Amanda er det eneste menneske, Simon virkelig er knyttet til, og for at få styr på sit liv og være et ordentligt menneske er han havnet ved ordenspolitiet. Her begynder romanen, Simon er i slutningen af 20'erne og Amanda er lige flyttet ind hos ham.
Da Simon efter en færdselsulykke må overbringe et forældrepar meddelelsen om deres 16-årige søns død, berøres han så dybt, at han søger væk og havner på en opgave med at skygge en ung islandsk geolog, Gudrun, der er involveret i nogle af sin rige families både religiøse og kriminelle handlinger. Her igennem får Simon sat sin opfattelse af hæderlighed på en hård prøve.
Som Peter Høegs "Frøken Smillas fornemmelse for sne" skal heller ikke "Magnusens teori" læses for krimiplottets skyld. Det, der gør romanen vældig god, er beskrivelsen af Simons følelser i forhold til såvel sit job og ikke mindst den døde dreng, der forfølger ham i drømme, som til familien. Endvidere rummer romanen en fin og meget langsomt udviklende kærlighedshistorie.
Det menneskelige følelsesliv har Anne Strandvad et vældig godt greb om, og derfor er bogen anbefalelsesværdig.
For øvrigt er Magnusens teori en geologisk teori, som Gudrun arbejder med.
Vindrose, 1999. 315 sider.
BogWeb - 1. maj 2000
smag på bøgerne – en bid om dagen