Kan træer lide at ligge i ske? Er træer socialt indstillede? Kan træer tælle? Få svarene i denne interessante bog om træernes hemmelige verden.
Peter Wohlleben er forstmand med mange års erfaring fra det statslige skovvæsen, men i dag er han leder af et miljøvenligt skovbrug i det sydlige Tyskland. Han er fortaler for, at vi begynder at betragte træer og andre planter som levende væsener, og at vi skal lade være med at udnytte skovene ud over det rimelige, men i stedet skåne træerne for unødige lidelser på samme måde, som der bliver mere og mere opmærksomhed på at beskytte dyr. Hans pointe er, at vi skal udnytte træerne, men de skal have lov til at leve under de forhold, der passer til de enkelte arter, at ”de kan få dækket deres sociale behov, at de kan vokse i et ægte skovklima med en uskadt jordbund, og at de kan give deres erfaringer videre til næste generation”.
Det specielle ved Peter Wohllebens bog er, at han menneskeliggør træerne og giver dem menneskelige egenskaber. De kan føle smerte, de kan kommunikere, de tager sig af deres afkom og beskytter familien, de er sociale, og det fortæller han alt sammen om i små afsnit, hvor han overbevisende fremsætter sine synspunkter med masser af henvisninger til den nyeste forskning. Et eksempel på træernes sprog: Træerne benytter sig af duftstoffer som kommunikation. På den afrikanske savanne vokser der skærmakacier, og deres blade er eftertragtet føde for girafferne. For at slippe for at bladene bliver spist, kan træerne fylde bladene med giftstoffer, som girafferne ikke kan lide, og derfor går de videre til træer 100 meter derfra, ikke til de nærmeste træer. Det skyldes, at det angrebne træ spreder en slags gas, som advarer de andre træer i den nærmeste omkreds.
Fortænkt, for spekulativt, for fantasifuldt? Måske. Men jeg synes Peter Wohllebens bog er interessant og værd at læse, for den har givet mig et indblik i træernes vidunderlige verden og i, hvor lidt vi i virkeligheden ved. Og måske kan vi endda lære af træerne?
Kommentarer