Spejlbogen af E. O. Chirovici

Oprettet: 04.04.2017 - 09:27

Bog: "Spejlbogen" af E.O. Chirovici

Bogens forside

Da den litterære agent Peter Katz modtager et uddrag af en bog med titlen Spejlbogen, er hans interesse straks vakt.

Forfatter: 
E.O. Chirovici
Oversætter: 
Allan Hilton Andersen
Udgivet: 
2017
Forlag: 
Hr. Ferdinand
Sidetal: 
330
Lån bogen - Køb bogen

Hvem husker hvad. Velfungerende og velfortalt krimi om et manuskript uden slutning, et uopklaret mord og tre forskellige historier.

Denne kriminalromanen om mordet på den berømte professor Joseph Wieder fangede mig lige fra starten. Den rumænske forfatter, som første gang er oversat til dansk, formår virkelig at skrive et plot med en struktur, som bevarer spændingen til sidste side. En roman, som på traditionel vis handler om at finde ud af, hvem morderen er, men ligeså meget om hvorfor mordet blev begået. Fortællingens fokus på erindringer, det være sig sande eller falske, og hvordan den samme hændelse bliver husket og opfattet forskelligt, er meget interessant.

Peter Katz er litterær agent, og en dag modtager han første delen af et manuskript fra Richard Flynn. Udkastet handler om Richards tid som studerende ved universitetet i Princeton, og hans forbindelse  til den unge studerende  Laura Baines, som introducerer ham til den berømte professor Joseph Wieder. Wieder bliver myrdet, Flynn bliver mistænkt, men mordet bliver ikke opklaret.  Og her slutter det tilsendte manuskript. Men i Flynns følgebrev til Peter Katz antyder han, at han har fået nye oplysninger. Vil Richard Flynn gå til bekendelse og tilstå, at han var morderen, eller vil han afsløre morderen?

Peter Katz ønsker at læse resten af historien, men her støder han mod en mur og mange løse ender.  Det viser sig at Richard Flynn er død, og det er ingen, der har kendskab til de manglende sider af bogen. Historien skifter nu synsvinkel, og der er to personer mere, som forsøger at løse mysteriet: en journalist og en pensioneret politibetjent, som oprindelig arbejdede på sagen. 

Jeg blev suget ind i de meget overbevisende og troværdige fortællinger fra de tre personer, men da de på mange felter modsider modsiger hinanden, kan de jo ikke alle være sande.  Har alle de involverede personer taget fejl, og er det, som de har set gennem vinduerne i virkeligheden noget, de har set i et spejl?

Centralt i Spejlbogen er teorier om, hvordan hjernen virker, og hvordan vi opfatter hændelser og husker dem, og mange samtaler drejer sig netop om erindringer, og om hvorvidt man kan manipulere med folks måde at huske på.  ”Vores minder er ikke andet end en filmrulle, som en dygtig klipper kunne samle, som han ville, eller en slags gelatinemasse, der kunne formes på alle mulige måder”. 

E.O. Chirovici er rumænsk forfatter, nu bosat i Belgien, og overalt er hans roman blevet modtaget med begejstring, og det samme vil formodentlig ske i Danmark. Som sædvanlig er det en fornøjelse at have en bog fra forlaget Hr. Ferdinand i hånden. Det er godt boghåndværk og typografien er indbydende og let at læse med luft mellem linjerne.

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Tyger

    tir, 11/04/2017 - 11:29

    'Spejlbogen' er nu ikke en debutroman. Chirovici har udgivet flere bøger i Rumænien, men flyttede til England og skrev her 'Book of Mirrors' på engelsk - og givetvis med hjælp fra en redaktør eller tre.
    Det ændrer ikke ved, at det er en begavet og spændende bog. :-)
    Allan Hilton Andersen, oversætter. 

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.