Blog
Nå, går du på som dig selv i dag?
Allerede inden min roman "Et andet sted" udkom i januar tænkte jeg grundigt over, at jeg nu ville få en ny kasket at bære. I over seks år havde jeg været litteraturkonsulent med en skrivehobby, skulle jeg nu til at være en forfatter med et arbejde i stedet?
Der er ingen tvivl om, at denne nye kasket på mit hovede er en, der styrker mit arbejdsliv. Jeg har fået et stærkere og bredere netværk indenfor litteraturens verden, jeg bruger store mængder af min fritid på at rejse rundt i landet og besøge danske biblioteker, være med i festivaler og deltage i temadage. Her får jeg idéer, bliver inspireret, møder kollegaer, sparrer på projekter, får aftaler i huse med forfattere, forlæggere, foredragsholdere og sidst, men ikke mindst, ser jeg i praksis, hvor godt andre gør tingene.
Og (bortset fra det faktum, at jeg bruger de fleste af dagens vågne timer på det), er mit arbejde bestemt heller ikke noget, der ligger min skrivning til last. For mig er det vigtigt med rammer - det er godt at skulle noget. Som min kære ven og specialevejleder Bent Fausing altid sagde, så skaber rammer energi, og for mit vedkommende kunne han dårligt have mere ret. Det betyder meget for mig at have en knage at hænge min hat (eller kasket, eller selvtillid, eller tryghed) på. For mig er der stor værdi i at sige godmorgen og kom godt hjem til mine kollegaer. J.M. Coetzee, en af verdens mest prisvindende forfattere, siger i brevudvekslingsbogen "Nu og her" med Paul Auster, at grunden til han ikke lader sig gå på af anmeldelser er, at han ved, han har en fast indtægt og et godt job at falde tilbage på. Se, så dybt kan det rent faktisk stikke. Jeg tror, Sigmund Freud har ret i sin udtalelse om, at kærlighed og arbejde er hjørnestenene i vores menneskelighed. Og når man så samtidig har kærlighed til sit arbejde, ja, så er der ikke et øje tørt. Og selvom det at være forfatter i allerhøjeste grad er et arbejde, giver det at have et fast lønarbejde ved siden af sin forfattergerning - for én som mig i hvert fald, og lige nu i hvert fald - et nødvendigt bagtæppe af tryghed. Tre timers opsparet skrivelyst kan være lige så meget værd som tre dage, hvor jeg sidder og ikke kan komme igang. Skal man fælde et træ, skal man som bekendt bruge det meste af tiden på at slibe øksen, og min økse bliver nu engang slebet fin og skarp af det levede liv i den daglige trummerum.
Når man er så heldig som mig at have to herlige karrierespor, der supplerer hinanden så fint, behøver man måske ikke engang dele det op under forskellige kasketter. Så da en kollega til en festival fornylig spurgte; "Nå, går du så på som dig selv i dag?" ja, så kunne jeg i alle tilfælde svare ja.
Allerede inden min roman "Et andet sted" udkom i januar tænkte jeg grundigt over, at jeg nu ville få en ny kasket at bære. I over seks år havde jeg været litteraturkonsulent med en skrivehobby, skulle jeg nu til at være en forfatter med et arbejde i stedet?
Der er ingen tvivl om, at denne nye kasket på mit hovede er en, der styrker mit arbejdsliv. Jeg har fået et stærkere og bredere netværk indenfor litteraturens verden, jeg bruger store mængder af min fritid på at rejse rundt i landet og besøge danske biblioteker, være med i festivaler og deltage i temadage. Her får jeg idéer, bliver inspireret, møder kollegaer, sparrer på projekter, får aftaler i huse med forfattere, forlæggere, foredragsholdere og sidst, men ikke mindst, ser jeg i praksis, hvor godt andre gør tingene.
Og (bortset fra det faktum, at jeg bruger de fleste af dagens vågne timer på det), er mit arbejde bestemt heller ikke noget, der ligger min skrivning til last. For mig er det vigtigt med rammer - det er godt at skulle noget. Som min kære ven og specialevejleder Bent Fausing altid sagde, så skaber rammer energi, og for mit vedkommende kunne han dårligt have mere ret. Det betyder meget for mig at have en knage at hænge min hat (eller kasket, eller selvtillid, eller tryghed) på. For mig er der stor værdi i at sige godmorgen og kom godt hjem til mine kollegaer. J.M. Coetzee, en af verdens mest prisvindende forfattere, siger i brevudvekslingsbogen "Nu og her" med Paul Auster, at grunden til han ikke lader sig gå på af anmeldelser er, at han ved, han har en fast indtægt og et godt job at falde tilbage på. Se, så dybt kan det rent faktisk stikke. Jeg tror, Sigmund Freud har ret i sin udtalelse om, at kærlighed og arbejde er hjørnestenene i vores menneskelighed. Og når man så samtidig har kærlighed til sit arbejde, ja, så er der ikke et øje tørt. Og selvom det at være forfatter i allerhøjeste grad er et arbejde, giver det at have et fast lønarbejde ved siden af sin forfattergerning - for én som mig i hvert fald, og lige nu i hvert fald - et nødvendigt bagtæppe af tryghed. Tre timers opsparet skrivelyst kan være lige så meget værd som tre dage, hvor jeg sidder og ikke kan komme igang. Skal man fælde et træ, skal man som bekendt bruge det meste af tiden på at slibe øksen, og min økse bliver nu engang slebet fin og skarp af det levede liv i den daglige trummerum.
Når man er så heldig som mig at have to herlige karrierespor, der supplerer hinanden så fint, behøver man måske ikke engang dele det op under forskellige kasketter. Så da en kollega til en festival fornylig spurgte; "Nå, går du så på som dig selv i dag?" ja, så kunne jeg i alle tilfælde svare ja.
Kommentarer