Kun de uskyldige af Rachel Abbott

Oprettet: 03.04.2017 - 13:53

Bog: "Kun de uskyldige" af Rachel Abbott

Bogens forside
Forfatter: 
Rachel Abbott
Oversætter: 
Louise Urth Olsen
Udgivet: 
2017
Forlag: 
Forlaget Punktum
Lån bogen - Køb bogen

Grænsen for hvor modbydelige mennesker kan være overskrides gang på gang i denne spændende psykologiske thriller.

Da den berømte velgører Hugo Fletcher findes myrdet i sit hjem, er der ingen tvivl om mordets seksuelle undertoner. Ret hurtig kommer sagen dog til at handle om andet end at finde morderen, som uden tvivl er en kvinde. Efterhånden som den efterladte hustru Laura fortæller sin historie, ender politikommisær Tom Douglas i et dilemma, for der er ingen tvivl om, at Hugo Fletcher ikke var den person, offentligheden kendte. Og pludselig er det ikke længere så vigtigt at få fat i morderen, som det er at få ryddet op efter afdøde.

Thrilleren har et virkelig spændende plot, der ikke blot vender op og ned på skyldsspørgsmålet, men også hele tiden overrasker. Jeg kan godt lide skrivestilen og persontegningerne. Det er kun de vigtigste personer, der for alvor står frem, hvilket de til gengæld også gør. De er autentiske og yderst realistiske, mens resten af persongalleriet nærmest er statister. Det fungerer utrolig godt i historien og gør handlingen intens.

Politikommissær Tom Douglas opklaring er fantastisk at følge, og jeg glæder mig til at møde ham igen i forfatterens næste bog. Han er ikke som sådan hovedperson, men jeg har fundet ud af, at han optræder i de fleste af Rachel Abbotts krimier, og det kan jeg godt forstå. Jeg glæder mig meget til flere krimier med ham. Jeg vil anbefale Abbott til læsere af Bag lukkede døre og Kvinden i toget. Den kan også anbefales til alle andre læsere med hang til psykologiske krimier.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.