Red Notice af Bill Browder

Oprettet: 22.08.2016 - 07:39

Bog: "Red notice" af Bill Browder

Bogens forside

Forretningsmanden Bill Browder fortæller om hvordan hans engagement i Rusland ændrer sig fra stræben efter profit til stræben efter retfærdighed, da han anklages for skattesvindel. 

Forfatter: 
Bill Browder
Oversætter: 
Nanna Lund
Udgivet: 
2016
Forlag: 
Don Max
Sidetal: 
379
Lån bogen - Køb bogen

Bill Browder viser os et Rusland, hvor de få og store har magten, og korruption er hverdag. En spændende og uhyrlig beretning der går ud over sengetiden.

Rusland er et land, som gerne vil fremstå stærkt, men det er også et land, der kæmper med at opretholde et positivt image i den vestlige verden. Dertil kommer præsident Putin, som fremstår som en mand, man ikke skal komme på tværs af. Så bogens undertitel ’Hvordan jeg blev Putins fjende nr. 1’ er en medvirkende årsag til, at jeg blev interesseret i denne bog.  Begrebet ’Red Notice’ er ifølge Interpols hjemmeside en eftersøgning og arrestordre med henblik på udlevering, altså en international arrestordre. Og det er den situation, Browder ender i, da han træder Putin for hårdt over tæerne.

’Red Notice’ er Bill Browders personlige beretning om en karriere som investor i det nye Rusland efter Murens fald. En karriere som flyver af sted samtidig med, at profitten vokser. Som udlænding ser og føler han sig som urørlig, men en dag kommer han på tværs af Putin. Bowder gennemskuer, med hjælp fra en af sine advokater, en sag om skattesvindel vedrørende en af hans egne virksomheder. Da Browder på det tidspunkt er blevet forbudt indrejse i Rusland, bliver advokaten fængslet i stedet for. Og dér vender beretningen fra et kapitalistisk eventyr til en skildring af et korrupt Rusland og jagten på retfærdighed for hans advokat, som dør i fængslet under frygtelige forhold.

Det er en stærk fortælling om Browders oplevelse af et Rusland, der ikke skyr nogle midler og dermed også en uhyrlig beretning – tænk at en regering kan opføre sig sådan! Sagen om mordet på hans advokat, Sergej Magnitskij, er den mest veldokumenterede sag om korruption i Rusland, men samtidig også en stadig uafsluttet sag! Browder er nu menneskerettighedsforkæmper og arbejder vedvarende for retfærdighed for Magnitskij.

Romaner kan noget, som bøger om virkeligheden ikke kan – de bestemmer selv, hvordan historien udvikler sig – hvorimod bøger om virkeligheden viser dig virkeligheden, så du ikke kan undgå den. Når historien er fortalt af fortællingens hovedperson, skal man huske, at det er en personlig fortælling. Man kan dog ikke undgå at holde med Browder i dette tilfælde, for det er en uhyggelig historie. Efter udgivelsen har bogen medført en del kontroverser, for hvem fortæller den korrekte historie?!

Selv om jeg ikke vil kalde det en velskrevet bog, så er den alligevel svær at lægge fra sig. Bare lige et kapitel mere, som bliver til flere helt af sig selv, og pludselig er sengetiden for længst overskredet.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.