Outlander – den engelske kvinde af Diana Gabaldon

Oprettet: 05.04.2016 - 09:04

Bog: "Outlander - den engelske kvinde" af Diana Gabaldon

Bogens forside

Den engelske sygeplejerske, Claire, er på bryllupsrejse til Skotland lige efter 2.

Forfatter: 
Diana Gabaldon
Oversætter: 
Anders Juel Michelsen
Udgivet: 
2015
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
749
Lån bogen - Køb bogen

Den engelske kvinde er første bind på dansk i en storsælgende engelsk successerie. Bedre historisk underholdning skal man lede længe efter.

Dette må være noget nær den ultimative historiske roman, både fordi den foregår lige efter 2. verdenskrig og siden fører handlingen tilbage til det skotske højland i 1740’erne.

Ud over de historiske beskrivelser, som vil tiltrække læsere af f.eks. Gregory og Young og også kan relateres til film som ”Braveheart” og til dels ”Highlander”, indeholder bogen masser af intriger og kærlighed tilsat en hel del sex og så naturligvis også et vist overnaturligt og spirituelt indhold.

Fantastisk fin underholdning.

Claire og Frank blev gift lige før 2. verdenskrig, men har i lange perioder været adskilt af krigen – hun som sygeplejerske og han som noget med efterretningsvæsenet. Nu hvor krigen er slut, tager de på en lang ferie i det skotske højland for at genopdage deres kærlighed. På en af deres mange udflugter rundt i egnen bliver Claire, gennem en kløvet sten i en gammel oldtidsstenkreds, pludselig ført tilbage i tiden. Hun ender i den samme egn blot 200 år tidligere, og i starten bliver hun af de skotske klaner betragtet som spion fra de okkuperende englændere. Ikke desto mindre bliver hun efterhånden i kraft af sine erfaringer som sygeplejerske mere og mere accepteret i klanen MacKenzie. Især den unge soldat Jamie får hende til at falde bedre og bedre til i de fremmede omgivelser. Hun bliver tvunget til at gifte sig med ham, men selvom hun i starten hele tiden forsøger at komme tilbage til sin rigtige tid, må hun også efterhånden erkende, at hendes påtvungne ægteskab snart udvikler sig til kærlighed.

Splittet mellem to mænd og to verdener prøver Claire nu at få det bedste ud af situationen, men englænderne og diverse farer lurer overalt.

Denne lange roman på over 700 sider er en af den slags bøger, som man bare haster igennem. Historien er naturligvis først og fremmest særdeles interessant og spændende, og universet indeholder vel alt det, man med rimelighed kan forlange af god underholdning: Krig, intriger, kærlighed og had. Alt sammen sat ind i en ramme af lige dele historisk korrekthed og magi.

Gabaldon har skabt sin helt egen unikke verden, og selvom man måske normalt ikke er til familieromaner og kærlighedshistorier, så har romanerne så mange elementer af den traditionelle historiske fortælling og tidsrejsedelen og magien i sig, at målgruppen bliver endnu bredere.

Der er i øvrigt allerede lavet første sæson af en aldeles glimrende filmserie baseret på Claires oplevelser.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.