Regnroman af Karen Duve

"Regnroman" af Karen Duve

Bogens forside

Da forfatteren Leon og hans kone Martina finder deres drømmehus i udkanten af en østtysk mose synes alt idyl, men samtidig med at forfaldet breder sig i det fugtige hus, nedbryder ligegyldighed og

Oversætter: 
Anneli Høier
Udgivet: 
2000
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
227
Lån bogen - Køb bogen

Forfatteren Leon og hans smukke unge kone Marina køber et gammelt hus langt ude på landet i det tidligere Østtyskland.

Leon glæder sig til livet på landet - væk fra storby og larm. Men idyllen udebliver. Det regner og regner og snegle og padder kravler rundt både ude og inde. Alt går galt!

Leon er involveret med nogle "grumme" mænd fra Hamborg. Han er blevet hyret til at skrive den enes biografi, men undervejs bliver de stærkt uenige om hvordan det skal gøres. Gangsterne møder derfor op hos Leon og Marina og det hele udvikler sig til en parodi på en dårlig voldsfilm. Ægteparret får hjælp af naboerne - et par skøre og erotisk forvirrede søstre - men Marina har fået nok, så hun flygter tilbage til storbyen mens Leon langsomt går mere og mere i opløsning.

Det er en grostesk fortælling Karen Duve har skrevet men på sin vis også ret morsom, så det er med temmelig blandede følelser man lægger bogen fra sig.

Gyldendal, 2000 - 227 sider

Andreas Kommode - 31. januar 2001

Til top