Sidste sommer af Niels Fredrik Dahl

Oprettet: 08.01.2005 - 17:04

Bog: "Sidste sommer" af Niels Fredrik Dahl

Bogens forside

Fortælleren skal rydde sit sommerhus, så det kan sælges, men han dvæler ved opholdet sidste sommer og hvad der gik galt i hans ellers perfekte forhold til Siri.

Forfatter: 
Niels Fredrik Dahl
Oversætter: 
Karen Fastrup
Udgivet: 
2004
Forlag: 
Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 
175
Lån bogen - Køb bogen

Er Siri ham utro? Er hun, "uden hvem han er hjælpeløs og ingenting", på vej væk fra ham?

Bogen beskriver medrivende et kærlighedsforhold i opløsning. "Vi skal sælge. Sidste sommer var den sidste her, og efter den er der ikke noget, der har været det samme, intet har været som før" – sådan starter et af de første kapitler.

Det, der (måske) skal sælges, er et fritidshus på det norske fjeld. I fem år har fortælleren og hans elskede Siri tilbragt mange lykkelige dage i det hyggelige hus i den smukke natur. Men sidste sommer ændrede tingene sig.

Siri begyndte at cykle ture alene og gå ture alene med deres hund Ragg – det har hun ikke gjort før. Fortælleren og Siri møder på en af deres fælles gåture en fremmed mand på skovstien. Kender Siri ham? Hvorfor skal hun pludselig tilbage efter sin trøje? En anden dag møder de den fremmede i butikken nede i byen og hilser på ham. Siris uskyldige afskedsbemærning til ham "Vi ses måske igen" vækker fortællerens mistro og jalousi.

En dag er Siris cykel ødelagt. Hvem har ødelagt den? Den fremmede? Fortælleren selv?
En uro breder sig – noget er kommet imellem Siri og fortælleren. Han synes, at hun fjerner sig fra ham. Foregår det meste i hans fantasi, eller er der belæg for hans uro og mistro?

Bogen giver ingen klare svar, men fortællerens frygt og mistænksomhed beskrives overbevisende – uroen breder sig til læseren.

Så skrøbeligt kan et kærlighedsforhold mellem en mand og en kvinde være. Der skal så lidt til at rykke balancen. Små nuancer får pludselig stor betydning. Noget er kommet imellem de to elskende. Måske fortsætter forholdet – men det bliver aldrig det samme som før sidste sommer.

Niels Fredrik Dahls beskrivelse af et kærlighedsforhold i opløsning er medrivende. Der er en sørgmodig tone i bogen – og samtidig bygges en spænding op. Det er vanskeligt – og pirrende – at skelne mellem, hvad der foregår i fortællerens fantasi, og hvad der foregår i virkeligheden.

Oversat af Karen Fastrup. Lindhardt og Ringhof, 2004. 175 sider. Kr 199,-

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.