Terapi og dyr i baghaven af Iben Krogsdal

Oprettet: 09.01.2012 - 12:21

Bog: "Terapi og dyr i baghaven" af Iben Egekvist Krogsdal

Bogens forside

10 noveller om mennesker, der forsøger at nå hinanden og at lykkes, i krydsfeltet mellem det private og professionelle, mellem egne behov og andres

Forfatter: 
Iben Egekvist Krogsdal
Udgivet: 
2011
Forlag: 
Tiderne Skifter
Sidetal: 
143
Lån bogen - Køb bogen

Ti tidstypiske noveller, der sætter spot på danskernes vaner og uvaner – det være sig mistro, misundelse, utroskab, traumer, bedreviden og socialt snobberi. Suppleret med fin uhøjtidlig humor.

Der er plads til både grin og griben-i-egen-barm (også for det køn, som ikke fra naturens hånd er udstyret med en sådan), når man konsulterer Iben Krogsdals novellesamling ”Terapi og dyr i baghaven”, der tilmed bærer én af årets smukkeste forsider. Det er nemlig både naboen og sig selv, man møder i eksempelvis ”I jernform”, ”Dem der handler i Bilka” og ”Hyldebærsaft og sætninger”.

Eller sagt med andre ord: Det er Danmark af i dag, der danner grundlaget for samtlige af de 10 noveller. Nemlig dét Danmark, som er befolket af dem (læs: os), som vil ha´ det hele, som vil ta´s alvorligt (også, når der burde grines), som vil bevare en facade og som har svært ved at give plads til alle de andre og deres særegenskaber. Det er på den ene side halv-tragisk at blive gjort opmærksom på tidens terapi-tendenser og skrantende sociale forbindelser – men på den anden side er det gjort på en måde, så der opstår stunder af stor morskab undervejs.

Samlingens første noveller er bogens akilleshæl, idet jeg i begyndelsen fandt sproget alt for anonymt, og i kraft heraf blev historierne noget vage. Men lad så dette være et bevis på, at det ikke kan betale sig at slippe en bog, selvom den begynder lidt sløjt. Man kan så diskutere, om en novellesamling er stærkere end sin svageste novelle – hvilket blot i høj grad understreger, at genren så absolut ikke bør betragtes som en letkøbt konstellation.

I samme ombæring bør det nævnes, at en rigtig god og velfungerende novelle ofte kan bide sig bedre fast end selv en god roman – og der er faktisk eksempler på sådanne noveller her i ”Terapi og dyr i baghaven”. Tillad mig at anbefale:
”Big Bang i marts”, som indledes med et fantastisk indlæg forfattet af kvinden Kitty Stella, som muligvis har visse evner – og tilmed ”solarium og self-tanning i ny kabine”. Og ”Dem der handler i Bilka”, hvor vi møder famlien, der ikke vil være, som dem, der i handler i Bilka – selvom de altså handler i Bilka.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.