Mord ved Runddelen af Dan Turèll

Oprettet: 01.10.2003 - 07:00

Bog: "Mord ved Runddelen" af Dan Turèll

Bogens forside

Originaludgave 1983

Forfatter: 
Dan Turèll
Udgivet: 
1984
Forlag: 
Borgen
Sidetal: 
194
Lån bogen - Køb bogen

"Mord serien” har noget på hjerte, og Dan Turèll leverer hver gang en oplagt krimigåde, nogle interessante personskildringer og et levende Vesterbro.

Anbefalet af bibliotekar Per Kjær Fredborg, Århus Kommunes Biblioteker

Lån bogen på Bibliotek.dk

 

Mit kendskab til Turèll startede tilbage i 1984 med Sune Lund-Sørensens filmatisering af ”Mord i mørket” og ”Mord i Paradis”. Udmærkede film, men svage i forhold til romanerne.

Dan Turèlls hæsblæsende talestrøm kunne være meget fascinerende. Tidligere har jeg læst forskellige ”Onkel Danny fortæller” – romaner, men på flere måder blev det hurtigt for meget. Hele historien skal efter min mening ikke kun ligge i sproget. Sproget er selvfølgelig vigtigt, men uden noget på hjerte bliver romanerne for kedelige.

”Mord serien” har noget på hjerte, og Dan Turèll leverer hver gang en oplagt krimigåde, nogle interessante personskildringer og et levende Vesterbro. Talestrømmen i disse krimier er heldigvis knap så dominerende.

Den fjerde bog i serien om den navnløse journalist fra Vesterbro i København foregår primært på Nørrebro og ved Assistens Kirkegård. Her føler Turèll sig i høj grad hjemme.

Krimigåden handler denne gang om kvinder, der bliver overfaldet og kvalt. I min indre biograf minder dette i høj grad om filmklassikeren ”Mordets melodi” fra 1944, hvor Angelo Bruun går rundt i de københavnske gader og kvæler kvinder, der hedder Sonja. Men hvor ”Mordets melodi” på mange måder er en flot psykologisk film, er miljøet i Dan Turèlls Nørrebro mere vedkommende og mindst lige så uhyggeligt. Kvinderne myrdes mandag aften omkring Runddelen på Nørrebro. Alle mord sker inden for en afstand af få hundrede meter fra Runddelen. Journalisten er så uheldig at falde over de to første kvindelig og kun pga. sit kendskab til politikommissær Ehlers mistænkes han ikke for mordene.

Det er frustrerende for både Ehlers og journalisten, at forbrydelsen ikke kan opklares, og efterhånden bliver selv redaktør Otzen på Bladet nervøs for, hvor morderen vil slå til næste gang. Ehlers sætter 20 mand til at mandsopdække området omkring Runddelen, men dette hjælper desværre ikke. Politikommissær Ehlers og journalisten har efterhånden et godt forhold til hinanden. De spiser sammen, mens de venter på nyt fra området og bliver meget frustrerede, da endnu en kvinde findes myrdet. Et nyt spor i sagen fører Ehlers og journalisten til Hovedbanegården, hvor der i en bagageboks findes en taske, der tilhørte én af de myrdede kvinder. En mand åbner boksen, og politiet skygger ham til Nørrebro.

Turèll leger med sproget, uden at han gør fortællingen utroværdig eller selvhævdende. ”Mord-serien” er en dejlig læseoplevelse.

Borgen, 1983. 194 sider.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - december 2016

03.12.2016 - 23:54 - Marit

Jane Gardam, Håkan Nesser og Bob Dylan er december måneds højdespringere på min skala.

Tema: Børnelitteratur 2016

05.12.2016 - 10:06 - Anne Birgitte Hundahl

Litteratursidens decembertema er traditionen tro dedikeret til årets bedste børnebøger.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - november 2016

01.11.2016 - 18:06 - Marit

Igen en stor læsemåned, hvor vi kan glæde os til bl.a. Erling Jepsen, Thomas Rydahl, Josefine Klougart og Orhan Pamuk.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2016

03.10.2016 - 09:44 - Marit

Jussi og Reuter; Ragde, Guillou og Murakami, det mærkes at BogForum er lige om hjørnet, og der er meget at glæde sig til. 

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2016

31.08.2016 - 12:05 - Marit

Efterårets første store bogmåned byder på et veritabelt fyrværkeri af spændende titler.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juli og august

09.07.2016 - 17:32 - Marit

Det er den stille tid i forlagsverdenen, men enkelte lækkerbidskener kan de dog byde på, fx argentinske César Aira, tysk-engelske W.G. Sebald og skotske Ali Smith.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2016

03.06.2016 - 11:16 - Marit

Årets første sommermåned byder på lidt af hvert til hængekøjen eller stille regnvejrsdage ved brændeovnen - den danske sommer kan jo byde på hvad som helst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2016

03.05.2016 - 10:04 - Marit

Velkommen til maj måneds bogproduktion. Ikke helt så overvældende som april, men det gør ikke så meget, for – trods vejret – er jeg langt bagud med min læsning.

Bogliste: Nye mødre i dansk litteratur

27.04.2016 - 07:31 - Barbara Rugholm Hessellund

Glem alt om ovnbagte moderkager, speltboller, tumlastik, og slikpolitik. Mødrene i litteraturen  har andet at tumle med, og i disse romaner er der ikke megen morskab.