Bent Værge

Født 01.11.1949.

Uddannet lærer i 1975. Herefter højskolelærer og seminarielærer i kulturelle emner. I 10 år fast journalist ved tidsskriftet Børn og Bøger.
Har udgivet 14 bøger, henholdsvis sprogeksperimentelle hæfter i 70'erne, fagbøger om tegneseriekunst i 80'erne, " Jeg har sat mig ud mellem pæretræerne" i 2003 og senest i 2005 de groteske tekststykker "Æret være Methas ære".

Digte og andre fiktive tekster i tidsskrifter og antologier

Hvedekorn: 1970 nr. 1. - 1970 nr. 3. - 1971 nr. 3. - 1972 nr. 1. - 1973 nr. 1. -1974 nr. 2. - 1975 nr. 3. - 1976 nr. 1. Alle tekster: Systemdigte.

En Samling. Attika. 1972. Systemdigte.
Lyrikårbogen. Dansk Forfatterforening. 1974. Systemdigte.
Lomholt Formular Press 1 og 2. 1978. Tekst-billeder.
Sådan er det. Attika. 2001. Noveller.
Øverste Kirurgiske. 2001 nr. 36. Noveller.
Øverste Kirurgiske. 2002 nr. 41. Poetiske snapshots. 


Biografien er udarbejdet af forfatteren
Redigeret Frederiksberg Bibliotek

Foto: Jørgen Sejr

Debut: 
1970
Land: 
Danmark

Bøger

Læs forfatteren

Digt fra "Jeg har sat mig ud mellem pæretræerne", Facet, 2003 Den rigtige måde at skrælle en banan på Jeg spørger hende:
"ved du hvad der er den rigtige måde
at skrælle en banan på?" "der findes ikke én rigtig måde;
man kan tage fat i begge ender
altså enten den ene eller den anden
man kan se på krumningen
hvordan det vil være bedst" svarer hun "jeg foretrækker at tage om stilken hér"
siger jeg og viser hvordan "så går det aldrig galt
man tager med to fingre og holder hér
og så tager man med den anden hånd
og knækker stilken over
hvorved der opstår
den nødvendige modstand i bananen - dét er den rigtige måde at skrælle en banan på !"
forklarer jeg "det er rigtigt vejr til at fange bananfisk i"
svarer hun sidste sommer læste jeg J.D. Salingers novelle højt
for hende (den om Rigtigt vejr til at fange bananfisk i) sådan hygger vi os
for eksempel det er kun noget
hun og jeg har sammen jeg spiser min banan
naturligvis skrællet på den rigtige måde  

Inspiration

Per Højholt
Peter Seeberg
Svend Åge Madsen 
Jørgen Leth

Priser og legater

1976: Legat fra Statens Kunstfond, Det Litterære Udvalg

Til top