Det gode imellem os

En langsom dannelsesfortælling om en kvindes liv i nærmest usynlig men udtalt forandring.

Hannah er midt i 30’erne og bor sammen med sin mor, der bestemmer det meste. Hannah lever af at underholde børn på Oslo-færgen, og hendes liv står i stampe. Hun har opgivet sit psykologistudie, og da hun skulle på jordomrejse sin med tvillingesøster Ingebritt, mødte hun ikke op. Når hun er på havet i sine arbejdsperioder, snakker hun ofte med kollegaen Jeanne om sit liv, og hun opmuntrer Hannah til at springe ud i livet, men Hannah er nærmest handlingslammet. Da Hannahs mor bliver indlagt, sidder hun uafbrudt ved hendes seng, og da hun endelig går ud for at hente en kop kaffe, dør hendes mor i de få minutter, hun er væk. 

Ingebritt frasiger sig arv og gæld, så Hannah står alene tilbage med et hus, der trænger til renovering. Kort tid efter brænder huset ned til grunden, og Hannah reddes ud af Melange, som ikke bor langt derfra. Melange er frømand, og han hjælper Hannah i gang med at løbe og styrketræne, så hun hurtigt er i bedring. Hun bliver mere og mere opmærksom på den virkning, Melange har på hende, og hun vil gerne mere end blot løbetræne med ham og låne hans badeværelse. Efterhånden får den tro på sig selv, som Melange skubber hende i retning af, en afgørende betydning, og Hannah begynder langsomt og sikkert at tage styringen i sit eget liv.

Anna Mejlhede er præst, og har i sin roman ’Det gode imellem os’ sat fokus på forholdet mellem børn og forældre ud fra egne oplevelser. Hun har rigtig fint beskrevet, hvor nemt det er at lade sig kue af sine forældre. Hannahs mor bestemmer, og det er der stor tryghed i. Hvis ikke moren var død, tænker jeg, at Hannahs liv var fortsat uforandret. Men morens død, branden i barndomshjemmet og nærdødsoplevelsen er med til at trænge igennem Hannahs helt utilstrækkelige mål med livet. Hun er lige ved at gentage sin afhængighed af et andet menneske, da Melange redder hende. Heldigvis får hun modet til at turde mærke efter indeni.

Historien handler om tilgivelse og forløsning. Følelserne og det usagte mellem mor og datter er ualmindelig godt beskrevet, hvorimod Melange er karikeret og nærmest utålelig. Det er Hannahs udvikling, der er interessant.