Anna Grue

Født: 1957 i Nykøbing Sjælland.
Debut: Noget for noget. 

Nykøbing Sjælland, Randers, Aalborg … Det er svært at svare entydigt på, hvor jeg kommer fra, men jeg plejer at svare ’Fra provinsen’ – for det er jo i hvert fald ikke løgn!

Straks efter studentereksamen i 1976 blev jeg gravid (ja, det var med vilje!), og året efter flyttede jeg med mand og spædbarn til København, hvor jeg siden da har slået mine folder. Manden er i mellemtiden skiftet ud, og familien er siden dengang forøget med yderligere to børn samt - inden for de seneste år - to børnebørn; men jeg skal spare jer for mellemregningerne på privatområdet og nøjes med at konstatere, at jeg i dag bor i en spøjs, gammel villa på det østlige Amager, har haft sølvbryllup med min mand, kunstmaleren Jesper Christiansen, og at min yngste søn stadig er hjemmeboende - så længe det varer.

Professionelt er vejen mindst lige så snirklet. Jeg tog afgang fra Skolen for Brugskunst (nu Danmarks Designskole) med speciale i grafisk design i 1981, arbejdede som layouter i fem år, fandt ud af, at jeg hellere ville arbejde med sprog og blev redigerende journalist på B.T., hvor jeg var frem til 1991. Fra da af har jeg næsten udelukkende været chefredaktør for særdeles forskellige magasiner - fra musikbladet Mix til livsstilsmagasinet Vi med Hund. En stor del af bladene 'opfandt' jeg selv. Det gælder for eksempel Forældre & Børn, hvor jeg var i otte år, modebladet Bazar, hvor jeg var i fire år, og Vi med Hund, som blev mit sidste bladprojekt …

Fra foråret 2007 har jeg nemlig været forfatter på fuld tid, og foreløbig nyder jeg bare at sidde muttersalene og skrive, så det sprøjter.

Min debutroman, "Noget for Noget", udkom på Aschehoug i 2005 og fik Det Danske Kriminalakademis diplom for 'fremragende debut'. Det var jo en opmuntrende start, så bog nummer to, "Det taler vi ikke om", udkom allerede et år senere - denne gang på den nystartede afdeling for skønlitteratur hos Politikens Forlag, der også har antaget mit næste projekt: En længere serie med privatdetektiven Dan Sommerdahl. Første bind, "Dybt at falde", udkommer i sensommeren 2007.

Ud over at skrive, kysse børnebørn og snakke med mine to meget livskloge cockerspaniels har jeg én altoverskyggende fritidsinteresse: Bøger. Jeg læser meget bredt - ikke kun krimier - men kan absolut bedst lide litteratur med masser af handling, gode persontegninger og et overlegent sprog. Til gengæld er jeg ikke meget for politisk/filosofiske udredninger, konspirationsteorier, krigsberetninger og bøger, der er læsset til med overflødig research (de såkaldte googlificeringer).

Vil du have navne på, så er jeg vild med Ruth Rendell/Barbara Vine, John Irving, Jonathan Saffran Foer, Charles Dickens, Paul Auster, Anne Tyler, Peter Robinson, Jane Austen og … nå ja, mange, mange flere!

Biografien er udarbejdet af forfatteren.
Portrættet redigeres af Horsens Bibliotek
Foto: Privat

Debut: 
2005
Land: 
Danmark
Links
Bøger
  • Bog: "I lige linje " af Anna Grue

    Bogens forside

    Da en midaldrende motioncyklist findes død ligner det umiddelbart et forfærdeligt uheld, men som tingene skrider frem ligner sagen mere og mere en mordsag.

    Forfatter: 
    Anna Grue
    Udgivet: 
    2016
    Forlag: 
    Politiken
    Sidetal: 
    395
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Italiensvej" af Anna Grue

    Bogens forside

    "Italiensvej" handler om den Italienske Vittoria Contini, der en kølig martsdag i 1958 ankommer til et usselt hotel i København.

    Forfatter: 
    Anna Grue
    Udgivet: 
    2015
    Forlag: 
    Politikens Forlag
    Sidetal: 
    474
  • Bog: "Sidste forestilling" af Anna Grue

    Bogens forside
    Forfatter: 
    Anna Grue
    Udgivet: 
    2013
    Forlag: 
    Politikens forlag
    Sidetal: 
    441
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Et spørgsmål om penge" af Anna Grue

    Bogens forside

    En styrtende rig playboy og jetsetter findes myrdet, og motiverne står i kø. Er det et spørgsmål om jalousi, narko, penge eller noget helt andet? Pritvatdetektiven Dan Sommerdahl ser på sagen

    Forfatter: 
    Anna Grue
    Udgivet: 
    2012
    Forlag: 
    Politiken
    Sidetal: 
    419
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "De andre" af Anna Grue

    Bogens forside

    Ti noveller om hverdagens små og store katastrofer lige fra vandskader, bortløbne katte og trafikuheld til naboens træ, der skygger på terrasen - Hvad sker der, når vi blander os i hinandens l

    Forfatter: 
    Anna Grue
    Udgivet: 
    2012
    Forlag: 
    Politiken
    Sidetal: 
    246
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Den skaldede detektiv" af Anna Grue

    Bogens forside

    Krimi - Dan Sommerdahl engageres af et forældrepar til at undersøge deres to børns død - Dødsfaldene blev begge betegnet som ulykker, men at de begge døde, da de præcis var 16 år og 27 da

    Forfatter: 
    Anna Grue
    Udgivet: 
    2010
    Forlag: 
    Politikens forlag
    Sidetal: 
    422
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Kunsten at dø" af Anna Grue

    Bogens forside

    Krimi -  Da nogen bryder ind i billedkunstneren Kamille Schwerins atelier, myrder hendes 83-årige mor og smadrer hendes skulpturer er kredsen af mistænkte stor, for Kamille er grundig forhadt.

    Forfatter: 
    Anna Grue
    Udgivet: 
    2009
    Forlag: 
    Politiken
    Sidetal: 
    409
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Judaskysset" af Anna Grue

    Bogens forside

    Krimi. Dan Sommerdahl leder efter en ægteskabssvindler, der udvælger sig midaldrende lottovindere, og Flemming Torp leder efter en morder i en snæversynet sekt.

    Forfatter: 
    Anna Grue
    Udgivet: 
    2008
    Forlag: 
    Politiken
    Sidetal: 
    365
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Dybt at falde" af Anna Grue

    Bogens forside

    Krimi som udspilles i den fiktive sjællandske by Christianssund, hvor makkerparret Dan Sommerdahl og Flemming Torp afdækker modbydelig og samvittighedsløs kvindehandel under arbejdet med mordet på

    Forfatter: 
    Anna Grue
    Udgivet: 
    2007
    Forlag: 
    Politiken
    Sidetal: 
    302
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Det taler vi ikke om" af Anna Grue

    Bogens forside

    Marie er vokset op hos sine morforældre, fordi mor, far og bror døde i en trafikulykke, da hun var spæd. Da mormoren dør opdager Marie, at sandheden er helt, helt anderledes.

    Forfatter: 
    Anna Grue
    Udgivet: 
    2006
    Forlag: 
    Politiken
    Sidetal: 
    271
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Noget for noget" af Anna Grue

    Bogens forside

    I en boligejendom på Østerbro i København passer viceværtens kone Jytte potteplanter og kæledyr, når beboerne er bortrejst - og snager i hemmeligheder og forøver pengeafpresning, lige indtil det gå

    Forfatter: 
    Anna Grue
    Udgivet: 
    2005
    Forlag: 
    Aschehoug
    Sidetal: 
    367
    Lån bogen - Køb bogen
Læs forfatteren

Uddrag fra ”Noget for noget”

Jytte Svendløv ringede på først. Det gjorde hun altid, selv om det vel egentlig var overflødigt, men hun ville gerne være på den sikre side. Hun trak vejret dybt ind og ringede én gang til, før hun lagde øret mod den flaskegrønne dør og lyttede. Da hun havde talt til tyve, stak hun nøglen i låsen. Hun standsede brat. Nu var der altså en lyd. En dæmpet staccato-gnækken fra døren lige til venstre for hende. Et øjeblik mærkede hun et sug i mellemgulvet af panik, men så kom hun i tanker om marsvinet. Det var sikkert inde på drengens værelse. Hun åbnede døren og kiggede rundt i det lille kammer, hvor legetøjet stod pænt opmarcheret på hylderne, langs fodpanelerne og i vindueskarmen. En kraftig lugt af urin, blandet med savsmuld og en ubestemmelig, museagtig aroma, slog imod hende, og hun gik direkte over til vinduet og slog det på vid gab. Marsvinets gnækken blev højere og gik over i nogle langstrakte, gennemtrængende pibelyde, nu hvor både mad og opmærksomhed var inden for rækkevidde. Jytte gik over til buret, der stod på hjørnet af et skrivebord. Avisen i burets bund var tydeligvis gennemblødt, og der var hverken mere hø eller foderpiller. Hun stod lidt og så ned på dyret og kom nu også i tanker om dets navn. Kludder. Sært navn til et marsvin. Måske var det opkaldt efter Klavs Kludder ... Men hvor stor var chancen for, at en moderne femårig ville opkalde sit kæledyr efter en gammel tegneseriefigur? Måske var det bare et vrøvlenavn. "Hej, Kludder. Er du sulten?" Jytte rakte hånden ned i buret og lod glide ind under marsvinets tætte, blanke krop. Kludder kiggede på hende med sine sorte perleøjne og holdt op med at pibe. Hun kunne mærke dyrets hurtige hjerteslag ind mod sit bryst, mens hun forsigtigt kiggede sig omkring i resten af den fireværelsers. Det var denne del af arbejdet, hun bedst kunne lide; den allerførste rundtur i en fremmed lejlighed. De næste fjorten dage ville hun være det eneste menneske, som kom her. Fjorten dage var rigeligt til en grundig gennemgang, så hun kunne tillade sig at tage det roligt. Hun havde også tid nok. I denne uge havde hun kun to andre lejligheder at passe, og der var ingen kæledyr, bare blomster. Desuden havde hun været begge steder flere gange før, så der var ikke meget nyt at komme efter. "Nåh, Kludder, nu skal du snart få lidt at spise…" Trods det overskyede vejr virkede lejligheden varm og indelukket. I opholdsstuen stod en glemt blomsterbuket på sofabordet, og duften af døende liljer blandede sig med den skarpe lugt af dyrehandel, der bølgede ud fra børneværelset. Jyttes ansigt fortrak sig i en grimasse. Hun åbnede endnu et par vinduer, så der kom gennemtræk i de overfyldte rum. Egentlig var det en pæn lejlighed. Ikke så stor som den, Jytte og Bjarne boede i, men der var da to stuer mod gaden og et dejligt soveværelse, et kammer og et lille spisekøkken mod gården. Rigeligt med plads til tre mennesker, skulle man tro. Men Mette og hendes mand havde stablet begge stuer til, så der næsten ikke var noget gulvplads tilbage. I stuen med liljerne var spisebord, sofa og tre store lænestole mast sammen, og de to af væggene var dækket med bøger fra gulv til loft. I rummet ved siden af stod der to arbejdsborde med en computer på hvert. Der var en printer og en lille kopimaskine på et bord i det ene hjørne, og langs alle vægge var der reoler med papirbunker, gamle tidsskrifter og ringbind. Og flere bøger. Hvad skulle de dog med alle de bøger? Jytte vandrede ud i køkkenet. Her var pænt og rent; et hurtigt tjek afslørede, at der ikke en gang på krydderiglassenes låg var fedtet støv som hos så mange andre, hun kunne nævne. En seddel på bordpladen hilste hende velkommen og opfordrede hende til at tage sig en kop kaffe, hvis hun havde lyst. Jytte var ikke den, der sagde nej til en gratis forfriskning, så hun tændte for elkedlen og fandt pulverkaffe og en kop frem. Det aftalte beløb lå i en kuvert ved siden af sedlen. Der var faste priser: Tohundrede pr. uge, når der var kæledyr, og det halve, hvis det kun var posten og blomsterne, hun skulle tage sig af. Mette havde lagt en ekstra hundredekroneseddel. Til uforudsete udgifter, som hun skrev. Hun havde tegnet sig selv og sin mand og deres dreng som en lille pindefamilie under nogle palmer. De vinkede alle tre og smilede. Jytte krøllede sedlen sammen. "Skal vi finde noget mad, Kludder? Skal vi det?" Jytte satte Kludder ned i køkkenvasken og lagde en gulerod ned til ham, før hun slæbte buret ud i køkkenet. Hun proppede de gennemsølede aviser ned i en affaldspose, bandt den til og stillede den ud ved hoveddøren. Mette havde lagt rene aviser frem ved siden af poserne med savsmuld og hø, og Jytte fik hurtigt ordnet buret, fyldt vandautomaten og hældt foderpiller i skålen. "Så, nu skal du op i dit bur igen. Det var fint, ja ..." Da buret stod på sin plads igen, smed Jytte liljerne i endnu en affaldspose, vaskede vasen af og tørrede omhyggeligt den stærktfarvede, klæbende pollen op fra sofabordet. Med et selvtilfreds suk lod hun sig dumpe ned i den største af lænestolene med sin kaffekop og tændte en Look Light. Hun havde taget næsten femten kilo på, og nederdelen strammede. Hun lettede bagen og trak lidt op i skørtet. Jytte Svendløv så ældre ud, end hun selv troede, og de nærmest auberginefarvede permanentkrøller gjorde ikke ligefrem underværker for hendes 57-årige teint. Hun gik aldrig med håndtaske, når hun var på sine runder. Nøgleknipperne lå sammen med cigaretetuiet og engangslighteren i en slidt, blå lærreds-mulepose med en hvid logo på siden. Posen havde hun fået i det forsikringsselskab, hvor hun havde tilbragt størstedelen af sine voksne år. Fra hun som 16-årig var blevet ansat som kontorelev, til hun 38 år senere blev fyret i forbindelse med en fusion mellem hendes firma og deres værste konkurrent. Fyringen havde gjort hende rasende. Hendes første handling var at pakke sine ting, trampe ud ad de alt for velkendte glasdøre og gå sporenstregs til lægen, som ikke turde andet end at give hende en sygemelding for de seks måneder, der udgjorde hendes opsigelsesvarsel. I den følgende tid havde raseriet ændret sig til en sydende bitterhed, som hun plejede og passede, indtil den var blevet en fast del af hverdagen derhjemme – næsten som en lidt eksotisk hobby. Sorg følte hun på intet tidspunkt. Det nærmeste, hun kunne komme en så ydmyg følelse, var en forbipasserende bekymring for, hvordan hun og Bjarne skulle klare sig uden hendes faste løn. Men hun fik da dagpenge, og da hun havde fået ideen med at passe blomster og kæledyr for ejendommens beboere, var de værste økonomiske knaster overvundet. Så godt havde hun såmænd heller ikke tjent på det kontor. Desuden havde hun en tredje indtægtskilde, som ingen andre, ikke en gang Bjarne, kendte til. Selvfølgelig vidste hun godt, at det hverken var særlig høfligt eller helt legalt at presse penge af folk, uanset hvor små beløb der var tale om. Men havde Jytte på noget tidspunkt haft tilløb til dårlig samvittighed, var følelsen hurtigt blevet kvalt. Hvis folk bare ville overholde loven og lade være med at have sære sexlyster eller nære romantiske følelser for andre end deres respektive ægtefæller, havde de jo intet at frygte. Hvis ikke … ja, så var de faktisk selv ude om det.

Inspiration

Ruth Rendell/Barbara Vine, Elizabeth George, Peter Robinson, Nicci French, Minette Walters, Ian Rankin – og Charles Dickens

Se i øvrigt biografien

Se også