Min morfars stemme

Oprettet: 19.03.2007 - 19:06

Sissel Bergfjord debuterede i 2006 med romanen 'Min morfars stemme'.

Sissel kan du kort beskrive bogens univers som appetitvækker for dem, der endnu ikke har læst din bog?

Bogens univers er meget Kajas univers blandet med et familiescenarie, som spiller ind i kraft af erindringer, historier og efterladenskaber efter Kajsas morfar. Man kan sige, at der er to hovedpersoner i bogen: Kajsa og så hendes afdøde morfar.
Kajsas univers er præget af hendes tanker, reflektioner og sansninger.
Hun er alene i et skovområde, og selvom hun kender området godt, føler hun sig ikke hundrede procent tryg, dels fordi hun er vokset op med advarsler og regler, der har at gøre med sommerhuset og området omkring det, men også fordi hun er alene og på den måde i en udsat og sårbar position.

Du bygger din historie op med en underliggende uhyggelig grundtone...

For mig som forfatter er det uhyggelige en slags intensitet, og det er klart, at jeg i bogen bruger det bevidst i forhold til Kajsas situation for at skabe en hvis spændning og forventning.
Men uhyggen er mest inde i Kajsas hoved, det er frygten for hvad, der kunne ske mere end for hvad, der sker. Derfor er Kajsas paranoia heller ikke hundrede procent ubegrundet: hun er jo helt alene  ude i skoven, og der er mange historier fra området, som også er uhyggelige; morfarens dramatiske død og den hemmelighed, som Kajsa kommer på sporet af i bogens sidste halvdel.

Jeg læser din bog som en fortælling primært omkring ensomhed contra dét at turde være alene - en søgen efter identitet? 

Det er rigtigt, at bogen handler om ensomhed og om at søge efter en forståelse af sig selv udfra en forståelse af andre og  familiens historie.
Kajsa er i slutningen af 20érne, og hun er alene, fordi hun er single. Istedet for at fylde aleneheden ud med en chartertur med veninderne vælger hun at konfontere sig helt og aldeles med aleneheden: de gode sider såsom at have tid til at tænke og  fordybe sig og til at nyde naturens enkelthed, samt de dårlige sider; kedsomheden, frygten og den mere gnavende ensomhed og erkendelsen af, at andre menneskers selskab betyder mere, end hun måske havde troet.
 
Det enkle liv og naturen beskriver du, så alle ødegårds-barndoms-minder bliver meget nærværende - hvad er din baggrund for at skrive/beskrive sådan?

Mit romanprojekt startede som en afsøgning af min egen morfar.
Jeg havde nogle enkelte ting, jeg vidste om ham, og det har jeg skabt min egen historie ud fra.

Der er flere læsere, der har troet, at Kajsa er mig, og morfaren helt og aldeles er min egen morfar. Men det er det ikke.
F.eks. har jeg aldrig blaffet alene nogen steder, og min morfar døde ikke i nogen dramatisk drukneulykke. Men Kajsas ønske om af afsøge sin morfar er i overenstemmelse med et ønske, jeg selv har haft, og som derfor var drivet til at skrive en bog.
Jeg har personligt ikke fundet ud af ret meget, men jeg har skrevet en karakter frem af en slags intethed, som jeg har følt i forhold til min morfar.
Få detaljer, jeg har anvendt som setting, er meget tæt på virkeligheden - f.eks. naturbeskrivelserne og beskrivelserne af huset, som er min egen families sommerhus.
 Min egen morfar lavede også et gebis, og den historie var simpelthen for god for en forfatter til ikke at skrive en historie om.

Det blev til fine anmeldelser - hvorfor blev du ikke årets debutant?

Det er rigtigt, at min bog blev meget godt modtaget. Det er jeg selvfølgelig glad og stolt over, men jeg vil også sige, at det aldrig for mig har været let at skabe noget, selvom jeg har flere kunstneriske talenter (jeg maler også, når jeg kan finde tid til det).
Som det er nu, er jeg meget ydmyg og samtidigt desværre også lidt foruroliget over, at det er så svært at komme rigtigt ind i et nyt projekt, men jeg tror, det handler om at have uforstyrret tid, at kunne sætte sig ned og sige, de næste tre uger er det kun det, jeg skal lave.
Lige pt har det ikke været muligt, men nu har jeg fået mit første legat til en måneds arbejde, så jeg håber at komme godt ind i det næste.
 
Du spørger, hvorfor jeg ikke blev årets debutant i 2006, og det ved jeg selvfølgelig ikke.
Jeg synes selv, at min bog sammen med et par andre var fuldt ud kvalificerede, helt på linie med Knud Romers bog. Måske er der for mange talenter om budet.
 
Du har gået på forfatterskole - hvad gjorde Forfatterskolen for dig?

Forfatterskolen gjorde en masse for mig.
Helt grundlæggende fik jeg mere selvtillid i processen, fordi mine tekster blev taget seriøst.
Jeg har altid været en tvivler, desværre, så jeg skal ofte have folk til at minde mig om, at det sgu' går meget godt, for ellers kan jeg risikere, at jeg dropper en tekst, som måske er rigtig god.

Ligesom jeg kan skrive godt, kan jeg også skrive ret dårligt, og det er en balancegang, jeg må lære af resten af mit liv.
Jeg har den også med mig, når jeg maler, og dengang jeg gik på universitetet. Jeg kan virke meget sikker, men der er altid en usikkerhed i sikkerheden, og måske er det også det, som gør at dét, man skriver forhåbentlig ender med at blive godt ... man kan ikke krybe over, hvor gærdet er lavest; man vil være sikker på, at man har gjort sit arbejde godt.
Da jeg læste min bog, efter den var blevet trykt, kunne jeg nogle gange tænke: har jeg skrevet det, har jeg virkelig valgt lige de ord. For mig var det et tegn på, at bogen var færdig og havde løsrevet sig fra mig, så jeg kunne læse den næsten som om, jeg ikke selv havde skrevet den.
 
Bliver du fuldtidsforfatter?

Mit højeste ønske er, udover et godt helbred, at jeg kunne skrive og male og kun have ganske lidt andet arbejde, men gerne noget med mennesker og med at undervise.
Jeg kan godt lide at arbejde lidt ved siden af at skrive, men det er en meget svær balance: at have al tid i verden kan være vanskeligt, hvis man skal skrive, og at have for lidt tid er en stor bremseklods.
Men selvfølgelig vil jeg gerne være fuldtidsforfatter.

0
Din bedømmelse: Ingen