Kurt er vist ikke helt død

En tragikomisk historie om de mange spørgsmål, hamster-Kurts død efterlader hos hans ejer Dea og hendes kammerat Svend.

Hamster-Kurt er sluppet ud af sit bur og blevet kørt over af en cykel. Dea kan ikke forstå det, for hun er sikker på, at hun huskede at lukke buret? Men Svend fandt Kurt død, og der havde han sporet af en cykel hen over maven. Pudsigt nok ved han, at cyklen er en mountainbike.

Nu står Dea og Svend udenfor kirkegården med hamster-Kurt i en lille kasse og prøver at finde ud af, om han nu virkelig er død, for måske bevægede hans pote sig. På kirkegården møder de Kurt, der ser lidt mølædt ud, men som ved en hel masse om døde kæledyr, og som kan trække den ene historie efter den anden op af hatten om døde katte, hunde, rotter og en enkelt om smukke Erna.

Dea begynder at undre sig over Kurts fortællinger, for hamster-Kurt er jo ikke død, vel? Kurt foreslår at Dea sætter hamster-Kurt op i et træ, hvor han har set et egern engang, så hamster-Kurt ikke føler sig ensom. Og de venter og venter alle tre under træet uden held. Men hvad gør man, når man ikke vil efterlade hamster-Kurt helt alene på kirkegården? Og hvad betyder det at være død?

Dea og Svend er gode repræsentanter for den menneskelige tvivl. Inderst inde ved Dea, at Kurt er død, men fordi døden heldigvis ikke er noget, hun tidligere er stødt på, er hun også utrolig usikker på, om hendes intuition er rigtig. Hun er også i tvivl om, hvad der sker med nogen, når de dør.

Det er en virkelig fin måde, Sabine Lemire har valgt at behandle døden på. Hun har ladet tvivlen udfolde sig som en dialog mellem Dea og Svend, som både er sjov og alvorlig. Rasmus Bregnhøis herlige illustrationer falder let ind og understøtter billedfortællingens budskab og er med til at bryde de alvorlige tanker.