Fantasy er meget mere end eskapisme for børn og unge

Af Jacob Holm Krogsøe, projektleder v. Fantasyfestivalen og biblioteksformidler v. Esbjerg Kommunes Biblioteker

Mange tænker, at fantasygenren er rendyrket underholdning. Men fantasygenren er meget mere – og den er heller ikke kun for børn og unge. Ofte er genren et spejl på vores verden, nogle gange et skønmaleri, andre gange en eksakt eller skræmmende udgave af vores egen samtid.

I fantasygenren kan man folde problematikker ud, her kan man afprøve scenarier, som ved første øjekast kan virke fjernt fra vores verden, men som er tanker, man kan tage med tilbage til virkeligheden, når bogens sidste sider er læst. Fantasygenren kan give os svar og måske vigtigst af alt rum til refleksion.

Hvis der er noget, som heltene i de mange fantasyfortællinger har lært os, så er det, at der er håb: Man KAN bekæmpe ondskaben, man kan ændre verden. Man kan bryde med samfundsstrukturer, med kønsroller og de normer, der gør det svært at tro muligheden for forandring.
 

Hvor stammer fantasygenren fra?

Mange tænker, at det var J.R.R. Tolkien, der opfandt den, men det er en sandhed med mange modifikationer.

Fantasygenren har været der siden tidernes morgen, siden vi begyndte at fortælle historier til hinanden, siden vi begyndte at fortælle eventyr. Før der kom skriftlige kilder, levede eventyrene foran ildstederne, i de små hjem, i krostuer, i templer. Over hele Jorden har man haft forskellige former for eventyr, myter, ofte opbygget på samme måde, men med lokale forskelle.

Mange folkeeventyr, der havde levet fra mund til mund igennem århundrede, blev nedskrevet i 1800-tallet. I forhold til ”fantasy” som litterært greb dukker det op første gang i anden halvdel af 1700-tallet (ofte stavet phantasy) om specifikke værker for at understrege, at teksten var ”fantasi”, noget kunstigt skabt, i modsætning til folkeeventyrene, der altid havde været der.

I mange eventyr og myter finder vi de ingredienser, som vi nu kender fra fantasygenren. Der er helte, prøvelser, skurke, magi og overnaturlige væsner. Ofte er der også andre verdener eller dele af vores verden, som vi ikke kender til. Allerede i gamle dage var eventyrerne både en form for underholdning og en form for læring: Man skal ikke gå alene ind i skoven, for dér venter en ond ulv, og man skal huske vennerne, for det er ofte dem, der redder dig, når du har mest brug for det.
 

Fra folkeeventyr til pulpmagasiner

Fantasy bliver en del af det, man kalder spekulativ fiktion, en del af de fantastiske genrer, som også tæller science fiction og gys – og de tre genrer kan være til stede på samme tid. Tænk blot på 'Star Wars': rumskibe, riddere, prinsesser, magi og skumle monstre.

De fantastiske genrer levede i bedste velgående i de gamle pulpmagasiner, der første gang udkom i slutningen af 1800-tallet. Pulpmagasinerne tog deres læsere med storm gennem 1920’erne og 1930’erne, hvor de enkelte numre kunne sælge over en million eksemplarer, og de var eskapistisk underholdning af den lette skuffe, hvor genrefortællingerne var i fokus – så der var altså også fantasy før Tolkien.
 

Tolkien

Og så er vi tilbage ved majoritetens udgangspunkt. Man kan populært sige, at genren aldrig var blevet til det, den er i dag, uden Tolkien, for stort set alle fantasyforfattere forholder sig på den ene eller anden måde til Tolkien.

’Hobbitten’ udkom i 1937 og "Ringenes Herre" i 1954 og 1955. Tolkien skabte sin egen verden, sine egne myter, ud fra de myter og sagn Tolkien kendte til, så Tolkien var både en myteskaber og mytefortolker. Naturligvis er fantasygenren meget mere end Tolkien, heldigvis, men man kan ikke underkende hans betydning.
 

BookTok og subgenrer

I moderne SoMe-tider, f.eks. via BookTok (en underafdeling af TikTok hvor der, som navnet antyder, er fokus på bøger), kan en bog eller forfatter pludselig blive populær fra den ene dag til anden. Eksempelvis en forfatter som Rebecca Yarros med romanen Fourth Wing fra 2023. Yarros blander fantasy med romantik – populært har det fået genremærkatet ”romantasy” – hvor vi også finder en anden populær forfatter som Sarah J. Maas og serierne "Throne of Glass" og "Et rige af torne og roser".

At blande det overnaturlige og fantasyelementer med romantik og erotik er bestemt ikke noget nyt. Bare tænk på serier som Twillight og ”The Black Dagger Brotherhood” og længere tilbage på de førnævnte pulpmagasiner. Men der er i en fantasykontekst kommet et ekstra fokus på de romantiske/erotiske fantasier, som netop henvender sig til voksne læsere, og som er noget helt andet, end det man ser hos en mere, tja, konservativ forfatter som gode gamle Tolkien.

I fantasykredse ynder man også at dele fantasygenren op i subgenrer. En vigtig pointe her, som altid er gældende, når vi taler om genrer, er, at flere genrer kan optræde samtidigt, som vi ser med romantasy.

Der er mange subgenrer, hvor jeg vil fremhæve to af dem, én som er central for den klassiske del af genren, og én som er central for den mere moderne version af genren.

High fantasy – klassikeren kan man også kalde den, fyldt med magi og magiske væsner. Her finder vi bl.a. Tolkien.

Urban fantasy – her har det fantastiske, magien og væsnerne indtaget vores byer og vores verden! Her kan forfatterne lege med både den virkelige verden og en magisk verden, der er helt tæt på os. Tænk på "Harry Potter", der blander virkelighedens London med high fantasy-elementer i troldmandsverdenen. Eller Neil Gaimans mesterværk ’Amerikanske guder’, hvor vores urbane verden møder fantasy.
 

Fantasyfestival – hvor genren foldes ud

Til Fantasyfestival i Esbjerg er det vores fornemste opgave at folde de forskellige aspekter af fantasygenren ud. Både klassikerne, men også de nye bølger og strømninger, både de internationale og de nationale. Det gælder også de forskellige subgenrer, hvad der er stort på de sociale medier, hvad de unge læser, og hvorfor de læser det.

Ankeret er litteraturen, men for at forstå fantasygenrens store betydning er andre medier som film, brætspil, rollespil, musik og meget andet også i spil. Fantasy er meget mere end bare overfladisk underholdning til børn og unge, det er en genre, der kan følge os hele livet, en genre der kan bruges til refleksion, og en genre der kan kaste lidt magi over vores hverdag – som vi den grad kan have brug for en gang imellem.