Lige under overfladen redigeret af C. E. Skovgaard

Oprettet: 17.12.2007 - 13:06

Bog: "Lige under overfladen" af Carl-Eddy Skovgaard (red)

Bogens forside

Indhold: Manfred Christiansen: SkyCity. Niels Gjerløff: Afrejse. Richard Ipsen: Den hvide bjørn. Glen Stihmøe: Én tvilling kommer sjældent alene. Flemming R.P. Rasch: Den sidste astronaut.

Udgivet: 
2007
Forlag: 
Science Fiction Cirklen
Sidetal: 
217
Lån bogen - Køb bogen

Tidsrejser, alternative virkeligheder og amokløben bioteknologi - dansk science fiction når det er bedst!

Efter min mening udkommer der alt for lidt science fiction på dansk – og endnu mindre dansk science fiction! Derfor var det med store forventninger, jeg kastede mig over denne antologi fra Science Fiction Cirklen, hvor Carl-Eddy Skovgaard har udvalgt 14 noveller af danske forfattere.

Her er navne som H. H. Løyche og Patrick Leis blandet med mere ukendte som Dan Mygind. Emnemæssigt dækker antologien også meget bredt, og enkelte af novellerne ville jeg nok ikke selv placere i en SF antologi. Men i forordet gør Carl-Eddy Skovgaard selv opmærksom på det, så det er ok.

Jeg er jo generelt glad for Patrick Leis, og derfor er hans novelle også en af mine favoritter i samlingen. "Turisten" har forhørseksperten Fowler som hovedperson. Han skal finde ud af, hvorfor en højt dekoreret oberst gav ordre til et missilangreb på et ubeboet område. Tilsyneladende er der ingen logisk begrundelse, men Fowler er opsat på at finde frem til sandheden. Den er dog helt anderledes, end han forventede.

En anden stærk novelle er "En tvilling kommer sjældent alene" af Glen Stihmøe. Danmark er kollapset under amokløben bioteknologi, og en lille gruppe hutler sig igennem i området ved Vesterbro Torv. En dag meddeler Helium, som er undsluppet fra et laboratorium, at hun opfanger signaler, og at hun vil forsøge at finde frem til dem. Det fører gruppen på en livsfarlig rejse gennem København.

I "Sirenens sang" af John Peter Andersen er Oliver og Gerhardt på rumrejse med robotten Harry. Oliver laver et forsøg med Harry, hvor han fodrer ham med al kendt litteratur. Forsøget lykkes, men gør det svært for Harry at klare sine almindelige funktioner, så da rumskibet kort efter må lande på en planet med en fjendtlig organisme, er gode råd dyre.

Og her er mange andre læseværdige noveller. Fælles for de bedste af dem er, at de både er underholdende og tankevækkende. De sætter problemstillinger på spidsen og får læseren til at se på dem fra en ny vinkel. En evne som science fiction efter min mening er eminent til.

Lad os få mere dansk science fiction! Jeg sidder i hvert fald klar, hvis Science Fiction Cirklen udgiver bind 2.

Science Fiction Cirklen, 2007.  217 sider

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.