Aage Brandt

Jeg er født i Kongens Lyngby nord for København i 1944, ni år efter min storesøster Tove. Mine forældre havde en fiskeforretning under vores lejlighed, og min barndoms tumleplads var stor og spændende: Baggården husede vilde katte og fede rotter. Bag den lå et forfaldent drivhus med alskens skrammel. Ikke langt herfra lå lossepladsen ved Ermelunden, og i den anden retning lå Lyngby Sø og Åmosen samt Norskeskoven med Djævlebakken og Dødens Grotte.
De voksne blandede sig ikke - blot vi unger var hjemme ved spisetid.
Min barndoms kulisser og skolen - Engelsborgskolen - har jeg beskrevet i romanen Skærsommer.
Jeg ville være dyrlæge, men uvist af hvilken årsag hoppede jeg på lægestudiet og blev menneskelæge i 1971. Nu havde jeg lært at helbrede mennesker og skulle så i Det Danske Forsvar (hvorfor ikke Angreb?) til at lære at slå dem ihjel. Det syntes jeg naturligvis var komplet åndssvagt, hvorfor jeg nægtede og blev sendt i Gribskov for at fælde træer. Under min militærnægtertjeneste blev jeg senere sendt til Bøtø ved Nykøbing Falster, hvor jeg skulle hjælpe med at passe en flok forsømte børn på en svagbørnskoloni. Nu var min lykke gjort, for her mødte jeg Karen og forelskede mig på ½ sekund. Vi flyttede straks sammen, gjorde os gravide, giftede os og fik Sidse i 1972 - og Jonas i 1975. I oktober 1998 fødte Sidse og hendes Jesper en dejlig pige, så nu har Karen og jeg igen en enestående mulighed for at kunne genopleve livet og verden gennem et barns øjne.
Det er netop det - at se verden i numsehøjde og med barnets sind og vidtåbne øjne - som fik mig til at skrive for børn og, dybest set, for mig selv. Jeg opdagede nemlig, at jeg blev meget klogere på livet, menneskene og ikke mindst på mig selv ved at anskue tilværelsen med barnets fordomsfrie øjne.
Jeg skrev sange og digte, som blev sat i musik og spillet af grækeren Georges Marinos sammen med en masse børn.
I 1982 udkom min første bog Sølle Sivert på Gyldendals Forlag, hvor jeg på Børne- og Ungdomsredaktionen lærte en masse dejlige og spændende mennesker at kende, og hvor mine skriverier gennemgik kærlig røgt og pleje - så her blev jeg med mine efterhånden mange efterfølgende bogudgivelser.
Min lægegerning har jeg udøvet først på Stege Sygehus, dernæst på Fåborg Sygehus, og siden 1976 som praktiserende læge - og en årrække også som skolelæge - i Jelling, hvor jeg endnu møder på arbejde hver dag med glæde. Inden for min konsultations fire vægge er jeg i tæt kontakt med mennesker i alle livets faser og begivenheder fra tilblivelsen til døden, og jeg går hver dag hjem med en taknemmelig følelse over den åbenhed og tillid, jeg bliver vist, når et medmenneske delagtiggør mig i sin inderste glæde, sorg eller smerte.

Oprindelig publiceret ForfatterNet Vejle - 17. maj 1999

Debut: 
1982
Land: 
Danmark
Links
Bøger
Læs forfatteren

Min næste bog kunne for eksempel starte således: Engang før Tidernes Morgen var Jorden rund og glat som en marmorkugle. Alt var roligt, for intet forstyrrede balancen.
"Jeg vil skabe liv" sagde Gud - og så rakte hun sine hænder ned gennem verdensrummet, greb omkring jorden og trykkede den - som børnene trykker og former en snebold den første frostklare vintermorgen.
Det knagede og bragede, da Jordens glatte skorpe foldede sig, slog dybe revner og dannede bjerge, kløfter og dale.
Fra Jordens inderste fossede dens saft - det klare vand - ud gennem revnerne, sprækkerne og hullerne, og det rislede, brusede og flød gennem kløfter og dale nedad mod bunde og slugter i et forsøg på at finde tilbage til saftkernen i Jordens indre, hvor det hørte hjemme, dengang jorden var rund og glat, og alt var roligt og i balance.
Da Gud havde skabt ubalancen, bredte hun Himlens blå tæppe ud over Jorden, plukkede Solens rødglødende kugle ned fra verdensrummets fjerneste hjørne og anbragte den på himlen, hvor den oplyste og varmede jorden om dagen og sank i havet om natten.
Det var begyndelsen.
Af lyset og mørket, kulden og varmen, af vandet og jordens sten opstod livet - og dermed sorgen og glæden, gråden og latteren, fortvivlelsen og håbet, hadet og kærligheden.
Og efter livet kom døden.
Og engang i Tidernes Aften kommer slutningen, og alt vil igen falde til ro og komme i balance...