Venusmisundelse af Louise Bagshawe

Oprettet: 01.04.2000 - 08:00

Bog: "Venusmisundelse" af Louise Bagshawe

Bogens forside

Alexandra Wilde på 27 bor i delelejlighed i London og prøver desperat at omdanne sig selv til en succes. I en rap, humoristisk tone fortæller hun om sine talrige vanskeligheder undervejs

Forfatter: 
Louise Bagshawe
Udgivet: 
1999
Forlag: 
Vinten
Sidetal: 
335
Lån bogen - Køb bogen

Er man til romaner som Helen Fieldings "Bridget Jones' dagbog", Jane Greens "Helt ærligt" og Arabella Weirs "Ser jeg tyk ud i det her?", er denne bog lige sagen! Kvindeliv og selvværd sættes i fokus i denne varme og realistiske bog, der med humor og skarp selvironi fortæller om en kvindes udvikling. Et brag af en debut der bare må læses!!

Kvinden i bogen er den 27-årige Alexandra Wilde, der forsøger at få tilværelsen til at køre på skinner. Hun bor i London i et bofællesskab med søsteren Gail og veninderne Keisha og Bronwen, der alle har fuld tryk på karrieren, ser blændende ud, tjener styrtende og altid har mindst én mand i deres liv. Prinsen på den hvide hest har Alexandra endnu ikke mødt, i stedet indleder hun et stormende forhold til sin gifte chef, den attraktive og charmerende Seamus Mahon.
I en tid er Alexandra i den syvende himmel, lever nærmest af kærlighed og kildevand, indtil affæren afsløres. Hun mister jobbet og efterhånden sin selvtillid. Bedre bliver det ikke af, at bofællerne stadig har det hele: penge, karrierer, mænd!!
Tom, en gammel ven fra studietiden, spøger hele tiden i Alexandras baghoved. Han bliver kæreste med Gail, hvilket er en pine for Alexandra, da hun efter at have kendt ham i mange år må indse, at hun faktisk selv er forelsket i ham. Bogens klimaks er en pinlig reception, Alexandra afholder på sit nye job som kunstsælger. Receptionen ender i den helt store skandale for Alexandra foran Tom og det meste af Londons jet set, og denne begivenhed ændrer endelig Alexandras liv. Hvordan kan man selv læse i bogen....

"Venusmisundelse" er en let bog, man hurtigt kommer igennem. Den fænger fra første side, fordi den er vanvittig morsom og meget realistisk i sin beskrivelse af single-livet i sen-90'erne. Forfatteren har fingeren på pulsen i forhold til livet blandt de unge, der ikke er helt så unge længere, og som stadig har problemer med livet og kærligheden. Man morer sig herligt over Alexandra, der langt fra er perfekt, hun er temmelig uheldig og kommer ud for mange vanvittige oplevelser, men hun er et sympatisk menneske, og det holder bogen oppe.

Vinten, 1999. 335 sider

BogWeb - 1. april 2000

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.