Sidste forestilling af Anna Grue

Sjette bind er elementært spændende men ikke seriens bedste. Til gengæld rammer beskrivelsen af den skaldede detektiv plet, og han står lyslevende frem som den evige æstetiker og kvindebedårer.

Sidste forestilling er sjette bind i Anna Grues krimiserie med den skaldede detektiv, privatdetektiven Dan Sommerdahl. Dan har blandet sig i adskillige politiefterforskninger i den fiktive by Christianssund, men på nuværende tidspunkt har de ansatte i politiet nærmest fået forbud mod at have kontakt med ham, og han må under ingen omstændigheder inddrages i verserende efterforskninger. Forbuddet gælder også for Dans gamle ven Flemming, der efter sygeorlov er blevet overflyttet fra kriminalpolitiet til afdelingen for økonomisk kriminalitet.

Dan kan selvfølgelig ikke nære sig for at stikke næsen i sagen, når der sker en forbrydelse i Christinassund. Denne gang er det en af politiets egne, vicepolitikommissær Pia Waage, der bliver anklaget for at have slået sin samlever ihjel. Alle spor peger entydigt på Pia, som varetægtsfængsles og gennem sin advokat beder Dan om hjælp. Dette huer ikke den kvindelige efterforskningsleder, som dog ikke kan stille meget op. Pias samlever Dorthe var gymnasielærer og tilsyneladende meget afholdt af både kolleger og elever. Hun var blandt andet instruktør på den årlige musical og ansvarlig for at vedligeholde gymnasiets facebookprofil. Og så var Dorthe gravid.

Der er naturligvis en masse spørgsmål, som Dan mener kan have betydning for efterforskningen. Hvad er det for et specielt forhold, der er mellem den androgyne mønsterelev Robin og den underskønne Ditte? Hvad har idrætslæreren Svea gang i? Og hvem er egentlig far til Dorthes barn? Da det oven i købet viser sig, at flere af skolens idealistiske indsamlingsprojekter har været internetsvindel, kan Dan med god grund inddrage sin gode ven Flemming.

Ud over at være en rigtig page-turner er Sidste forestilling sine steder faktisk også ret morsom. Beskrivelsen af den overvægtige lærer Elses kamp mod kiloene er noget af det morsomste, jeg længe har læst. Man føler med hende, når hun står på lærerværelset med sin Nupo-shake til frokost. Kan man bebrejde hende at ønske, at de andre vil kløjs i deres genopvarmede lasagne og fedtede bulgursalater og i deres gode råd om mindfullnes og balancekost?

Som en del af en serie har bogen den svaghed, som den deler med mange andre, at man skal have læst i det mindste nogle af de forudgående bind for at forstå personerne og deres indbyrdes relationer. Jeg tror, læseren vil sidde tilbage med lidt for mange spørgsmål efter endt læsning af Sidste forestilling, hvis den er det første bekendtskab i serien. Men det kan jeg naturligvis ikke vide, da jeg har læse hele serien – i rækkefølge.

Selv om dette sjette bind er elementært spændende, synes jeg ikke, det er seriens bedste. Der er et par sjuskefejl, der er lidt for mange usandsynlige sammentræf, og slutningen er ikke helt overraskende nok. På det plan, der beskriver de private relationer, fungerer den til gengæld, og i beskrivelsen af Dan som person rammer Anne Grue fuldstændig plet. Han står lyslevende for mig som den evige æstetiker og kvindebedårer. Jeg tror, jeg ville blive charmeret af ham, men jeg tror også, at jeg hurtigt lille blive lidt irriteret på ham. Fuldstændig som han ekshustru!