Spindleren af Thierry Jonquet

Oprettet: 01.08.2011 - 12:16

Bog: "Spindleren" af Thierry Jonquet

Bogens forside

Den parisiske læge Richard Lafargue holder den skønne Eve frivilligt indespærret i sin pragtvilla, samtidig med at han fra tid til anden prostituerer hende - Hvad er det for et uhyggeligt spil

Forfatter: 
Thierry Jonquet
Oversætter: 
Jesper Tang
Udgivet: 
2011
Forlag: 
Labyrint
Sidetal: 
165
Lån bogen - Køb bogen

På samme tid en raffineret men også modbydelig psykologisk thriller om plastikkirurgen Lafarque og hans altfortærende ønske om hævn.

Forfatteren Thierry Jonquet døde i 2009. Han var kultforfatter og en af Frankrigs absolutte mestre inden for noir genren. ’Spindleren’ er både en psykologisk thriller, en kriminalhistorie og en grænseoverskridende roman om menneskets mere perverterede kringelkroge.

”Spindleren” er på mange måder en syg roman, der svælger i had, vold og perversion. Men den er også en vanvittig historie, der på forholdsvis få sider fletter flere historier sammen til et ræssonement, nemlig hvad sygelig hævntørst kan ende med.

Historie 1. Plastikkirurgen Richard Lafarque bor i sin herskabsvilla uden for Paris sammen med Eve. Eve holdes indespærret som et dyr, behandles som sådan, udlånes til fremmede mænd, samtidig med at hun begaves, bespises og forkæles materielt.

 Historie 2. Lafarques datter Vivian er indlagt på sindssygehospital, hvor hun er katatonisk. Hun har været udsat for en forbrydelse, der har gjort hende til hvad hun er – rablende gal. Men hvorfor er hun endt sådan?

Historie 3. Alex Barni er småkriminel, han har slået en betjent ihjel ved et bankrøveri og er helt på skideren. Han aner ikke sine levende råd, hvordan skal han slippe ud af dette? Og hvem vil hjælpe ham?

Historie 4. Eve fortæller sin historie om, hvordan hun endte som Richard Lafarques bytte. Fanget i hans net af ondskab, hævntørst og perversion. Men vigtigst af alt, fortæller Eve, hvem hun egentlig er, …

Fire historier bliver flettet sammen til en, ting åbenbares, ting man aldrig i sin vildeste fantasi kunne have forudset.

Kan jeg anbefale bogen? Indrømmet det var udfordrende læsning. Jeg er ikke til udpenslet vold og undgår gerne den slags litteratur. ’Spindleren’ er for ondskabsfuld til min smag. Men historien hænger på sin vis forbløffende godt sammen, den er velkomponeret og sproget er udmærket. Slutningen er meget overraskende.

’Spindleren’ er filmatiseret med Antonio Banderas i hovedrollen. Jeg springer filmen over.

Tilføj kommentar

Deltag i debatten! Husk at holde en sober tone så vi kan få en konstruktiv debat. :)

  • Marianne Träff

    tir, 02/08/2011 - 09:19

    Hej igen

    Det er meget mærkeligt. jeg havde reserveret Rum for et stykke tid siden, iøvrig pga en fin anbefaling på Litteratursiden.

    Og den lå til afhentning i går. Jeg må vist lige hjem og  læse.

    Tak for læsetippet

    hilsen

    Marianne

  • Marianne Träff

    man, 01/08/2011 - 14:19

    Hej  - hvor herligt at der er nogen der kommenterer ens anbefalinger. Jeg havde læst din anbefaling sidste uge. Og var glad for at Litteratursiden valgte at bringe dem hver for sig. Jeg synes faktisk også at Spindleren  er velskrevet, velkomponeret og at plottet er meget raffineret. Men jeg havde bare sådan en fornemmelse hele tiden, at dette var for uhyggeligt, for gement, for perverteret til min smag. Jeg kom til at tænke på  Natascha Kampusch og Fritzl familien og det er selvfølgelig ikke at yde romanen retfærdighed, men samtidig nok til at jeg ikke kunne anbefale den helhjertet. Jeg kan forstå, at du har haft en anden læseoplevelse end jeg og har sikker formået at læse bogen som den bør læses. Som et mesterværk indenen for noir genren.

    Jeg kender din blog og er imponeret over hvor meget du får læst. Jeg  synes tit vi har samstemmende læseoplevelser, så det glæder mig at der også kommer lidt diskussion på banen.

    Hilsen

    Marianne

  • Michael Krarup

    man, 01/08/2011 - 20:06

    Først og fremmest tak for din ros!

    Mht Kampusch og Fritzl har du ret i associationen, selv om Spindleren er skrevet i 1984. Men hvis du ikke allerede har læst den, så læs Rum af Emma Donoghue. Fantastisk god skildring af et mor/søn-forhold, hvor den femårige Jack efter sin fødsel i fangenskab sammen med Mor aldrig har været udenfor Rum.

    Inspirationen er her helt tydelig. Men bogen er ikke uhyggelig i Spindlerens stil. Til varm anbefaling!

    Se min anmeldelse af Rum

  • Michael Krarup

    man, 01/08/2011 - 13:09

    Kommentarens overskrift slår da vist nok min holdning fast!

    Og du har da ret i, Marianne, at det er udfordrende læsning. Og man kommer ned i de helt dybe kældre i den psykologiske profil af Lafarque.

    Det fantastiske er, at Jonquet har lavet et mesterværk på kun 165 sider, som bestemt ikke er tættrykte. ALT fungerer! Og det er stramt gjort: Tre personer har replikker, tre personer har synsvinkler - og bogen foregår på stort set én lokalitet. Og både psykologiernes og handlingens spænding holder og øges frem til sidste punktum.

    I kan se min anmeldelse på min blog Bogbrokken.