Anne-Mette Hare

Anne-Mette Hare er født 17.4.1952 kl 6.34 på Frederiksberg. Hun er vokset op i Herlev,der er en forstad til København. Tog lærereksamen i 1976 fra Københavns Dag- og Aftenseminarium, og har arbejdet som lærer i folkeskolen lige siden.
Som barn var hun især optaget af praktiske ting, og i særdeleshed var hun vild med al slags håndarbejde. Hun begyndte at designe og sy sit eget tøj, da hun var omkring 12 år, og denne interesse fortsatte, så hun blev uddannet håndarbejdslærer først fra lærerseminariet og senere fra Danmarks Lærerhøjskole. Interessen for dette forsvandt dog pludselig omkring 1987, men da ville hendes to børn ( fra 1977 og 1980 ) heller ikke gå i hjemmesyet tøj længere.
Arbejdet som lærer har altid haft Anne-Mette Hares helt store interesse, og hun har undervejs videreuddannet sig, så hun har kunnet undervise i de fleste skolefag. Undervisningen i dansk, historie, religion, samfundsfag og engelsk har dog været de primære områder. Samværet med børn og det at tage del i deres udvikling er efter hendes mening utrolig spændende, og en arbejdsdag, hvor mennesker er sammen på den måde, bliver aldrig kedelig. Efter Anne-Mette Hares mening er drama et område, der er meget vigtigt for børns udvikling, og hun har gennem årene både skrevet og instrueret en del stykker for og med børn. Interessen for teatret medførte også, at hun gennem nogle år i 80´rne var med til at lave lokalrevyer i Lynge.
I 1993 blev hun uddannet som astrolog fra Skandinavisk Astrologiskole, og i et par sæsoner underviste hun i dette på aftenskole.
I de senere år er det i folkeskolen især undervisningen i de mindre klasser, der har været i fokus, og i 1998 fik hun en del af sin arbejdstid som konsulent for danskundervisning i 1.-7. klasse i Frederiksborg Amt. At lære børn at læse er dybt fascinerende, og at få dem til at bevare interessen for læsningen bliver så den helt store udfordring. Dette var en af grundene til, at hun begyndte at skrive selv. Hun oplevede, at især mange drenge mistede interessen for læsningen, når de var omkring 10 år, og derfor forsøgte hun at skrive noget, som kunne fastholde disse læsere. Hun overraskedes af en utrolig glæde ved selv at skabe en historie, og derfor blev skrivningen den helt store fritidsinteresse, hvor blandt andet arbejdet med børn til stadighed er den store inspirationskilde. .

Oprindelig publiceret Forfatternet Allerød - 1. juni 1999  

Debut: 
1994
Land: 
Danmark
Bøger
  • Bog: "Isdragen" af Anne-Mette Hare

    Da isdronningen Isvia fanger vejrdragen, der sørger for årstidernes skiften knuger kulden alt levende. 10-årige Maja, der aldrig har kendt andet drager sammen med hunden Lasa ud for at befri dragen

    Forfatter: 
    Anne-Mette Hare
    Udgivet: 
    1998
    Forlag: 
    Ruds-Vedby : Tellerup
    Sidetal: 
    94
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Landet bag De blå Bjerge" af Anne-Mette Hare

    Originaludgave: 1995

    Forfatter: 
    Anne-Mette Hare
    Udgivet: 
    1995
    Forlag: 
    Århus : Paulin Publishing
    Sidetal: 
    185
    Lån bogen - Køb bogen
Inspiration

Som barn havde jeg altid lidt for travlt til rigtigt at blive optaget af at læse. Min interesse for filosofi og litteratur startede derfor først rigtigt, da jeg som 17-årig fik Kalil Gibrans bog "Profeten" af en ven. Bogen var en åbenbaring for mig, og den åbnede døren til det univers, der beskæftiger sig med rigtigt og forkert - det gode og det onde. Jeg begyndte at læse skønlitteratur, og det der fængede var bøger, der omhandlede dette som fx "Ve - mit elskede fædreland" af Alan Payton.
På seminariet valgte jeg liniefaget religion, og her stiftede jeg bekendtskab med den kristne kultur og de store filosoffer og tænkere. Jeg forsøgte at finde ud af, hvad det var mennesker troede på, når de sagde, at de troede på Gud, men der skulle gå mange år, før jeg forstod det. I den forbindelse blev jeg meget optaget af Dostojevszkijs bøger - især "Idioten" og "Raskolnikof". Jeg læste også meget psykologisk litteratur og især blev "antipsykiatrien" repræsenteret ved Laing en af mine kæpheste. Da tiden ( 70`erne ) krævede politisk engagement, lykkedes det mig at forene mine tanker og ideer i et socialistisk grundsyn. Dette har jeg stadig, om end det er blevet noget mere nuanceret med tiden.
Historiske romaner har jeg altid sat stor pris på, og her er Henrik Pontoppidan nok min yndlingsforfatter. Thit Jensens "Stygge Krumpen" er også en vidunderlig bog, fordi 1500-tallet kommer helt ind under huden på en, og man nærmest både kan smage og lugte, hvordan det var. Ebbe Reich Kløvedals bøger er nogle af dem, jeg med glæde både læser og genlæser. "Rejsen til Messias" har jeg læst flere gange, men generelt er det, jeg holder mest af hos Kløvedal den lethed, tilfældighed og humor, hvormed han beskriver de store historiske hændelser og personer. Helle Stangerups "Christina" var også en yderst velskreven bog, som jeg nød meget.
Efter min mors død i 1989, fik jeg et stort behov for at fordybe mig mere i det åndelige og de grundlæggende eksistentielle spørgsmål. Jeg opdagede, at astrologi ikke kun er dum overtro, men faktisk et brugbart redskab når man forsøger at forstå sig selv bedre. Dette overraskede og fascinerede mig så meget, at min læsning gennem 3-4 år næsten udelukkende bestod af astrologibøger, teosofibøger og anden new-age litteratur. Jeg blev uddannet astrolog, og følte jeg havde fundet de vise sten. Det viste sig desværre hurtigt, at det havde jeg ikke, for når det kommer til stykket, findes der ingen lette løsninger på den lidelse, der også er en del af det at være menneske. Perioden gav mig dog en indre og personlig oplevelse af Guds eksistens, hvilket har givet mit liv en dybere dimension. Og den konkrete viden jeg fik, er lige så brugbar som al anden viden, jeg har tilegnet mig.
Gennem de sidste 15 år har jeg sammen med fire veninder haft en "bogklub", og vi mødes en gang om måneden for at snakke litteratur. Vi læser enkeltbøger eller vi læser et helt forfatterskab. Vi er sjældent enige om bøgerne, og det giver ofte spændende og nye tilgange til litteraturen. Inden for de sidste år, er de bøger, der har gjort størst indtryk på mig Kerstin Ekmann "Hændelser ved vand", Marianne Frederiksson "Den som vandrer om natten", Suzanne Brøgger "Jadekatten" og Anne-Marie Løn "Prinsesserne".
Jeg er alt i alt meget engageret i tilværelsens mange facetter og derfor dybt optaget af "Den gode historie".