Sex eller skilsmisse. Interview med psykoterapeut Kirsten Ahlburg

Oprettet: 11.09.2006 - 18:06

Forfatter: Kirsten Ahlburg

Kirsten Ahlburg er født i Esbjerg i 1955. Hun er uddannet lærer og psykoterapeut og flyttede i 1982 til Århus, hvor hun nu er bosiddende. I 1985 debuterede hun med ungdomsromanen 'Skal vi danse'.

Kirsten Ahlburg, dit arbejde som par- og psykoterapeut fornægter sig ikke i din aktuelle roman 'Stolen for døren'.

Jeg har været forfatter i 21 år og udgav min første bog – en ungdomsroman – 'Skal vi danse' i 1985.
Den handler bl.a. om at finde en kæreste.
Lige siden har jeg beskæftiget mig med parforhold og kærlighed på forskellig vis. Det er helt ned til mine 'Bo-bøger' for børn i 1. klasse, hvor Bo får et kys, over læselet-romaner for unge og voksne læsesvage, hvor en stor del af bøgerne handler om forelskelse, kæresteforhold og problemer i parforholdet, til fagbøger om parforhold og seksualitet, spirituelle kærlighedshistorier  til min netop udgivne roman 'Stolen for døren'.

Det der sker i mit liv, og det jeg arbejder med, farver altid de bøger, jeg skriver.
Jeg har hjulpet klienter både individuelt og par gennem 15 år, og det har fået betydning for min roman. Det er helt bevidst, at jeg skriver en masse af min erfaring ind i romanen, fordi så mange er usikre på og samtidig nysgerrige efter, hvad der egentlig foregår i et menneske, som gennemgår et terapeutisk forløb, og hvad sker der, når et par arbejder med deres ægteskab.
Det er svært at fortælle om i en fagbog. 

Prøv kort at forklare essensen i din roman - hvad ønsker du at sætte til debat?

Nøgleordet er respekt.
Jeg ønsker at vise, hvordan manglende respekt i barndommen kan få store konsekvenser for voksenlivet.
Mange tror, at det kun er problematisk, hvis de har været ude for incest. Der har været skrevet og talt så meget om det, at folk godt ved, at det får store konsekvenser med det resultat, at mange af mine klienter tror, at hvis det 'kun' er grænseoverskridelser psykisk eller i mindre omfang fysisk, så betyder det ikke noget. Men det er forkert.

Et følsomt barn reagerer kraftigt på manglende respekt og grænseoverskridelser og kan som voksen lukke sig inde i sig selv og mangle selvværd. Hun kan som voksen ikke finde ud af at mærke og dermed sætte grænser og har det skidt med sig selv og sin egen krop. Det er således en appel til alle voksne, som har små børn om at huske, at lytte til barnet og respektere det, samt en hjælpende hånd til voksne, som har problemer i voksenlivet. Det kan komme til udtryk ved manglende sexlyst, som i 'Stolen for døren', eller på anden vis.

Det har på det sidste været meget trendy at vise sex frem på tv f.eks. ved sexskolen, og der tales meget om, at kvinder bare skal give sig hen, så kommer sexlysten af sig selv. Det får mange kvinder til at føle sig endnu mere mislykkede, end de føler sig i forvejen.

Den gruppe kvinder, som jeg skriver om og til, får lyst til at krybe i et musehul.
De føler sig forkerte og alene med deres manglende lyst. Mange af disse kvinder, har netop været udsat for grænseoverskridelser i barndommen, og så er det værste man kan gøre at udsætte dem for endnu flere grænseoverskridelser. Der er mange stille kvinder, der ikke lader sig eksponere på tv og i andre medier. Jeg taler deres sag. Kvinder skal ikke presses til sex hverken af manden eller sig selv. De  skal i stedet finde ud af, hvad årsagen er og så bearbejde problemet.

Forholdet mor – datter vil jeg også debattere. For at have en mor med manglende fornemmelse for grænser, og samtidig en meget bekymrende, martyragtig mor, som Sandra har, får også store konsekvenser for barne- og senere voksenlivet. Det er også noget, jeg ser i klinikken, og som er svært at forstå, hvis man forklarer det fagligt, men nemmere at forstå gennem hovedpersonens følelser. Det er også derfor, jeg gennem de 15 år, hvor jeg har været klummeskribent og psykologi- og samlivsskribent ved diverse blade, har indledt mine artikler som et essay. Når man har fanget følelser, kan man gå videre til det faglige.

Det kunne være en fagbog – hvorfor har du valgt at skrive om dette emne i romanform?

Det er helt klart, at jeg når en bredere målgruppe. Hvorvidt den bliver større, vil tiden vise.
Nu blev fagbogen 'Ikke i aften, skat!' jo en bestseller, og jeg nåede ud til en stor målgruppe både her i landet og i Holland og Norge. Men målgruppen bliver helt klart bredere. F.eks. forventer jeg, at der er mange små litteraturgrupper rundt omkring, som vil tage bogen op, idet den på en måde er vedkommende for alle.  Fordi jeg skriver så forholdsvis enkelt og direkte, vil der også være læsere, som ellers ikke læser romaner, som tager fat i bogen.
Selv holdt jeg meget af at læse Dea Trier Mørk, Herdis Møllehave og Martha Christensen. De skrev også på en enkel og direkte måde, og kom dermed ud med deres budskab til mange.
Meget af det Martha Christensen skrev kunne også være skrevet i en fagbog, men hun nåede en anden målgruppe gennem sine bøger.
Det ønsker jeg også, at gøre.

Den anden grund er, at der er mange ting, man ikke kan formidle i en fagbog. Da jeg skrev fagbogen 'Ikke i aften, skat!', oplevede jeg, at der manglede noget, som ikke kunne fortælles. Mandens frustration og ubehag ved terapi. Kvindens følelser og de svære processer, der sættes i gang. Grænseoverskridelser i barndommen, som kun kan forstås, hvis man følger en person. Det bliver for klinisk med det faglige. Man forstår på et meget dybere plan menneskers følelser, tanker og reaktioner, når de beskrives i en roman.

Hvorfor er sådan en bog vigtig?  

Der bliver sagt nogle ting, som mange kvinder går og slås med privat. De tror, de er ene om det.

Det er nogle ømtålelige emner, jeg tager op. Emner, som kvinderne aldrig får talt med andre om. Jeg forsøger at bryde et tabu og give kvinder lov til at snakke om det, der er sket i deres eget liv – både i barndommen og i voksenlivets ægteskab.

Da jeg udgav 'Ikke i aften, skat!', som handlede om kvinder, der havde mistet sexlysten, fik jeg mange taknemmelige breve fra læsere – både mænd og kvinder, som for første gang fandt en bog, der turde tale om problemet manglende sexlyst. Flere kvinder ringede og bad om at købe bogen hos mig, fordi det var pinligt at stå i boghandlen og sige titlen. Så kunne ekspedienten læse i deres ansigt, at de havde et lyst-problem, og det var stort tabu.

Ved at skrive om disse ting, sætter jeg tanker, følelser og debat i gang, som får betydning. Jeg har f.eks. også henvendt mig til Mama – forældre og børn bladet, og de laver en omtale af bogen. For jeg skal have fat i de unge mødre, så de kan nå at vise deres børn respekt og lytte til deres behov og grænser.

Du har gennem mange år skrevet og bearbejdet litteratur, således at det blev lettere at læse – hvad er din indgang til i så høj grad at skrive for svage læsere?

Jeg har to missioner her i livet.
Den ene er at fortælle om kærlighed og hjælpe folk til at leve kærligheden ud i deres eget liv og i parforholdet. Den anden er at forenkle ting. Jeg har undervist voksne flygtninge i 17 år. De havde været mange ting igennem og skulle lære dansk. Den bedste måde, jeg nåede denne gruppe på, var gennem følelser, som er universelle. Ligegyldigt hvilket land, vi kommer fra, har vi følelser. Men for at de kunne forstå og udtrykke sig på dansk, skulle de lære ordene at kende, og det gjorde de gennem alle mine romaner på let dansk. Forenklingen gjorde, at de kunne tale med om vigtige ting. Disse bøger er så også blevet brugt af unge og voksne læsesvage.

Men forenklingen foregår også i mine børnebøger. Jeg har skrevet mange læse-let bøger for børn, for at gøre dem motiverede til at lære at læse. Forenklingen gør, at de oplever selvværd.
Hør, jeg kan læse!
Så jeg starter med forenklingen så tidligt som muligt.

Forenklingen foregår også hver dag i min klinik. Klienter er forvirrede, alt er kaos, og de kan ikke løse egne eller fælles problemer. Ved at skille tingene ad, forklare sammenhænge og netop forenkle kommunikationen mv. lærer de en masse om at omgås hinanden og lytte til sig selv.
Personligt er jeg et meget dybsindigt menneske. Jeg har studeret psykologi, pædagogik, filosofi og spiritualitet gennem mange år. Al den livsvisdom jeg har erfaret, forsøger jeg at give videre til mine læsere på et niveau, hvor alle kan være med. Formidlingen er som en spiral, hvor jeg kan fortælle om kærlighed og andre dybsindige emner på lix 4 niveau i Bo bøgerne op til et normalt læseniveau som 'Stolen for døren'.
Det er ikke mit mål at skrive for de finkulturelle.

Har du kommentarer til den let-læste litteratur for voksne?  

Jeg startede med at skrive let-læst litteratur for voksne i 1983 med første udgivelse i 1985, og det var fordi, der ganske enkelt ikke fandtes noget, der var godt nok. Voksne læste børnebøger og kedelige uvedkommende tekster.

Det ville jeg gøre noget ved.

Voksne læsesvage skulle mødes ligeværdigt, og det er også det, de fleste lektørudtalelser har peget på ved mine romaner. At jeg aldrig skriver ned til folk, end ikke på lix 10 til voksne. Jeg har sat en ære i at møde folk, hvor de er, og de er jo ikke svagt begavede, bare fordi de har svært ved at læse

Vi har jo næsten været omkring det - men alligevel: hvordan vil du karakterisere dig selv som forfatter – hvad brænder du for?  

Jeg har meget på sinde og har ofte svært ved at få tid til at skrive, alt det, jeg gerne vil. Jeg synes, jeg har så meget viden, som jeg gerne vil bringe videre. Jeg brænder for det lyse og positive i mennesket, at hjælpe folk til at finde frem til kærligheden. Ofte skal man så gruelig meget igennem, som man tit skal det i mine bøger, men det er værd at vente på, fordi der altid er mere lys på den anden side.

Jeg vandt i foråret en landsdækkende konkurrence om at skrive det bedste eventyr i H.C. Andersens ånd.
Jeg vandt hovedpræmien ud af 126 indsendte forslag med følgende begrundelse: 'Lyset, der ikke ville gå ud' er en gribende fortælling om en ensom gammel dame, der får et lys i fødselsdagsgave af sit barnebarn.
Lyset har menneskelige egenskaber og kan ikke gå ud. I løbet af dets levetid får dets flamme oplyst den gamle dames sind, således at hun, da lyset endelig dør ud, er i stand til at møde livet igen med glæde og taknemlighed. Med både sproglig og litterær tæft taler Ahlburg, helt i Andersens ånd, til både børn og voksne med en enkelhed og en menneskelig varme, som vækker dybe følelser hos læseren.'

Denne begrundelse indeholder meget godt, hvad det er, jeg gerne vil.
Mit kommende projekt er udgivelse af en eventyrsamling for børn og voksne, inspireret af den livsvisdom, jeg har erhvervet mig gennem mit eget liv, arbejdet med flygtninge og 15 år i min klinik.

Nøgleord om mig som forfatter: psykologisk indsigt, livsvisdom, antijantelov, kamp for kærlighed og livsglæde, spiritualitet, forenkling.

0
Din bedømmelse: Ingen