Saint-Exupéry : den sidste rejse af Hugo Pratt

Oprettet: 23.01.2006 - 13:05

Bog: "Saint-Exupéry" af Hugo Pratt

Bogens forside

Tegneserie om de sidste 12 minutter af Antoine de Saint-Exupérys liv, hvor han flashbacker sit liv, inden hans fly skydes ned af tyske jagere

Forfatter: 
Hugo Pratt
Oversætter: 
Birgitte Quint
Udgivet: 
2005
Forlag: 
Faraos Cigarer
Sidetal: 
80
Lån bogen - Køb bogen

Smukt album, der fremstår som en lykkelig symbiose af fantasi, tekst og tegning over et stort menneskes virke mellem himmel og jord.

Mange, mange mennesker i alle aldre og flere generationer har læst den store franske forfatter og pilot Antoine de Saint-Exupérys vel nok kendteste og mest elskede værk, "Den lille prins". Nu er her en velkommen lejlighed til at læse eller genlæse den. Nemlig i forbindelse med ét af den berømte italienske tegner Hugo Pratts sidste albums. 

Den lille stjerneprins er den første figur, vi og piloten møder i denne illustrerede fantasi over hans sidste tur, en rekognosceringsmission fra basen på Korsika ind over Provence. Med afgang 8.45 den 31. juli 1944 var han ikke vendt tilbage kl. 13, og kl. 14.30 var alt håb ude om, at han stadig var på vingerne. Intet spor af hans maskine blev nogensinde fundet, og han formodedes at være skudt ned over Middelhavet af tyske jagerfly. 

Herom berettes i et særdeles fyldigt og velunderbygget forord. Men først og fremmest om hans urolige, utrolige og dog så korte liv og karriere. Om den lykkelige barndom på slottet Saint-Maurice, den elskede og kloge moder, enke med 5 børn. Dette forord, bl.a. med indflettede citater fra Saint-Exupérys bøger, kommer vældig godt rundt om mennesket, humanisten, diplomaten, forfatteren samt flyveren Saint-Exupery og anbefales læst langsomt før Pratts egentlige "beretning" om hans sidste minutter. Nærmere bestemt 12 minutter. Stadig er der, før han ser sig forfulgt, begejstring over at flyve, glæde over hans pragtfulde lille 2-motorers Lockheed.

I dette tidsrum kommer sekvenser og episoder af hans liv til ham i cockpittet, gamle venner og kammerater, søster, hustru – han kastes rundt i sit liv, til Argentina, Saigon, Libyen. Han reflekterer og samtaler med dem og sig selv, uafsluttede hændelsesforløb søges næsten fuldført. Episoderne kommer ikke i den korrekte rækkefølge, nogle dukker op flere gange, ja, det er lige ved, at noget senere sket nu får betydning  for og indflydelse på noget tidligere. En labyrintisk, drømmeagtig, kaotisk og dog sært logisk fortælling i Pratts overmåde smukke, kraftfulde tuschstreg med masser af sorte skygger og flader af lys, og akvarel, farvelagt i himmelblåt og terracotta, ørkengult. 

Under sit ophold på jorden lærer den lille prins, at "Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet". Således skal også denne fortælling opleves.

Oversat af Birgitte Quint. Faraos cigarer, 2005. 80 sider. Kr 168,-

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.