Vredens druer af John Steinbeck

Oprettet: 17.09.2012 - 10:01

Bog: "Vredens druer" af John Steinbeck

Bogens forside

Familien Joad tvinges væk fra deres hjem i Oklahoma og drager mod vest til Californien. En hård rejse tværs over USA uden mange penge på lommen.

Forfatter: 
John Steinbeck
Oversætter: 
Thomas Krogsbøl
Udgivet: 
2012
Forlag: 
Sohn
Sidetal: 
614
Lån bogen - Køb bogen

Også for nutidens læsere er den nyoversatte, amerikanske klassiker fra 1939 en hjertegribende historie om dyb armod og kynisk udnyttelse af arbejdskraften i USA under den store depression.

Steinbeck fik Nobelprisen i 1962, og ’Vredens druer’, der indbragte ham Pulitzerprisen, er et af hans hovedværker. Bogen vakte furore i sin samtid og udkom i et kæmpeoplag. John Fords filmatisering af romanen med Henry Fonda i hovedrollen var ligeledes en succes.

Selv om romanen giver en ubesmykket beskrivelse af store sociale og økonomiske problemer, hæver den sig langt over den grå socialrealisme. Sproget flyder smukt og naturligt, og både mennesker og miljø bliver levende beskrevet.

Familien Joad personificerer den store armod, der driver tusinder på flugt til det forjættede Californien i håb om et bedre liv kun for at blive udnyttet af grådige plantageejere, der lader dem arbejde til en løn under eksistensminimum. Uden at ødelægge den litterære sammenhængskraft indfletter Steinbeck på naturlig vis kommentarer, der viser det store billede og peger på den dybere sammenhæng.

Vi følger familien Joads færd gennem landet i en faldefærdig, ombygget lastbil. Familiedynamikken ændrer sig undervejs. To familiemedlemmer dør, og to andre vælger at gå deres egne veje. Far Joad må afgive sin førerposition til mor Joad, der viser sig at være den stærkeste. Hun formår at holde sammen på resten at familien, at trøste og opmuntre, men også at skubbe på og tage beslutninger. Solidariteten udstrækkes til også at gælde fremmede i samme situation. Mennesker som familien Joad, der er gode, ærlige og anstændige mennesker.

Kvinderne ved, at så længe mændene ikke bøjer hovedet, men holder vreden ved lige, kan de bevare selvrespekten trods sult, umenneskelige arbejdsvilkår og undertrykkernes voldsanvendelse. Sammen med fællesskabsfølelsen giver det håb for fremtiden.

Det er en roman med et evigtgyldigt tema: altruisme kontra selviskhed. Da jeg i min pure ungdom læste den for første gang, var der en enkelt scene, der brændte sig ind i min bevidsthed. Slutscenen, hvor familiens unge datter, der lige har fået et dødfødt barn, tilbyder sit bryst til en mand, der er tæt på at dø af sult. Det virker så stærkt, ja nærmest grænseoverskridende. Et billede på den største næstekærlighed.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.