Forlag: 
    Branner og Korch
    Sidetal: 
    167
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "På spring!" af Birgit Pouplier

    Originaludgave: 1986

    Forfatter: 
    Birgit Pouplier
    Udgivet: 
    1986
    Forlag: 
    Branner og Korch
    Sidetal: 
    2
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Djil - det svære år" af Birgit Pouplier

    Bogens forside

    13-årige Djil bliver blind og kommer på et Refsnæsskolen. Først er hun trodsig og utryg. Senere falder hun til og lærer at klare sig trods sin blindhed
    Let at læse
    Fra 10 år

    Forfatter: 
    Birgit Pouplier
    Udgivet: 
    1984
    Forlag: 
    Munksgaard
    Sidetal: 
    185
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Djil - et halvt løfte" af Birgit Pouplier

    Let at læse

    Forfatter: 
    Birgit Pouplier
    Udgivet: 
    1982
    Forlag: 
    Munksgaard
    Sidetal: 
    174
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Djil - et nyt liv?" af Birgit Pouplier

    Let at læse

    Forfatter: 
    Birgit Pouplier
    Udgivet: 
    1982
    Forlag: 
    Munksgaard
    Sidetal: 
    179
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Lenette får en storebror" af Birgit Pouplier

    Småbørnsfortælling

    Forfatter: 
    Birgit Pouplier
    Udgivet: 
    1968
    Forlag: 
    Gyldendal
    Sidetal: 
    122
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Lenette og hendes grimme hund" af Birgit Pouplier

    Småbørnsfortælling om en lille pige og hendes hund

    Forfatter: 
    Birgit Pouplier
    Udgivet: 
    1967
    Forlag: 
    Gyldendal
    Sidetal: 
    122
    Lån bogen - Køb bogen
Læs forfatteren

Et stykke prosa af Birgit Pouplier. (fra Den sorte rose, kapitel 4.)

Hovslag! Fritz sprang ned ad højen, og hun fik knap tøjret Swartz, før hun lå i hans arme - hans ben sov ikke mere - og han bar hende hele vejen op under egetræet, hvor han satte hende i græsset.
Det var ingen drøm. "Julle!" Hun holdt Shindi i sine arme, og den slikkede hende i hele ansigtet, mens hun lo sin vidunderlige latter - klokkerne ringlede, latteren boblede - han bredte sine arme ud, og hun slap hunden. Det var ingen drøm. Det var hende - forandret og voksen - smukkere, end han huskede hende. Men hunden var ellevild, og de rullede rundt, og hun boksede med den. Han lod armene synke. Så så hun imod ham.
"Dæk, Shindi!" sagde han; hunden satte sig og så uroligt fra den ene til den anden. "Dæk," gentog han dæmpet. Hunden lagde sig, men dens opmærksomme blik betragtede fortsat dem begge, de gråbuskede bryn vippede, og ørene vippede med.
Julle lagde sig på knæ foran ham - hans hjerte hamrede, hans hænder var våde.
Hans venstre ben sov igen, det stak og snurrede - hvordan skulle han bære sig ad? Lige så sikkert som han havde vidst, at dette ville ske, og hvad han ville gøre, så anede han nu ikke, hvad han skulle stille op med dette vidunderlige væsen, som han blot behøvede at strække sin hånd ud for at røre?
Hun glattede ham varsomt over hans skæg…  

Inspiration

Inspiration er efter min mening hårdt arbejde og ikke noget, man bare kan vente på... det er den daglige diciplin: at kunne arbejde fra tidlig morgen til sen eftermiddag - gå en lang tur, hvor eventuelle tanker kan nedfælles på en lap papir- og om aftenen lade sig inspirere af gode bøger unden at se TV. Afsondret fra forpligtelser. Sådan er der for mig muligt at skabe den virkelighed, jeg føler bliver til, mens ordene nedfælles på papiret.
Men inspiration hentes også i research-arbejdet. Alle mine bøger er mere eller mindre bygget på et sådant fundament, hvorpå personerne udvikler deres selvstændige liv og går deres egne veje - når det er bedst, må jeg blot følge dem. - Sidst, men ikke mindst er der de mange ideer og resourcer, jeg kan hente fra mig eget lange liv... Men håndværket såsom rersearch og gennemskrivninger, kan jeg gøre hvor som helst, og afbrydelser spiller ingen rolle.

Min yndlingslæsning veksler naturligvis. Men jeg vil aldrig glemme John Irvings bøger: Æblemostreglementet og En Bøn for Owen Meany og Verden i følge Garp. Frank MacCourt: Angelas Aske. (bør læses på originalsproget.) Ann Marie MacDonald: Hemmelighedernes hus. Anne Marie Løn: Prinsesserne. Pragtfulde forfattere som Herbjørg Wassmo, Isabel Allende, Dickens (læs ham igen!) kan jeg også varmt anbefale. Eller læsning som William Goldings Fluernes Herre, Harper Lee: Dræb ikke en sangfugl, Mika Waltari: Sinuhe Ægypteren er alle bøger, som ikke burde gå i glemmebogen. Lars Saabye Christensens Halvbroderen, en roman på 700 sider, men uden et ord eller en sætning for meget. Hver side n oplevelse - og et handlingsforløb, så vidt jeg kunne dømme, teknisk originalt fortalt. Da jeg her for nylig i 2006 brækkede min skulder, fik jeg en del tid forærende, da jeg var ret ukampdygtig og måtte holde mig i ro. Da havde jeg stor fornøjelse af lydbøger, (som desværre ikke altid er lige godt indlæste) og her kan jeg på det varmeste anbefale, at man lytter til – eller læser: Einar Már Gudmundssons trilogi: Drømme på jorden, Fodspor på himlen og Navnløse veje? Desuden genhørte jeg Dræb ikke en sangfugl og genlæste Steinbecks aldeles fine lille værk: På rejse med Charley, som handler om hans tur gennem USA sammen med hans puddelhund, Charley. Læs den! Ja, jeg kunne blive ved, og tænk, om man kunne tale om alt dette. Hundehoved af Morten Ramsland, Peter Høegs Frøken Smillas fornemmelse for sne og hans seneste: Den stille pige. Men dette er en én vejs kommunikation, så jeg vil stoppe her og ønsker alle jer læsere alt det bedste, og tak, fordi I er så fine og følsomme modtagere, mens jeres øjne glider ned over siderne, og jeres tanker giver teksten kød og blod, liv og latter, tårer, sorg og vidt forskellige forløsninger.