Natten der kommer af Carl-Henning Wijkmark

Oprettet: 24.05.2013 - 10:28

Bog: "Natten der kommer" af Carl-Henning Wijkmark

Bogens forside

Skuespilleren Hasse er indlagt på hospitalet og venter på at dø - Først i selskab med tre andre mandlige patienter, som hen ad vejen falder fra og sidenhen alene og med plads til tankerne om livet

Forfatter: 
Carl-Henning Wijkmark
Oversætter: 
Anne Marie Bjerg
Udgivet: 
2013
Forlag: 
Møller
Sidetal: 
183
Lån bogen - Køb bogen

Fuldkommen uforlignelig og fantastisk roman om en gammel, døende mands sidste store projekt. Litteraturens og sprogets magt fornægter sig ikke, og livets ej heller.

Det er sært, som dét at læse om døden kan betyde, at man føler sig så meget mere levende. Og det er sært, som døden på tryk kan forekomme nærmest opløftende, mens den virker modsat, når man møder den in real life. Døden er et faktum; et af de få. Og kunstnere af enhver art har til alle tider brugt døden som drivkraft og muse.

Svenske Carl-Henning Wijkmark, der selv efterhånden nærmer sig de 80 år, begik i 2007 et af disse ’Dødens Værker’, nemlig romanen ’Natten der kommer’, for hvilken han modtog den svenske litteraturpris, Augustprisen. Og i sin begrundelse udtrykte komiteen for bemeldte pris, hvad jeg netop har forsøgt ovenfor: ”Det er et underligt opmuntrende drama om kunsten at dø.” Jeg erklærer mig hermed 100 procent enig.

I et gennemtænkt og forfinet (”forfinet” på den gode måde) sprog fremmaner Wijkmark en døendes sidste tid, hvor denne befinder sig på et hospital – eller et hospice, må man vel snarere kalde det. Han, der lyder navnet Hasse og er tidligere skuespiller, ligger ved romanens begyndelse på stue med tre andre døende, med hvem han underholder sig, så godt man nu kan, når døden står for døren, og smerterne kun kan holdes i skak af morfin i rigelige mængder.

Hasses tre med-døende, om man vil, er den tidligere vagabond Harry, den noget yngre postarbejder og inkarnerede spiller Börje samt en næsten stum, usynlig og unavngiven mand, som de tre andre nærmest kun fornemmer tilstedeværelsen af, idet han ligger bag et grønt forhæng og kun ytrer sig ganske lidt. Det er da også sidstnævnte, der må herfra først.

Hasse har et projekt, hvilket i sig selv må siges at være beundringsværdigt, situationen taget i betragtning. Han siger selv om sin nuværende tilstand: ”Nu vil jeg være i fred med min død og leve så længe som det kan lade sig gøre på den lille positive tvivl som alligevel altid er der. Det er måske ikke rationelt, men godt for sjælen.” Det er sgu smukt sagt!

Hasse har hele sit liv været en flittig læser, fortæller han, og hans (formodentlig) sidste projekt i denne verden går i al sin enkelhed ud på at se døden direkte i øjnene ved at læse ihærdigt om den: ”… jeg ville konfrontere fjenden og samtidig undgå ham ved at suge alt det til mig jeg orkede og kunne nå om emnet, digtning, kunst, filosofi, antropologi, religion…”. For som han derefter konstaterer: ” … jo mere jeg læste om døden, jo kvikkere blev jeg.”

Der kan siges meget, meget mere godt om denne roman, der for mig at se besidder de fineste litterære kvaliteter. Så min opfordring må således være klar og tydelig: Læs den – før det er for sent!

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Anonym

    tor, 19/06/2014 - 11:38

    Gribende - mesterlig!:)

  • Anonym

    tor, 19/06/2014 - 11:23

    Gribende - mesterlig!:)

  • Anonym

    tor, 19/06/2014 - 11:27

    Gav mig også indsigt i hvad små kærlige gerninger kan give patienter i den sidste fase. Absolut brugbar og lærerig fagligt indenfor pleje og omsorg.

  • Tina Karina Mor...

    fre, 20/06/2014 - 13:55

    Dejligt at se at denne måske lidt "smalle" bog også rører dig.
    Bogen er på min absolutte top 5 liste af bøger, jeg har læst for nyligt. Jeg har slet ikke tænkt på den professionelle vinkel, hvor sundhedspersonale kan få indsigt i hvad, som du skriver, "små kærlige gerninger" betyder for patienter, men det har du da meget ret i. 
    Selv prøver jeg at lære af Hasse og hans enorme vilje til hele tiden at undersøge og forstå fænomener. Selv døden undersøger han. Hmm måske gør han det også lidt for at udskyde tanken om døden - altså hans egen. Men smukt er det.
    Hilsen Tina

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.