Barbara Gress

Jeg blev født 1957 på Amager. Mine barne- og pubertetsår tilbragte jeg i mine forældres tværkunstneriske kulturcenter, hvor min mor var primus motor. Uden at skele til sygekasse- grænsen eller den fælleskommunale planlægning levede familien sit eget frie liv med rindende vand uden rør, et rigt dyreliv, hvis man interesserede sig for mus, kakkerlakker samt de dejligste indbyggede termitter, der nok skulle holde os vågen om natten.

Udsigterne til penge var ringe, skønt der var mindre besiddelser først i Glumsø i en nedlagt landsbyskole - siden hos mæcenen, greve Peter Moltke på Marienborg, Møn hvor der var en hel park til rådighed for teater og musikalske begivenheder.
Siden jeg var lille, trivedes janteloven som gjaldt det selveste Grundloven, og vi blev lyst i janteband for at være en håndfuld forbryderiske flygtninge. Den konformitet og mistænksomhed over for alt det, der virkede afvigende, har jeg skildret i mine to første erindringsfantasier, som skal opfattes som alt andet end pålidelige kilder. Hvis jeg kun havde haft min hukommelse at læne mig op ad, ville der ikke have været meget at holde sig til. Jeg har gjort brug af en masse nødløgne og fabler for at fortætte og dramatisere historien. Mine foreløbige bedste år oplevede jeg som dukkebygger og scenograf på Jytte Abildstrøms teater, som jeg opfattede som et akademi. Det førte til en del andre scenografier bl.a. til Cirkusrevyen, Hvidovre Teater og Hostrupscenen. Portrætmalerier og figurative billeder har jeg solgt en del af. Blandt andet til Nordjyllands Kunstmuseum, Kreditforeningen Danmark, TV-byen, Rehabiliteringscentret for torturofre samt flere hospitaler. Har illustreret DSB-plakater, Bakkemplakater, Cirkusplakat, bogomslag samt mange teaterplakater.
Barbara Gress døde 2001.

Oprindelig publiceret ForfatterNet Lyngby-Taarbæk - 28. maj 2001

Debut: 
1996
Død: 
2001
Land: 
Danmark
Bøger
  • Bog: "Den pralende Tenor" af Barbara Gress

    Bogens forside

    En eventyrlig og nonsensagtig fortælling om den pralende Tenor, en hane. Han møder den uskyldige Dansedukke, som han tager med ud i verden på utrolige oplevelser.

    Forfatter: 
    Barbara Gress
    Udgivet: 
    2000
    Forlag: 
    Forum
    Sidetal: 
    45
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Huset og slottet" af Barbara Gress

    Bogens forside

    Kærligt-kritisk beskriver forfatterinden sine vanskelige pubertetsår i 1970'erne i det store hus på Møn, hvor hun og forældrene lever omgivet af en skiftende række af sære og elskelige personlighed

    Forfatter: 
    Barbara Gress
    Udgivet: 
    1999
    Forlag: 
    Lindhardt og Ringhof
    Sidetal: 
    140
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Tarzans jul" af Barbara Gress

    Bogens forside

    Frøken Himmelstein rejser til Afrika, for at missionere og fortælle de vilde sorte om julen. Men overalt laver hun ulykker og snart ønsker Tarzan og junglens dyr hende hen, hvor peberet gror

    Forfatter: 
    Barbara Gress
    Udgivet: 
    1997
    Forlag: 
    Aschehoug
    Sidetal: 
    82
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Dæmoner og engle" af Barbara Gress

    Bogens forside

    Erindringsroman om forfatterindens særprægede barndom i et sydsjællandsk kollektiv - Det varme og intellektuelle hjem præges af frisind, eksperimenter og dårlig økonomi, hvorimod verden udenfor er

    Forfatter: 
    Barbara Gress
    Udgivet: 
    1996
    Forlag: 
    Lindhardt og Ringhof
    Sidetal: 
    235
    Lån bogen - Køb bogen
Inspiration

Jeg tror ikke at jeg nogensinde har haft noget andet mål end at opklare, hvem jeg er og hvad mennesket er. Det forekommer mig at skriveformen egner sig bedst til dette formål. Mennesket optræder i alle tænkelige forbindelser på filmlærredet såvel som i bøger. Af den grund kan jeg slet ikke forestille mig en verden uden Ernst Lubitsch eller George Cukor og deres sofistikerede komedier. Når det gælder sjælelige sfærer og kabbalistisk mystik er Jean Renoirs "Spillets regler", Prévert "Paradisets børn", Dreyers "Vampyr" og Roy Andersons "Giliap" anvendelig som inspiration.

Malerkunsten er lige så stimulerende. Goya, El Greco, Rembrandt, van Gogh, Edvard Munch, Vilhelm Hammershøi og nogle af impressionisterne er blandt mine yndlingsmalere, men Pieter Breugel den ældre, Hieronymus Bosch og symbolisterne kan ligeledes gøre mig slapkæbet af beundring.

Litterært er der ufattelig mange, der har åbnet mine øjne for hvad, der findes bag det tilsyneladende og bag det usynlige, hvordan man forvandler tilfælde til skæbne, hvordan man skelner mellem den akkurate og den frivillige hukommelse, hvordan man adskiller digterliv og samfundsliv. Et par af mine litterære forbilleder er Milan Kundera, Boris Vian, Elias Canetti, Octavio Paz, Joseph Brodsky, Leo Tolstoj, Franz Kafka, Lawrence Durrell, Scott Fitzgerald, Selma Lagerlöf, Karen Blixen, Thomas Mann, Saul Bellow, Aksel Sandemose, Knut Hamsun m.f.

Refleksionerne over nødvendigheden af at nedbryde fordomme og løse erindringsmæssige og eksistentielle spørgsmål findes også i musik. Musikalsk har jeg en svaghed over for jazz og blues. Duke Ellington, Lionel Hampton, Ben Webster, Count Basie, Fats Waller, Billie Holliday, Bessie Smith ect. Musik komponeret efter 1960 har derimod ikke min interesse.

Al kvad og al fryd findes i det skabende eksil. I skabelsesprocessen bliver jeg levende.