Livet – det dejligste eventyr, bind 1-2

En meget omfattende, men alment tilgængelig bog med udførlige værkanalyser af udvalgte H.C.Andersen tekster ud fra en teologisk synsvinkel.

Forfatteren er cand. theol. og har bl.a. virket som sognepræst. Han har et indgående kendskab til H.C. Andersens forfatterskab, som han sætter ind i en tidshistorisk sammenhæng. I de nøje udvalgte tekster fremtræder H.C. Andersens teologi særligt tydeligt. Hovedvægten er lagt på romanerne og lyrikken, mens eventyrene og historierne får en mere beskeden plads, fordi de i forvejen er så gennemanalyserede.

Netop for H.C. Andersens forfatterskab giver det mening at anlægge en teologisk synsvinkel, og Mogensen viser, at der er en sammenhæng, en usynlig tråd, mellem værkerne, hvor de samme temaer og motiver tages op og gennemspilles på forskellig vis. Kogt ned til det helt essentielle går H.C. Andersens tro ud på, at Gud er kærlighed. Troen kan sættes på prøve, men slutresultatet kan aldrig blive fortabelse. Derved var han helt i modstrid med samtidens fordømmende, ortodokse teologi.

Brandes mente ikke, at H.C. Andersen kunne skrive romaner. Et synspunkt, man også kan møde i dag, selv om mange litteraturkritikere har fået øjnene op for romanernes værdi, bl.a. Johan de Mylius, som Mogensen ofte refererer til. I det hele taget har forfatteren et godt kendskab til H.C. Andersen-forskningen. Han supplerer sine værkanalyser med omfattende, parafraserende tolkninger. Især gør han meget ud af forfatterens sidste egentlige roman ’At være eller ikke være’, som er den første problemdebatterende livsanskuelsesroman på dansk og den roman, hvor H.C. Andersen mest udførligt fremstiller sit syn på forholdet mellem tro og viden(skab).

H.C. Andersens lyrik har efter Mogensens mening fået en stedmoderlig behandling af litteraturkritikerne. Han anser selv H.C.A. for at være en af Danmarks betydeligste lyrikere og giver forfatterens lyrik en stor plads i bogen. H.C. Andersens lyriske produktion er omfattende og rigt facetteret. Hvor varieret får man et fint indtryk af i Mogensens udvalg af digte. Som tidligere nævnt får eventyrene og historierne en beskeden plads til sidst, og her er medtaget både kendte og mindre kendte.

Bogen giver et godt indtryk af, at H.C. Andersen ikke uden videre kan sættes ind i en litteraturhistorisk bås. Han skriver i en overgangstid og er både præget af romantikken og modernismen. Hans forfatterskab beskrives som originalt, fornyende, eksperimenterende og grænseoverskridende og ikke mindst en poetisk udfoldelse af forestillinger om livets mening og mål, både dybsindigt og enkelt.

Bogen rummer mange flere facetter, end anmeldelsen kan give udtryk for. Selv om den er en fagteologisk fremstilling, er den umiddelbart tilgængelig for alle interesserede, men omfanget vil uden tvivl afskrække mange. Det er inspirerende læsning, der kan give stof til eftertanke, men læseoplevelsen af H.C. Andersens egne tekster bør naturligvis komme først.