Syv fantastiske fortællinger af Karen Blixen

Syv spændende historier i en udefinerbar genre - historiske, fabulerende, fulde af billeder og symboler, historier i historier - og fantasy, længe inden genren blev opfundet.

Dette er på ingen måde let bog - men lad det være sagt straks: den er umagen værd hele vejen!

Anmelderne kunne ikke genrebestemme denne sære Isak Dinesen, og det kan man ikke bebrejde dem. Her er farverige beretninger i historisk klædedragt ("Vejene omkring Pisa"). Sproget virker også historisk - måske for at konstruere den afstand, der tales om i kommentarerne, at Blixen yndede.

Der er den spændende historie om oversvømmelsen ved badestedet "Syndfloden over Norderderney", hvor kinesisk-æske-systemet også bruges, altså en historie i historien. En gruppe mennesker lukkes inde sammen en nat og bruger tiden til at fortælle deres historier, og her spiller identitetsspørgsmålet den store rolle. Hvem er jeg, når alt udenom pilles af?

Den gotiske stemning fornemmer jeg stærkest i historien om aben, den foregår på gamle skumle og forfaldne herresæder. Den unge mand kan kun reddes ved ægteskab med herremandens datter, men hvad er hun for et væsen bag det bryske ydre? Og hvad sker der med priorinden, når hun savner sin tamme abe? Jeg kan kun komme til at tænke på den gotiske romans ”fader”, Henry James, og hans roman Skruen strammes, hvor gyset eller tvivlen på egne sanser svæver lige under overfladen.

Det smukt ornamenterede fortællesprog tvinger læsningen ned i fart - her skal skærpes andre sanser og slås andre antenner ud end vanligt. Her er en tæt stemning, og her er tankevækkende litterære billeder og en rent ud spændende spøgelseshistorie. Måske noget for moderne læsere, der savner substans efter for mange letfordøjelige krimier.

Så selvom tyngden (over 700 sider i hardback) forhindrer sengelæsning, og sproget med de mange forsiringer kan skabe en udfordring, så er jeg glad for at have haft denne litterære oplevelse.