Litteraturens Michael Jordan: Om Dave Eggers

Oprettet: 31.10.2003 - 09:00

Af litteraturstuderende Martin Toft

Imens amerikanske politikere opfører sig som de plejer, er der for tiden helt anderledes tryk på den unge amerikanske litteratur.

I den forbindelse er Dave Eggers (f. 1970) umulig at overse. Han er en forfatter, som får én til at spare på læsningen, og alene titlerne på Eggers to bøger, henholdsvis A Heartbreaking Work of Staggering Genius (2000) og You Shall Know Our Velocity (2002), fortæller om en selvforståelse, hvor modernistisk og postmodernistisk litteratur distanceres respektløst og allerhelst i høj fart.

Disse udgivelser har fået en fantastisk modtagelse – særligt blandt yngre læsere, og succesen har Eggers omsat i en række konkrete initiativer, som synes at signalere denne nye generations idealer for litteraturen af i dag.

Pengene fra salget af Eggers bøger går dels til et skriveprogram for mindrebemidlede børn i San Francisco og dels til et internettidsskrift (www.mcsweeneys.net), som helst trykker afvist litteratur fra store forlag. Andre unge forfattere som Ricky Moody (f. 1961), David Foster Wallace (f. 1963) og William T. Vollmann (f. 1959) deltager aktivt i disse foretagender, og ideelt set håber man, at tidsskriftet i fremtiden – egenhændigt - kan udgive alle hånde populære eksperimenterende bøger uden om de store forlag.

Man har fundet et antikveret trykkeri på Island, som kan virkeliggøre ideen, og udgivelsen af Vollmanns nye 3000 sider lange værk om voldens kulturhistorie vidner om en alvor bag idealismen.

Nytænkningen af bogbranchens metoder og den positive indstilling til velgørende arbejde har selvfølgelig mødt traditionel kritik. For udgiver Eggers ikke også sine bøger i samarbejde med Penguin? Jo, det gør han stadigvæk, men hvorfor afvise nye tanker, blot fordi de ikke bryder fuldstændig med det gamle, lyder Eggers replik som en del af hans generelle ”sig-ja-til-alt-kampagne”, hvor han energisk tester alle muligheder for at gøre noget nyt og uventet med afsæt i gældende rammer. Et ”ja” i én sammenhæng åbner oftest andre døre, lyder den optimistiske filosofi.

Hvor den postmodernistiske litteratur afskrev subjektets handlemuligheder inden for et samfundssystem af overindividuelle magtstrukturer, søger Eggers med en rasende energi at tilbagevise denne pessimisme. Eggers og sammensvorne udnytter forhåndenværende potentiale, men på kreativ vis, hvor alle mediers sprogformer vendes og gøres brugbare for egne projekter.

Mediernes positive muligheder udgør således et centralt spørgsmål hos Eggers. Bøger og andre medier skaber nøgternt set deres udtryk, betydning og politik ved brug af forskelligartede tricks, og idet man opnår indsigt i disse tricks, har man muligheden for at udnytte deres potentiale frit i nye retninger – selv (eller måske netop) inden for en verden præget af støvede dogmer om synlige og usynlige begrænsninger.

 www.chiark.greenend.org.uk Eggers er blevet døbt ”the Michael Jordan of american literature” grundet hans evne til at realisere sine budskaber gennem en original nytækning af litteraturens tricks. Kritikere ser kun en klassisk ”se-hvad-jeg-kan-finde-på” type, og det skal medgives, at Eggers til tider kan være lidt for opfindsom, men generelt set er hans bøger superinspirerende læsning, fordi han ivrigt tester og udvider bogmediets grænser.

Tiltroen til det oprigtige initiativs nyskabende potentiale, som altså præger både Eggers’ liv og værk, falder desuden sammen med et (skæbnebetinget) flair for den gode historie. I den danske udgave af Eggers’ debut Et hjertegribende værk af overvældende genialitet kan man læse den sande historie om, hvordan begge Eggers’ forældre døde af kræft inden for blot tredive dage.

Herefter måtte Eggers selv tage sig af sin 8-årige bror, og alt dette resulterer i en enestående bog, som nægter at være sentimental, men i stedet bliver en hyldest til livet og de tricks, vi alle bruger for at holde modgang fra livet. Alle burde læse denne debut om at være megastar i sit eget liv og lære lidt om frisbeekast, venner og familie. Til eksempel kan man fremhæve afslutningen på Et hjertegribende værk af overvældende genialitet som noget af det smukkeste skrevet i lang tid.

Eggers insisterer charmerende på sine budskabers rigtighed, og hans skrivestil har et eminent drive, så falder man for de hippe litterære tricks, venter der en påtrængende læseoplevelse, hvor en lidt naiv tiltro til verdens talrige muligheder føles ægte og relevant. Eggers’ projekter og bøger hylder ugenert klassiske værdier som samvittighed og ansvarsfølelse, men i kombination med den formelle hittepåsomhed får forfatterskabet en iøjnefaldende nyhedsværdi.

Listen over nye litterære tricks indeholdt i forfatterskabet er allerede alenlang – til eksempel den særligt eggerske brug af kolofonsiden (siden efter titelbladet, hvor trykkeår og -sted står) eller debutmemoirens brug af ubeskårede faktuelle oplysninger fra forfatterens eget liv og omgangskreds (e.g. rigtige telefonnumre på venner). Hos Eggers præsenteres opfindsomheden dog altid på en stærkt personlig måde, som modvirker abstrakt afdrift udi krukket litterær tekstrefleksion.

Netop debutens stærkt personlige snit vakte forhåndsinteresse for bog nummer to You Shall Know Our Velocity, hvor Eggers lader et individuelt samvittighedsplot spejle et globalt samvittighedsplot. Hvor debuten med sit based on a true story insisterer på sandheden bag bogen, udspilles opfølgeren uden forbehold for fiktive rum.

Hovedpersonen, Will, kommer for let til en bunke penge, men et delvist selvforskyldt tab af en nær ven igangsætter handlingen, hvor Will ønsker at give alle pengene væk til alle verdens trængende. Hæmmet af sorg trodser han og en kammerat på under en uge den herskende verdensorden med tankevækkende og sjove optrin som resultat.

Umiddelbart virker bogen måske lidt let, men læst allegorisk med kolofonens ”til Beth-dedikation” (endnu en ulykkelig familiehistorie; søsterens selvmord) i tankerne, bliver You Shall Know Our Velocity en kvalificeret fortsættelse af og kommentar til bl.a. debutens betydning for Dave Eggers, som kom nemt til en masse penge ved at skrive om familiens tragedie, og som nu ønsker og tror på muligheden for at give det hele væk med et åbent, blødende og forslået hjerte.

Den komplicerede sammenvævning af virkeligheden og de to bøgers indbyrdes betydningslag har udtalt nyhedsværdi samt åbner nyt terræn for bogmediet, og tilsammen står man tilbage med et udsagn om bogens og menneskets mulighed for at gøre en forskel, før det måske bliver for sent eller for sørgeligt.

Man kan også læse en Dave Eggers novelle på dansk i en antologi udgivet af Nick Hornby under titlen Samtaler med en engel.

0
Din bedømmelse: Ingen