Papirprinsessen af Erin Watt

Oprettet: 29.06.2017 - 15:34

Bog: "Papirprinsessen (The Royals)" af Erin Watt

Bogens forside

Mød 17-årige Ella Harper, high school-studerende om dagen, stripper om natten.Ella er en overlever. Hendes mor er død, og hun har aldrig mødt sin far.

Forfatter: 
Erin Watt
Oversætter: 
Merete Rostrup Fleischer
Udgivet: 
2017
Forlag: 
Flamingo
Sidetal: 
375
Lån bogen - Køb bogen

Besættende og totalt vanedannede kærlighedsroman, der damper af romantik, flabede fyre og forskruede teenagepiger. Et fix af ren og skær læselykke.

’Papirprinsessen’ er alt hvad du behøver for at gøre sommeren perfekt. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men denne roman indeholder det ypperligste mix af romantik, underholdende intriger og åndeløst drama, der vil gøre dig fuldstændig besat af at læse. Kort sagt: du får en fest med denne fortryllende romancefortælling.

Smukke 17-årige Ella har ikke haft den letteste opvækst. Efter morens død klarer hun sig på egen hånd ved at arbejde som stripper om natten for at kunne få sin high school eksamen. Da den stenrige Callum Royal uden varsel dukker op og præsenterer sig som hendes værge, er Ella mere end skeptisk. Callum påstår, at hans nu afdøde ven Steven er Ellas ukendte far.

Callum tilbyder Ella en aftale, som hun ikke kan afslå. 10.000 dollars her og nu, og samme beløb de efterfølgende måneder indtil hun er færdig med high school. Eneste betingelse er, at hun skal bo hos Royal familien, som består af Callum Royal og hans fem sønner. Modstræbende accepterer Ella tilbuddet med sin egen skjulte dagsorden i baghovedet. Glamourlivet i det enorme Royal palæ, omringet af ligeså stinkende rige familier med deres møgforkælede teenagesønner og –døtre, er dog næsten mere end Ella kan bære. Men det allerværste er dog Royalbrødrene, som tager imod Ella med isnende kulde.

Særligt Reed Royal er så øretæveindbydende, at Ella har svært ved at beherske sig. Desværre er han også gudelækker, og på trods af hans hårde facade mærker Ella en gensidig tiltrækning. Der er lagt op til de store konfrontationer, for ingen af de over-privilegerede milliardær arvinger har endnu mødt en pige som Ella.

Bag forfatternavnet Erin Watt står Elle Kennedy og Jen Frederic, hvoraf Elle Kennedy tidligere er udkommet på dansk med ’Off Campus’ serien.  ’Papirprinsessen’ er et slaraffenland for læsere af moderne kærlighedsromaner, et fix af ren og skær læselykke.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.