Godhed og Ondskab. Om Brighton Rock af Graham Greene

Oprettet: 29.03.2011 - 10:29

Stemningsfuld krimi spækket med religiøsitet og eksistentielle dilemmaer. Af Andreas Toft, studerende på IVA

Brighton Rock (fra 1938) er en stemningsfuld krimi spækket med religiøsitet og eksistentielle dilemmaer. Den skildrer, blandt andet i kraft af et modsætningsfyldt persongalleri, det gode og det onde i det moderne menneske, katolicismens vilkår i en moderne verden og handler også om retfærdighed og kærlighed.

Hovedpersoner og plot
Vi møder romanens mest fremtrædende person, den 17-årige psykopat Pinkie Brown, i romanens spæde begyndelse, hvor han og hans bande jagter journalisten Fred Hale. Pinkie er sadist, har en blokeret seksualitet og er bange for og afskyr enhver form for intimitet. Pinkie er gennemført ondskabsfuld og ude af stand til at angre de mord, han begår. Han er katolik, og ved godt, at han er dømt til at brænde op i helvede, men han er tvivlende i sin tro, og den holder ham ikke tilbage fra at myrde og gøre andre mennesker fortræd.

Journalisten Fred Hale når, inden han myrdes af Pinkies bande, i sin flugt, at gøre bekendtskab med en anden af romanens hovedpersoner; den godhjertede, moderlige, storbarmede, ureligiøse og retfærdighedssøgende amatørdetektiv Ida Arnold. Fred Hale når at fortælle Ida, at han frygter for sit liv og trækker hende på den måde ind i plottet. For selvom politiet afviser det, regner Ida nemlig senere ud, at Charles Hale er blevet myrdet. Hun starter derfor sin helt egen undersøgelse af sagen og sin egen jagt på Pinkie og retfærdigheden.

En tredje person, som også spiller en stor rolle i plottet, er den 16-årige, stærkt troende, katolske, enfoldige og godmodige Rose. Hun ved for meget. Og kan ødelægge Pinkies alibi, fordi hun ved, at der er nogle ting, der ikke stemmer overens i forholdet mellem avisernes udlægninger af Hales død og virkeligheden. Pinkie er klar over, at Rose kan vidne imod ham, så han ser sig derfor nødsaget til at gifte sig med hende, fordi en kone, som bekendt ikke kan tvinges til at vidne mod sin mand, hvis hun ikke ønsker det. Rose elsker Pinkie meget højt og er villig til at gøre stort set alt for ham.

Det afgørende i plottet er, om Pinkie formår at dække over sine spor overfor Ida Arnold og politiet. Og om han kan komme ud over sin frygt og sin afsky for det intime og seksuelle, og kan holde til at være gift med Rose i det lange løb. Og om han stoler på, at hun ikke vil vidne imod ham engang i fremtiden. Pinkies tvivl er meget afgørende for plottet; for hvor mange og hvem skal han myrde for at være sikker på, at ingen vidner imod ham? Og skal han rydde Rose af vejen eller ej? Og er Rose, i sin kærlighedsrus, villig til blindt at gå med til alt hvad Pinkie ønsker, hun skal gøre?     

En atypisk krimi
Brighton Rock er en ret atypisk krimi. Der er godt nok masser af mord, kriminalitet og en detektiv til at opklare sagen til stede i romanen, men det ligger for eksempel hen i det uvisse hvem morderne er og spændingen ligger derfor ikke i selve opklaringsarbejdet, hvilket ellers er tilfældet i mange andre krimier. Her tænker jeg for eksempel på Arthur Conan Doyles (1859 – 1930) bøger om Sherlock Holmes og Agatha Christie (1890 – 1976) og hendes detektiv Hercule Poirot.

I Brighton Rock drejer plottet sig mere om valg. Det drejer sig om, hvordan hovedpersonerne i romanen hver især vælger at løse deres forskellige tilspidsede dilemmaer, og især ud fra religiøse og moralske overvejelser.   

Et umage par
Kærlighedsforholdet mellem Pinkie og Rose er meget afgørende. De er begge troende katolikker, men deres forhold er yderst modsætningsfyldt: Pinkie er gennemført ond, og Rose er godheden selv og yderst godtroende. Graham Greene (1904-1991) krydser det onde med det gode med dette kærlighedsforhold, hvilket afføder en kontrastfyldt, dog nuanceret eksistentiel diskussion om godt og ondt, i kraft af alle de komplikationer og spørgsmål Pinkie og Roses forhold sætter i gang i romanen.

Diskussionen er nuanceret, fordi Rose, selvom hun er god, er villig til at synde for Pinkies skyld og i kærlighedens tjeneste. Hendes synd består blandt andet i, at hun dækker over en morder. Og så er den nuanceret i kraft af, at Pinkie, på trods af sin ondskabsfulde natur, også har noget godt i sig og til tider føler en vis samhørighed med Rose.

Tro, fornuft og kærlighed
Mens Rose og Pinkie giver den eksistentielle diskussion, en religiøs drejning, giver Ida Arnold den en ureligiøs drejning og bidrager med det, jeg vil kalde for en klassisk fornuftsagtig holdning til livet. For selvom hun tror på ånder, er hun en dygtig, og rationel detektiv, som ikke tøver og læser de spor, hun på forskellige tidspunkter i romanen opdager, godt.

I den eksistentielle diskussion er der med andre ord tale om et sammenstød af forskellige livsholdninger. Det, som interesserer Ida er ret og uret, mens det eneste Rose kender til er godt og ondt og kærlighed. Ida konfronterer da også Rose op til flere gange i romanen og de har deres diskussioner og uenigheder om, hvad der ville være bedst for Rose at gøre i hendes situation. Ida forsøger at appellere til Roses fornuft, men Rose er kun tro overfor de følelser, hun har for Pinkie. Hun er en religiøst troende på afveje. Hun ved godt, at hun begår en dødssynd, og er bekymret over det, men hendes kærlighed til Pinkie forblænder hende fuldstændig.

Stemningsmalende beskrivelser
Det er de menneskelige relationer og beskrivelserne af de enkelte personers psyke, følelser og tankegang, der skildres i Brighton Rock, og det er disse elementer som skaber spændingen i romanen. Dog foregår der også noget sideløbende hermed; det er det stemningsmalende og miljøbeskrivende i romanen, jeg her tænker på. Disse er med til, på ægte kriminalroman vis, at skabe den samlede skildring og den fornødne krimihygge og uhygge.

Graham Greene maler eksempelvis meget fine, mesterlige og om sig gribende stemningsbilleder af damperen til Boulogne, af væddeløbsbanen, af vind og vejr, af selve badebyen Brighton, med sin promenade og alle sine trækautomater, tælleapparater, hoteller, barer og lange moler. Stemningsbeskrivelserne blender sammen med skildringerne af de personlige relationer og af personernes psyke. På den måde udspiller der sig en stemningsfuld og helstøbt historie oppe i læserens hoved.

Brighton Rock på film
Brighton Rock blev første gang filmatiseret i 1947. Den var i sort-hvid, instrueret af John Boulting, produceret af Roy Boulting og havde Richard Attenborough (f. 1923) i rollen som Pinkie Brown, Carol Marsh i rollen som Rose og Hermione Baddeley i rollen som Ida Arnold. Graham Greene selv og Terence Rattigan skrev manuskriptet til filmen. I USA fik Brighton Rock en anden titel: nemlig Young Scarface.

Her i år 2011 kan vi så igen opleve en indspilning af Brighton Rock på film. Den går nærmere bestemt i de danske biografer fra den 28. april. Modsat romanen fra 1938 og filmen fra 1947, som foregår i 1930´erne, er den nye film tidsmæssigt blevet rykket, og foregår nu i 1964. Rowan Joffe har instrueret og skrevet manuskriptet til den nye film. Det er Sam Riley der spiller Pinkie Brown, Andrea Riseborough spiller Rose og Helen Mirren spiller Ida Arnold.

0
Din bedømmelse: Ingen