Der er krummer i litteraturen

Oprettet: 06.04.2017 - 14:02

Dansk Forfatterforening var vært ved en konference på Christiansborg 5. april. Folk fra bogbranchen og politikere debatterede hvordan litteraturen når ud til læserne. 

Jakob Vedelsby fra Dansk Forfatterforenings indledte konferencen med en opsang til de fremmødte. Forfatterne har fået sværere ved at trænge igennem til læserne, der er optaget af andre gøremål og streamingtjenester, særligt de yngre og mændene. Forlagene og bibliotekerne efterspørger de sikre kort. Mange forfattere sidder tilbage med skuffede forventninger, rygproblemer, sultne maver og økonomiske udfordringer og makulerede restoplag og drømme. Bedre held næste gang! Som et lille land må vi gøre mere for sproget og for at hjælpe bøgerne ud til læserne. Hvordan kan vi sammen løfte litteraturformidlingen, så bøgerne når ud til flere læsere? Med dette spørgsmål kunne konferencen begynde.

Brød og mælk, mennesker og maskiner 

Ikke alle fremmødte delte Vedelsbys pessimisme. Litteraturen formidles meget og godt rundt omkring, men der er udfordringer med de unge læsere og med samtalen om bøger. Den gode litteraturformidling skal give os et sprog at tale om litteratur i, mente forfatteren Matilde Walter Clark, som indledte paneldebatten. Hun nævnte et godt eksempel på en personlig anmeldelse, der gav hende lyst til straks at få fat i bogen: ”It’s brilliant. But I hated it!”  Netop samtalen om litteratur er central i Læseforeningen, som Helene Forsberg fortalte om i panelet, en social frivilligforening, som udbreder læsningen til alle i samfundet.

Også boghandleren Pernille Kjær, sidste års vinder af blixen prisen for bedste boghandler, har fundet et sprog at formidle litteratur i, da folk valfarter til hendes boghandel i Odense. Helt centralt er den personlige formidling og glæden ved litteraturen.

Matilde Walter Clark opfordrede til, at vi alle begyndte at interessere os mere for, hvad vi propper i hovedet, ligesom vi går mere og mere op i, hvad vi propper i munden. Klaus Gjørup fra forlaget Wunderbuch var enig, hvem gider at spise dårligt brød, vi skal have håndværket tilbage. Ligesom han som ansat på Thiese mejeri lader kvaliteten styre produktet. Han er træt af markedsføringsmateriale og snak og mener, det handler om at hylde bogen som genstand og medie.

Lise Vandborg fra Litteratursiden fortsatte i mælkesporet og foreslog anbefalinger af bøger på netop mælkekartonen, der er et perfekt format til lister a la ’Noget der ligner Harry Potter.’ Vi skal ud til folk og ramme dem, der hvor de er. Samtidig skal der ikke gå for meget livsstil i litteraturformidlingen med smukke, reklameagtige billeder af bøger. Litteraturformidling handler om indhold. Vi skal ud over bestselleren, og her er det litteraturformidlerens engagement, personlige vurderinger og kurrateringer, der er vigtige. Den genskabes ikke af en algoritme på Amazon. Bag Litteratursidens lister står et menneske, mens der bag listerne på for eksempel Amazon er en maskine. Her mente Jakob Kvist fra Peoples Press, som netop er købt af Story Tell, ikke der er tale om et enten eller. Til gengæld ville han hellere tale om bibliotekernes ebøger, konkurenceforvridning og formålet med bibliotekerne.

Bibliotekerne og litteraturen

Bibliotekerne er en dannelsesinstitution, der skal hjælpe den klassiske gode litteratur og ikke konkurrere med hverken Mofibo eller Ældre Sagen eller undervise i skateboard og yoga, bedyrede Jakob Kvist. Michel Steen Hansen fra Danmarks Biblioteksforening svarede skarpt igen, med udgangspunkt i bibliotekernes historie og public service forpligtelse, også den digitale.

Debatten om eReolen kom hurtigt til at fylde meget, også da politikerne senere kom på banen med diskussioner om liberalisering af ebogsmarkedet. Der blev desuden snakket om bibliotekerne som litteraturens folkekøkken, filiallukninger og forpligtelser, også uden for de støre byer.

Der kom mange idéer og tanker om litteraturens rolle og udbredelse på banen på Christiansborg. Forfatternes arbejdsvilkår kom også på dagsorden. Man kan som bekendt ikke leve af brød alene, men heller ikke uden. 

Diskussionerne strittede i mange retninger. Det eneste der var enighed om var kærligheden til litteraturen og det særlige behov for at få børn og unge til at læse. Steen B. Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening, fremhævede foreningens nationale strategi om læseløft og læselyst.

Undervejs kunne tilhørerne opleve et par levende eksempler på blændende litteraturformidling, Lulu Marie og Jens Blendstrup. Sidstnævnte gav naturligvis også sin egen version af debatten. Vedelsby samlede op på diskussionerne og var glad for de mange sammenligninger med bagere og mejerier, i det han ser bøger som en vare, som i den grad har brug for eksportstøtte. Dansk litteratur skal ud i verden og det kræver en plan  - og det kræver god litteraturformidling.

Ligesom mange, med Claus Meyer og andre entusiaster i spidsen, har fået sans for det gode brød, kan litteraturformidlerne give os fornemmelsen for den gode litteratur. For litteraturen er jo (næsten) lige så vigtig for os som brød og mælk. 

0
Din bedømmelse: Ingen

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Michael Linde Larsen

    fre, 07/04/2017 - 16:27

    Føler trang til at supplere artiklen med mine egne oplevelser fra konferencen på Christiansborg.

    Jeg havde set frem til dagen og de mange spændende litteratur- og bogmennesker, som var deltagere. Dog er det et noget forvirret udtryk, jeg tog med hjem til Odense.
    Synes der var utrolig mange dagsordner som strittede i mange retninger. Og ordet "litteraturformidling" bliver der godt nok lagt mange betydninger hen over.

    Nogle betragtede litteraturformidlings mål som at formidle "den gode litteratur". Ja, faktisk blev det flere gange sagt, at folk ikke gad dårlig/Mcdonalds mad. En slags sammenligning med dårlige krimier, som jeg forstod det.
    Så var det jeg tænkte, - altså Mcdonalds er en kæde det går rigtig godt for hver eneste dag, og som har tusindvis af gæster. Så jeg tror faktisk godt, at folk gider den slags mad. Og jeg ved de gider at læse krimier. Den sammenligning virkede noget verdensfjern og elitær på en dårlig måde.

    Nogle forfattere havde også som dagsorden, at få bragt noget økonomi ind i formidlingen (af egne værker). Fair nok, men så sig det højt og tydeligt, at det er det primære mål.

    Mere forbavset blev jeg, da en forfatter sammenlignede de danske biblioteker med Post Nord og som nogle huse, der blev mere og mere tømt for litteratur.
    Sidste år havde jeg 20 års jubilæum som bibliotekar. Mine egne erfaringer er at, der aldrig har været så meget fokus på formidling af litteratur som nu. For år tilbage var der stor fokus på "at stille til rådighed". Det er der stadigvæk, men der er nu også 100 gange mere fokus på, at formidle litteraturen i form af mange spændende aktiviteter og arrangementer.
    Og vi er et meget mere spændende kulturhus end for år tilbage.
    Jeg kan slet ikke genkende de beskrivelser af de danske folkebiblioteker som nogle danske forfattere forsøger at tegne af os.

    Min egen definition af litteraturformidling er groft sagt at få så mange til at læse som overhovedet muligt. Og at snakke højt om læsning og litteratur så mange steder som overhovedet muligt.
    Som det også blev sagt på konferencen, så vil det være godt, hvis flere mennesker får et sprog om litteratur.
    Bruger tit udtrykket "rette bog til rette læser". Det dækker over at mødes med folk i øjenhøjde. Dvs. snakke krimier, hvis de ønsker krimier og smalle digtsamlinger, hvis folk ønsker smalle digtsamlinger (der er flere som ønsker det første end det sidste).
    Men jeg og andre bibliotekarer kan jo også være så privilegeret, at vi ikke skal skele til en kommerciel dagsorden som både forfattere, politikere, boghandlere og forlag bliver nødt til.

    PS. Hvis man som politiker deltager i en konference om litteratur, ville det være fedt, hvis man havde mere at byde på end historier om, hvor glad man var for det lokale folkebibliotek som barn.

    !! Men den gode nyhed er jo, at alle som var til stede i salen elskede litteratur og gerne vil de gode historier. Så meget sjovere, at finde fælles berøringspunkter end at skælde hinanden ud.

  • Nina Wegner

    fre, 07/04/2017 - 21:24

    Tak, Michael. Jeg kunne ikke være mere enig. Artiklen på Litteratursiden med overskriften "Der er krummer i litteraturen" suppleret med et billede fra en tilssyneldende absolut kedsommelig paneldebat, er et paradoks i sig selv. Det er forstemmende gang på gang at høre forfatterne beklage sig over bibliotekerne (eller er det egen indtjening, de beklager sig over). Bibliotekerne fornyr sig konstant, formidler litteraturen ved arrangementer, litteraturfestivaler, læsekredse- og klubber, digitalt på hjemmesider, blogs, facebook, - ja ALDRIG før har litteraturen været formidlet så effektivt, fordomsfrit og kvalitativt som nu. 

  • Barbara Rugholm...

    tir, 18/04/2017 - 11:34

    Tak for jeres kommentarer begge to!  Min vinkel er ikke  bibliotekernes formidling alene. Jeg har forsøgt at videreformidle nogle af de vigtigste pointer og uoverenstemmelser fra paneldiskussionerne. Og du har ret Michael, de stritter i forskellige retninger, men sådan er det vel oftest. Alle har jo fx også en holdning til (folke)skolen, fordi de engang selv har gået der, uagtet at den har ændret sig ufatteligt meget siden. Så det er nok et grundvilkår, at diskussioner ofte tager udgangspunkt i følelser og  egne oplevelser og vilkår, og der må man jo forsøge at mødes...