Bog

En dag i juni

Af (
2012
)

Anmeldelse

En dag i juni af Steen Klitgård Povlsen

19 feb.13

Har du læst James Joyces Ulysses? Nej? Heller ikke jeg. Men nu får vi chancen. For Steen Klitgaard Poulsen giver både motivation og praktisk assistance til at gå i gang med den.

’En dag i juni’ tager os med gennem James Joyces kæmpeværk ’Ulysses’. Turen udmærker sig ved at blive til en ren lystvandring, der pirker til ens nysgerrighed samtidig med, at turen bliver overskuelig på grund af bogens pædagogiske klarhed og stringente opbygning. Efter en introduktion til Joyce går turen gennem ’Ulysses’ kapitel for kapitel i overskuelige etaper. Og endelig runder man af med guf for de særligt entusiastiske i et ”Hvis du vil vide mere”-afsnit.

’Ulysses’ foregår i løbet af en enkelt dag i juni, hvor den beretter om tre personers ret almindelige liv i Dublin. Der sker sådan set ikke ret meget. Romanen er fra 1922 og er et af den moderne litteraturs hovedværker. Den har kultstatus og er – som Klitgaard skriver – ”den bog, som flest mennesker angiver, at de gerne ville have læst, hvis de havde haft tid”.

Men mange af os får bare aldrig tid til det, fordi det – hånden på hjertet – føles som lidt af en maraton på strømpesokker. Her får vi så en genial måde at læse ’Ulysses’. Vi ku’ jo gøre det sammen i en læseklub på Litteratursiden.dk eller i en læsekreds med hang til klassikere.

Er der nogen derude, der vil være med?

Steen Klitgaard Povlsen har været lektor i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet, og han har været generøs nok til at lægge bogen ud til os på www.endagijuni.dk

Bogdetaljer

Forlag
Klitgaard
Faustnummer
29477272
ISBN
9788799543601
Antal sider
286

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer