Bog

Vampyr

Af (
2002
)

Anmeldelse

Vampyr af Michael Romkey

28 apr.03

"Vampyr" er Michael Romkeys første bog på dansk. Det er historien om advokaten David Parker, der er led og ked af sit liv.

Han er gift med Clarice, en forkælet partygirl, der konstant er ham utro. Han bryder sig slet ikke om at være advokat, men faderen gav ham ikke lov til at forfølge sin drøm om at blive koncertpianist.

En aften under en operaforestilling er han lige ved at begå selvmord, men synet af en mystisk og utrolig smuk kvinde standser ham. Senere mødes de igen og forelsker sig, men Tatiana, som kvinden hedder, er yderst hemmelighedsfuld om sit liv, så en morgen følger David efter hende, og her opdager han, at hun er en vampyr.

Tatiana er del af en gruppe vampyrer, der kalder sig Illuminati-gruppen. De er i konstant kamp med en anden gruppe vampyrer, der anføres af Cesare Borgia, en meget gammel og meget grusom vampyr, som ønsker at underlægge sig menneskene. David er dybt forelsket i Tatiana, og for at hjælpe hende lader han hende gøre sig til vampyr, og det bringer ham midt ind i den voldsomme kamp mellem vampyrgrupperne.

Michael Romkey beskriver to slags vampyrer. De grusomme dræbere, der hører til Borgia-gruppen, og de kunstneriske, intelligente og følsomme vampyrer, som tilhører Illuminati-gruppen. Illuminati-vampyrerne bringer minderne hen på Anne Rices serie om Lestat, hvor hun også beskriver vampyrer som meget sanselige væsner, men hvor hendes vampyrer ofte slår ihjel, så slår Illuminati-vampyrerne aldrig ihjel, hvis det kan undgåes. De er på alle måder gode.

"Vampyr" er ikke den bedste vampyr-fortælling, jeg har læst. Den er lidt lang tid om at komme i gang, men der er dog også gode elementer i den. Det er underholdende at læse om alle de historiske personer, der i virkeligheden var vampyrer, som f.eks. Mozart og Hitler, og der er da også noget gru og uhygge i romanen, selvom bloddrikkerne mere går op i musik og kunst end blod og mørke.

Oversat af Bitten Posselt Langhede. Rosenkilde, 2003. 386 sider. Kr. 325,-

Bogdetaljer

Forlag
Rosenkilde
Faustnummer
24352048
ISBN
9788798765073
Antal sider
386

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer