PR af Lasse Hjorth Madsen

Oprettet: 12.10.2009 - 11:46

Bog: "PR" af Lasse Hjorth Madsen

Bogens forside

Christian finansierer sin spillelidenskab med småkriminalitet og snyder sig til ansættelse i et konsulentbureau, hvor han får succes.

Forfatter: 
Lasse Hjorth Madsen
Udgivet: 
2009
Forlag: 
Borgen
Sidetal: 
299
Lån bogen - Køb bogen

Dette er ikke læsning for folk med hang til stuerent indhold. En provokerende og spændingsmættet tour de force udi bluff, bedrag og amoralitet. Glæd dig!

Christian er småkriminel, intelligent og lynhurtig. Han skifter personlighed som en kamæleon skifter farve og tilpasser sig omgivelserne. Det er nyttige egenskaber, når man er ude at stjæle bærbare computere i diverse firmaer og måske risikerer at støde på nogle af de ansatte. Faktisk er det næsten sjovest, hvis Christian må improvisere lidt hen ad vejen.

En dag, hvor han er på rov i et firma, bliver han antaget for at være ny medarbejder og er pludselig ansat som PR-konsulent: ””Hvad er det så egentlig du laver, der, i det firma”, spurgte faren. ”Jeg ved det ikke rigtig endnu. Egentlig kom jeg bare for at stjæle deres computere, men pludselig var jeg ansat.” ”Ja, den er god med dig.” Som en sporhund lugtede moren antydningen af en vittighed.”

Christians vindende væsen, frækhed og evner til at bluffe viser sig at være netop det, der skal til for at holde den gående i firmaet. Han er sit eget brand og beviser gang på gang, at det handler om at skabe det rette image på rette sted og tidspunkt.

Romanen starter med tre afsnit om tre forskellige personer, og spændingskurven holder romanen igennem, mens man forsøger at forstå sammenhængen. Hårene rejste sig bogstaveligt på mine arme efter at have læst sidste linje i første afsnit. Sproget er uden omsvøb og nogen vil nok finde det anstødeligt. Læsere, der kan lide Chad Kultgens ’En helt almindelig han’ og Abo Rasuls ’Macht und rebel’, vil nyde denne roman.

Som læser hepper man på Christian samtidig med at man ser forventningsfuldt frem til, om han bliver afsløret i sit bluff. Det er muligvis lidt anstødeligt at nævne, at man kan lide denne type romaner med amoralske hovedpersoner med et vulgært sprog, fordi det er som at sætte lighedstegn ved, at man sympatiserer med hovedpersonen. Hvad skal vi med dem, hvad kan de lære os? Hvis man læser mellem linjerne, er der er anarkisme, ironi og humor gemt; en parodi på konsulentbranchen og samfundets snorlige ligusterhække, kedsomheden og konformiteten. Jeg var suverænt underholdt - og forarget!

Apropos pr har forlaget Borgen lagt bogen i fuld længde online til fri download i to måneder

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.