Det er én af efterårets rigtig gode og vedkommende danske romaner, som Lars Husum har skrevet med Jeg er en hær. Jeg ved ikke, om det er en bog, som tidligere udsendte soldater til Bosnien, Irak eller Afghanistan vil tage til sig som deres, men jeg har en fornemmelse af, at bogen har gjort mig klogere på reaktioner efter udsendelse til brændpunkter.
Bogens fortæller, Jakob, og hans ven siden kravlegården, Jesper, vælger begge at lade sig udstationere i først Bosnien og nogle år efter i Afghanistan. Deres liv ligger åbent for dem i starten af bogen, men efter en voldsom ulykke der rammer begges familieliv mellem de to udsendelser, går Jesper i voldsom og hurtig opløsning, mens Jakobs udvikling er mere 'kontrolleret'...
Det er en meget stærk bog om de to stærke og uspolerede fyre, hvor altings åbenhed går i vasken på nogle få år. Lars Husum har styr på psykologien, på brændpunktsresearchen, på en troværdig personopbygning og på at fortælle den historie, som han har på hjerte uden at det virker som om, at det er en lægprædikant, der forsøger at missionere i romangenren. Fantastisk godt gået i forhold til at sætte noget samfundsmæssigt vigtigt til debat i litterær form. Det er hammergodt og en af årets rigtig gode danske romaner.
(Og kan man gætte på, at det bliver en af de to resterende bøger i DR's Romanlæsekreds?)
Fra: Bogbrokken
Kommentarer