Raffineret fransk petitroman om søskendekærlighed og fatale hændelser, en kølig og stramt komponeret fortælling med et knugende og plot om en ung mand på flugt fra fortiden.
Philippe, en ung mand midt i tyverne, er fortælleren. Starten er knugende:
”Det var en uge siden, vores søster var død.”
Philippe står ved sin søsters døde legeme med sin lillesøster ved hånden. Allerede her mærker man en samhørighed mellem de tre. Omkring de tre søskende er moderen, en onkel og en ven, men de virker som statister i et drama, som man ikke helt fatter.
Philippe begiver sig i bil sydpå mod Spanien. I bilen befinder sig en passager, som Philippe henvender sig til med betragtninger og vurderinger af hændelser, som er fundet sted i en nær fortid. Undervejs begynder man at ane, hvordan søsteren døde, og hvorfor Philippe tilsyneladende er på flugt. I disse flashbacks omtales både familiemedlemmer og steder, som han krydser på sin rute.
Romanen er stramt komponeret med korte sætninger og er derfor let at læse. Netop den refererende form skaber samtidig en distance til det skrevne, som man tvinges til at forholde sig til. Hvorfor er moderen fremstillet så følelseskold i sine forsøg på at holde sammen på familien? Romanen bekræfter en i, at fransk litteratur ikke er umiddelbar tilgængelig men kræver ekstra opmærksomhed og koncentration. Uhyggen breder sig, slutningen er endnu mere knugende. Man er hurtigt gennem de 155 velskrevne sider. Sommerlæsning, men ikke just af den afslappende slags.
Den lille debutroman udkom i 2014 og er nu allerede udgivet på dansk, oversat af Sofie Vestergaard Jørgensen.
Originally published by Helle Regitze Boesen, Litteratursiden.
Kommentarer