Mit liv som mand

Oprettet: 14.01.2005 - 17:04

Forfatter: Carsten Andersen

Carsten Andersen (f. 1955) har i en årrække været litteraturjournalist ved dagbladet Politiken.

Du har i mange år været redaktør på Politikens bogstof. Er det dit arbejde, der har inspireret dig til at skrive din debutbog?

I mere end 10 år har jeg skrevet om bøger og forfattere i Politiken, og det har altid været en stor fornøjelse at møde både danske og udenlandske forfattere, fordi det er mennesker, der brænder for det, de laver, og de fortæller gerne om både indholdet i bøgerne og processen frem mod den færdige bog. De fleste vil også gerne fortælle, hvordan de er kommet i gang som forfattere, og hvordan det i starten (og for de fleste andre også senere) kan være svært at leve af at skrive bøger.
Så, nej, det er ikke mit arbejde, der har inspireret mig til at skrive bogen. Hvis jeg havde lyttet med bare et halvt øre til, hvad i hundredvis af forfattere og forlæggere havde fortalt mig i årenes løb, skulle jeg havde ladet være med at skrive en bog. Jeg ved jo, hvor mange bøger, der drukner i mængden, og hvor mange forfattere, der ikke kan leve af at skrive.

Har bogen rumsteret længe i dit hovede? I

Ikke som et præcist projekt, men jeg har i et stykke tid vidst, at jeg på et tidspunkt ville skrive noget andet end journalistik. Problemet er bare, at hvis man har ambitioner om at skrive litteratur, samtidig med at man arbejder som journalist, så har døgnet ikke timer nok. Eller også kan mit hoved bare ikke producere litterære tekster, når jeg har brugt dagen på at skrive for avisen. Derfor blev romanen først til noget, da jeg tog fri fra avisen.

Betyder titlen "Mit liv som mand" og det at du har valgt en jeg-fortæller, at der er selvbiografiske træk i bogen?

Titlen er jo en leg. En drillende lokkemad, der implicit lover, at her er sandheden om et menneskes liv, og fra forskellige menneskers læsning af romanen ved jeg allerede nu, at mange opfatter hovedpersonen og hans handlinger som en smule gådefulde, når de er færdige med bogen. På nogle områder er de meget klogere på, hvem han er, men de synes også, at han på andre områder kan være svær at blive klog på. Jeg-fortælleren har jeg valgt, fordi det i denne historie giver en dynamisk måde at fortælle på, og fordi det forstærker indtrykket af, at man kommer helt tæt på hovedpersonen.

Hvis man de seneste ti år har været på enten Bogforum eller på den internationale bogmesse i Frankfurt, vil man vide, at en del af kulissen er hentet i de omgivelser. Man plejer jo også at sige, at forfattere skal skrive om noget, de kender til, og da jeg har været på de to bogmesser ti år i træk, må man vel sige, at jeg ved lidt om, hvad der foregår. Derfor er der også indtryk fra de ti år, der har forplantet sig til romanen, ligesom der i hovedpersonen kan findes træk af forfatteren i nogenlunde samme omfang, som man kan finde i enhver anden skønlitterær bog. Hovedpersonen er boghandler, men min erfaring som boghandler begrænser sig desværre kun til en dag som juleassistance i Magasins bogafdeling, hvilket faktisk var ret sjovt.

Hvad er der vigtigste tema i bogen?

At man ikke bare skal lade den ene dag tage den næste, for pludselig er det slut, og måske burde man have handlet anderledes undervejs. Min erfaring er (og fra mandlige læsere af bogen har jeg fået tilsvarende reaktioner), at mænd ikke er ret gode til at analysere sig selv. Livet får lov at køre, og det kræver noget ekstraordiært, hvis de skal skifte spor i livet. På et tidspunkt besøgt jeg Kazuo Ishiguro, den britisk-japanske forfatter, der skrev den filmatiserede 'Resten af dagen', bogen om butleren, der ikke kan finde ud af at sige til husholdersken, at han elsker hende og derfor mister hende. Butleren har total kontrol over sin hverdag og sit arbejde, men livet får han aldrig hold på. Og da han endelig tager sig sammen, er det for sent. Ishiguro sagde dengang, at hvis han så tilbage over sit forfatterskab, handlede det måske ofte om spildte liv, og det er vel risikoen for spildte liv, der ligger som et tema i min roman.

Hvordan har det været for dig at blive interviewet i stedet for selv at interviewe i forbindelse med udgivelsen?

Underligt. Jeg ved jo godt, hvorfor jeg får de spørgsmål, men jeg er blevet så vant til, at det er mig selv, der stiller dem, at det føles noget bagvendt at sidde på 'den anden side'.

Hvilke andre forfattere inspirerer dig?

Sådan tænker jeg nok ikke, men spørgsmålet er svært, for meget af min læsning er bundet op på mit arbejde som litteraturjournalist på Politiken. Det giver heldigvis ofte nogle uventede læseoplevelser, som jeg ellers ikke havde fået, men det betyder også, at arbejdet ofte dikterer min læsning. I hvert fald i sæsonen. Men der er da forfattere, som giver mig lyst til at skrive selv, selv om mine egne tekster kan se helt anderledes ud. Richard Ford, Annie Proulx, Kerstin Ekman, Jan Kjærstad, Peter Nádas og Haruki Murakami. Og så har jeg lært meget om sprog ved at oversætte romaner af Fred D'Aguiar.

Hvilken bog ligger på dit natbord lige nu?

Der ligger altid mange. Lige nu en stak af svenske Arne Dahls krimier, som jeg vil læse op på. Desuden en ældre udgivelse, Victor Klemperers dagbøger fra 1930'erne og 1940'erne i Tyskland. Og så har jeg lige flyttet en stak tilbage til reolen, fordi jeg fik dårlig samvittighed.

0
Din bedømmelse: Ingen