Bog

Kaskelotter klikker

Af (
2023
)

Anmeldelse

Kaskelotter klikker

30 jun.23

Utrolig fin billedbog om kaskelotten Kalle og hans spændende liv i havet med masser af facts om kaskelothvaler til de mindste. 

Sammen med den lille kaskelot Kalle dykker vi ned i Atlanterhavet og ser, hvordan kaskelotter lever deres liv. Kalle og hans mor er en del af en flok, og Kalles mor hjælper ham op til overfladen efter luft, lærer ham at dykke dybere og viser ham, hvordan man leger.

Kalle elsker at svømme med sin fætter Kasper, og en dag hvor de svømmer rundt og hygger sig, ser de den flotteste hvalflok, som de nogensinde har set. Hvalerne er sort-hvide med en spids finne på ryggen. De voksne kaskelotter slår øjeblikkeligt ring om de to unger, for de smukke hvaler er spækhuggere, og de vil hellere end gerne spise en lille kaskelot. De møder også livlige øresvin, et stort skib og andre spændende ting. Og en dag har flokken fået besøg af en enorm hankaskelot, som fortæller om sine eventyr, og de to unge hvaler lytter misundeligt til ham. En dag er Kalle og Kasper blevet store nok til at følge med hvaltyren.

Kristina Scharmacher-Schreiber har skrevet endnu en dejlig billedbog om dyr. Denne gang om hvordan livet ser ud for en kaskelotkalv, som lever med sin mor i stor tryghed sammen med flokken. Forfatteren er meget dygtig til at formidle til mindre børn, uden at det bliver banalt. Det er en stille og utrolig fin fortælling om den nysgerrige kalv og dens eventyr. Det smukke omslag er illustreret af Christine Faust som resten af bogen. Hendes illustrationer er på samme tid både virkelig flotte og meget børnevenlige. 

Bogdetaljer

Forlag
Lamberth
Oversætter
Lena Lamberth
Faustnummer
136175831
ISBN
9788775661763
Antal sider
28

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer