Anmeldelse
Marionetdukken af Ellen Holmboe - ønsket om kontrol
Et spørgsmål om kontrol
Sidste år udkom børnebogsforfatteren Ellen Holmboe, med børnebogen Marionetdukken. Jeg læste i den forbindelse nogle anbefalinger af den og tænkte den skal jeg læse. Men tiden gik og jeg kom fra det. I går fandt jeg så bogen på Brønderslev Bibliotek, ved et tilfælde skulle jeg mene. Og jeg tænkte ”Nu læser jeg den!” I anbefalingerne stod der godt nok noget med, at den skulle være uhyggelig, meeeen hvor slemt kunne det da lige være. Der var jo trods alt tale om en helt almindelig børnebog.
De ord må jeg, selv som temmelig hærdet menneske, nok tage i mig igen. For Ellen Holmboe har i sandhed nedfældet en yderst velskrevet og ret så uhyggelig bog. Den er hverken for lang eller svær for at komme igennem. Tværtimod fænger den allerede ved den indledende prolog. Og prologen afslører også noget af bogens tema, nemlig kontrol.
Bogen handler om Lasse, der har en lidt anderledes hobby. Faktisk er det mere end bare en hobby, det er hans passion, det han ånder og lever for. Nemlig håndlavede marionetdukker, samt hele det univers der kredser om dukketeaterverdenen. Han er indædt samler og bruger uendelig mange timer på at lave dukkerne. Han deler passionen med hans far, der desværre dør af lungekræft, lige da de skulle til at færdiggøre en særlig dukkesamling. De manglede kun faderen og Lasse er meget opsat på at købe dukken over en netauktion vie Ebay.
Lasse er den mindste i hans klasse, et helt hoved mindre end klassens konge, rigmandsdrengen Alexander alias Alex. Ved et tilfælde opdager håndværkslæreren Helmut en af Lasses dukker og Lasse går fra at være den stille dreng i klassen, der havde en noget speciel hobby med hans nu døde far, til at være klassens seje midtpunkt. For alle, næsten da. Kong Alex er ikke imponeret og i et opgør, hvor Lasses marionetdukke bliver til kasteobjekt mellem Lasse, Alex og medløberen Martin, ender kongen med en brækket arm og en Lasse der både er frustreret og bange for kongens hævn.
På hjemmefronten synes Lasse heller ikke at det kører på skinner, for mor er ved at finde sig en ny mand. Jens hedder han, en flink og kæk mand, hvor alt hvad han vil foretage sig med Lasse bare er ”superhyggeligt”. Men Lasse er langt fra enig.
Marionetdukken som Lasse vil købe, er sjælden og derfor kan den blive dyr på ebay og Lasse er i pengenød. Men hvor kan en dreng på 13 få sig et seriøst arbejde og så lige op til påskeferien? Lasse er heldig, måske ved et tilfælde, falde han over et jobopslag fra den lokale dukkemager Edward G. Kragh. Kragh søger i al hast en pålidelig medarbejder og Lasse slår til.
Dette udvikler sig til et yderst specielt bekendtskab, både for Lasse og Alex. For dukkemageren Kragh gemmer på nogle hemmeligheder og den ene af dem er temmelig skummel og uhyggelig.
Historien har forskellige facetter og selv om den er kort, er det nemt at identificere emner som mor-søn forhold, venskaber, tab, samtidig med at historien har en morale om at man skal passe på med hvad man ønsker sig. Lasse ønsker også at have kontrol over rigtig mange ting, bl.a. hans mors forhold til Jens og den ønskede handel med dukken på ebay. Han får kontrol over begge dele, men glæden er ikke så stor som han havde troet og han mærker på egen krop hvad det vil sige at miste kontrollen.
”Kragh havde aldrig været hans ven. Han havde brugt ham hele vejen igennem. Lasse havde aldrig været andet end en rekvisit.” - Marionetdukken s. 138
Jeg vil, naturligvis, ikke afsløre slutningen, men jeg kan varmt anbefale bogen. Særligt for større børn og for voksne der kan lide et godt kort gys.
Et spørgsmål om kontrol
Sidste år udkom børnebogsforfatteren Ellen Holmboe, med børnebogen Marionetdukken. Jeg læste i den forbindelse nogle anbefalinger af den og tænkte den skal jeg læse. Men tiden gik og jeg kom fra det. I går fandt jeg så bogen på Brønderslev Bibliotek, ved et tilfælde skulle jeg mene. Og jeg tænkte ”Nu læser jeg den!” I anbefalingerne stod der godt nok noget med, at den skulle være uhyggelig, meeeen hvor slemt kunne det da lige være. Der var jo trods alt tale om en helt almindelig børnebog.
De ord må jeg, selv som temmelig hærdet menneske, nok tage i mig igen. For Ellen Holmboe har i sandhed nedfældet en yderst velskrevet og ret så uhyggelig bog. Den er hverken for lang eller svær for at komme igennem. Tværtimod fænger den allerede ved den indledende prolog. Og prologen afslører også noget af bogens tema, nemlig kontrol.
Bogen handler om Lasse, der har en lidt anderledes hobby. Faktisk er det mere end bare en hobby, det er hans passion, det han ånder og lever for. Nemlig håndlavede marionetdukker, samt hele det univers der kredser om dukketeaterverdenen. Han er indædt samler og bruger uendelig mange timer på at lave dukkerne. Han deler passionen med hans far, der desværre dør af lungekræft, lige da de skulle til at færdiggøre en særlig dukkesamling. De manglede kun faderen og Lasse er meget opsat på at købe dukken over en netauktion vie Ebay.
Lasse er den mindste i hans klasse, et helt hoved mindre end klassens konge, rigmandsdrengen Alexander alias Alex. Ved et tilfælde opdager håndværkslæreren Helmut en af Lasses dukker og Lasse går fra at være den stille dreng i klassen, der havde en noget speciel hobby med hans nu døde far, til at være klassens seje midtpunkt. For alle, næsten da. Kong Alex er ikke imponeret og i et opgør, hvor Lasses marionetdukke bliver til kasteobjekt mellem Lasse, Alex og medløberen Martin, ender kongen med en brækket arm og en Lasse der både er frustreret og bange for kongens hævn.
På hjemmefronten synes Lasse heller ikke at det kører på skinner, for mor er ved at finde sig en ny mand. Jens hedder han, en flink og kæk mand, hvor alt hvad han vil foretage sig med Lasse bare er ”superhyggeligt”. Men Lasse er langt fra enig.
Marionetdukken som Lasse vil købe, er sjælden og derfor kan den blive dyr på ebay og Lasse er i pengenød. Men hvor kan en dreng på 13 få sig et seriøst arbejde og så lige op til påskeferien? Lasse er heldig, måske ved et tilfælde, falde han over et jobopslag fra den lokale dukkemager Edward G. Kragh. Kragh søger i al hast en pålidelig medarbejder og Lasse slår til.
Dette udvikler sig til et yderst specielt bekendtskab, både for Lasse og Alex. For dukkemageren Kragh gemmer på nogle hemmeligheder og den ene af dem er temmelig skummel og uhyggelig.
Historien har forskellige facetter og selv om den er kort, er det nemt at identificere emner som mor-søn forhold, venskaber, tab, samtidig med at historien har en morale om at man skal passe på med hvad man ønsker sig. Lasse ønsker også at have kontrol over rigtig mange ting, bl.a. hans mors forhold til Jens og den ønskede handel med dukken på ebay. Han får kontrol over begge dele, men glæden er ikke så stor som han havde troet og han mærker på egen krop hvad det vil sige at miste kontrollen.
”Kragh havde aldrig været hans ven. Han havde brugt ham hele vejen igennem. Lasse havde aldrig været andet end en rekvisit.” - Marionetdukken s. 138
Jeg vil, naturligvis, ikke afsløre slutningen, men jeg kan varmt anbefale bogen. Særligt for større børn og for voksne der kan lide et godt kort gys.
Kommentarer