Blog
Billedbogen – det ikke kun for børn
Billedbogen er et meget gammelt medie og vi kender det særligt fra Ib Spang Olsens ABC, Jørgen Clevin, Anne Pedersen, Kim Fupz Aakeson og mange andre kendte børnebogsforfattere.
Selv om børn i 1940’erne og 50’erne helst skulle ses og ikke høres, var der stadig fokus på at give børn litteratur, hvor der var billeder og smukke illustrationer. Indholdet af billedbøgerne har igennem årtierne skiftet karakter, fulgt med tiden, og i dag findes der et væld af billedbøger i forskellige kvaliteter og med forskellige emner, størrelser og formål.
Nogle billedbøger har ”kun” til formål at underholde og give børn og voksne et godt grin. Men generelt for dette medie, ligger der en funktion der er mere end blot et pause- og/eller underholdningselement for børn. Ser vi på billedbogen som et værktøj til læring, så indeholder den mange vigtige komponenter, som kan udvikle forskellige kompetencer hos børn såvel som voksne. Indenfor vores biblioteksfaglighed, er der konkret tale om forskellige former for literacies. Disse literacies identificeres både i form af sociale- og læringsmæssige kompetencer, som barnet udvikler ved at blive introduceret til billedbogen. Både pædagoger og lærere arbejder med literacies i forskellige former og i dag er der særligt fokus på New literacies der inkluderer de digitale medier. Men selv om man i dag har særligt fokus på den digitale verden og muligheden for bl.a. at læse billedbøger digitalt, så er det vigtigt også at have fokus på billedbogens fysiske udgave, da børn ofte nyder gavn af at sidde og fokusere på bogen alene. Hvor fx en Ipad giver lidt for mange muligheder for at lave alt muligt andet.
Samtidig spiller den voksne en kæmpe stor rolle i forhold til, at introducere dette medie til børnene. Her er der ikke tale om at det kun er folkeskolens, bibliotekarens eller pædagogens ansvar. Men den voksne, som i at alle voksne, der har børn eller arbejder med børn, har et ansvar, når det gælder om at give en god introduktion til dette medie, der rummer så mange muligheder.
Mediets mange facetter
Hvad kan dette medie så helt konkret og hvorfor gøre opmærksom på det lige nu? Billedbogen har tre meget konkrete funktioner: den er med til at starte børns læselyst(den første læsning og tolkning af billeder), den introducerer bogen(hvordan håndterer vi en fysisk bog?, evt. mødet med biblioteket), den lægger op til et socialt fællesskab både børn imellem og mellem børn og voksne.
Dette er de åbenlyse muligheder som mediet giver. Piller vi de åbenlyse lag væk, finder vi de budskaber som billedbøgerne kan indeholde. Billedbogen kan tage svære emner op, som døden, skilsmisse, ensomhed, venskaber, kærlighed, krig, sorg osv. og give den voksne en grobund for en god samtale med barnet. Samtidig med at mediet giver mulighed for fri leg med bogen som element. Det kan være i form af dialogisk læsning, hvor barnet inddrages i fortællingen, det kan være i form af et dukketeater/udklædning der tager udgangspunkt i en billedbog og det kan være noget så lagpraktisk som at bygge huse af billedbøgerne.
Til gavn for både børn og voksne
Mange billedbøger har en appel der ligger ud over at give børnene læring, underholdning og sociale oplevelser. Disse billedbøger ligger inde med en dobbelt historie eller en morale, der henvender sig til den voksne. Nogle gode eksempler derpå er bl.a. Glenn Ringtveds billedbog For sent! fra 2009, samt Christine Lund Jakobsens Lillebitte Lille fra 2017, der begge handler om forældre der har meget, meget travlt og hvor børnene bliver overset.
Begge billedbøger handler om børn der bliver overset af alt for travle voksne. Særligt Lillebitte Lilli af Christine Lund Jakobsen illustrerer smukt og tydeligt betydningen af hvad der sker når et barn bliver overset. For Lille bliver mindre for hver gang moren overser hende. Hun bliver så lillebitte, at moren ikke kan finde hende og først der går det op for Lillis mor at der er noget helt galt. For Lillis mor har haft alt for travlt med alle andre ting, end at se og lytte til Lilli og der er ikke kun tale om en voksen med næsen stukket ned i mobilen eller ipad’en. Selv i de mest dagligdags situationer, har Lillis mor kun øje for de praktiske og travle gøremål der også hører hverdagen til. Hun glemmer blot at Lilli er en kæmpe stor del af denne meget travle hverdag. Lilli føler sig tingsliggjort, som en indkøbspose slaskende ned fra siden af moren imens hun iler videre til det næste.
I en hverdag, hvor mange forældre har travlt med ”det perfekte liv”, arbejde, realisere sig selv osv., kan billedbøger, som ovennævnte, være med til at vi stopper op, tænker over hvad vi egentlig vil med vores børn, hvad de betyder for os og handler derefter.
Herinde på min profil på litteratursiden, vil jeg bl.a. anbefale billedbøger og andre børne- og ungdomsbøger, netop for at vi som voksne kan få øjnene op for den litteratur som vores børn læser. Så vi kan snakke med dem om det der er svært og byde ind med spændende værker der giver både børn og voksne læring, underholdning og ikke mindst nærvær.
Billedbogen er et meget gammelt medie og vi kender det særligt fra Ib Spang Olsens ABC, Jørgen Clevin, Anne Pedersen, Kim Fupz Aakeson og mange andre kendte børnebogsforfattere.
Selv om børn i 1940’erne og 50’erne helst skulle ses og ikke høres, var der stadig fokus på at give børn litteratur, hvor der var billeder og smukke illustrationer. Indholdet af billedbøgerne har igennem årtierne skiftet karakter, fulgt med tiden, og i dag findes der et væld af billedbøger i forskellige kvaliteter og med forskellige emner, størrelser og formål.
Nogle billedbøger har ”kun” til formål at underholde og give børn og voksne et godt grin. Men generelt for dette medie, ligger der en funktion der er mere end blot et pause- og/eller underholdningselement for børn. Ser vi på billedbogen som et værktøj til læring, så indeholder den mange vigtige komponenter, som kan udvikle forskellige kompetencer hos børn såvel som voksne. Indenfor vores biblioteksfaglighed, er der konkret tale om forskellige former for literacies. Disse literacies identificeres både i form af sociale- og læringsmæssige kompetencer, som barnet udvikler ved at blive introduceret til billedbogen. Både pædagoger og lærere arbejder med literacies i forskellige former og i dag er der særligt fokus på New literacies der inkluderer de digitale medier. Men selv om man i dag har særligt fokus på den digitale verden og muligheden for bl.a. at læse billedbøger digitalt, så er det vigtigt også at have fokus på billedbogens fysiske udgave, da børn ofte nyder gavn af at sidde og fokusere på bogen alene. Hvor fx en Ipad giver lidt for mange muligheder for at lave alt muligt andet.
Samtidig spiller den voksne en kæmpe stor rolle i forhold til, at introducere dette medie til børnene. Her er der ikke tale om at det kun er folkeskolens, bibliotekarens eller pædagogens ansvar. Men den voksne, som i at alle voksne, der har børn eller arbejder med børn, har et ansvar, når det gælder om at give en god introduktion til dette medie, der rummer så mange muligheder.
Mediets mange facetter
Hvad kan dette medie så helt konkret og hvorfor gøre opmærksom på det lige nu? Billedbogen har tre meget konkrete funktioner: den er med til at starte børns læselyst(den første læsning og tolkning af billeder), den introducerer bogen(hvordan håndterer vi en fysisk bog?, evt. mødet med biblioteket), den lægger op til et socialt fællesskab både børn imellem og mellem børn og voksne.
Dette er de åbenlyse muligheder som mediet giver. Piller vi de åbenlyse lag væk, finder vi de budskaber som billedbøgerne kan indeholde. Billedbogen kan tage svære emner op, som døden, skilsmisse, ensomhed, venskaber, kærlighed, krig, sorg osv. og give den voksne en grobund for en god samtale med barnet. Samtidig med at mediet giver mulighed for fri leg med bogen som element. Det kan være i form af dialogisk læsning, hvor barnet inddrages i fortællingen, det kan være i form af et dukketeater/udklædning der tager udgangspunkt i en billedbog og det kan være noget så lagpraktisk som at bygge huse af billedbøgerne.
Til gavn for både børn og voksne
Mange billedbøger har en appel der ligger ud over at give børnene læring, underholdning og sociale oplevelser. Disse billedbøger ligger inde med en dobbelt historie eller en morale, der henvender sig til den voksne. Nogle gode eksempler derpå er bl.a. Glenn Ringtveds billedbog For sent! fra 2009, samt Christine Lund Jakobsens Lillebitte Lille fra 2017, der begge handler om forældre der har meget, meget travlt og hvor børnene bliver overset.
Begge billedbøger handler om børn der bliver overset af alt for travle voksne. Særligt Lillebitte Lilli af Christine Lund Jakobsen illustrerer smukt og tydeligt betydningen af hvad der sker når et barn bliver overset. For Lille bliver mindre for hver gang moren overser hende. Hun bliver så lillebitte, at moren ikke kan finde hende og først der går det op for Lillis mor at der er noget helt galt. For Lillis mor har haft alt for travlt med alle andre ting, end at se og lytte til Lilli og der er ikke kun tale om en voksen med næsen stukket ned i mobilen eller ipad’en. Selv i de mest dagligdags situationer, har Lillis mor kun øje for de praktiske og travle gøremål der også hører hverdagen til. Hun glemmer blot at Lilli er en kæmpe stor del af denne meget travle hverdag. Lilli føler sig tingsliggjort, som en indkøbspose slaskende ned fra siden af moren imens hun iler videre til det næste.
I en hverdag, hvor mange forældre har travlt med ”det perfekte liv”, arbejde, realisere sig selv osv., kan billedbøger, som ovennævnte, være med til at vi stopper op, tænker over hvad vi egentlig vil med vores børn, hvad de betyder for os og handler derefter.
Herinde på min profil på litteratursiden, vil jeg bl.a. anbefale billedbøger og andre børne- og ungdomsbøger, netop for at vi som voksne kan få øjnene op for den litteratur som vores børn læser. Så vi kan snakke med dem om det der er svært og byde ind med spændende værker der giver både børn og voksne læring, underholdning og ikke mindst nærvær.
Kommentarer