Kim Leine: Profeterne i Evighedsfjorden

Kim Leine har tidligere vakt berettiget opsigt med sine to romaner Kalak ogTunu, baseret på sin egen tid i Grønland som sygeplejerske med stort forbrug af sex, stoffer og alkohol og polarkuller. Men også om det at møde det grønlandske samfund og de kultursammenstød, som man kommer ud for.
Og det er det spor Leine også skriver om i sin nye og fremragende historiske roman om den norskfødte præst Morten Falck, som udstationeres i kolonien Sukkertoppen i 1787. Han ankommer som 31-årig til kolonien optændt af ønsket om at omvende og døbe de grønlandske hedninge, men samtidig som et rationalistisk menneske inspireret af Rousseau og medicinsk videnskab. Og Grønland er ikke nemt: Han mødes med mistænkeliggørelse fra "de indfødte" men også fra de allerede bosiddende danskere, som ofte lever et depraveret liv med stort misbrug af alkohol og en i den grad nedladende kolonialistholdning til den grønlandske befolkning. Og også Morten Falck indhentes af sine indre dæmoner.  
Profeterne i Evighedsfjorden er på 525 sider og der står mange ord på siderne. Men hver en side har været en fornøjelse at læse! Historien er både malet med den brede pensel men også med en detaljerigdom, som gør at man føler sig til stede i bogen. Det har været et imponerende researcharbejde Kim Leine har udført for at få alle de detaljer på plads i bogen, både mht. livet i København og byens brand og ikke mindst mht. livet i Grønland i det attende århundrede.
Men derudover er der masser af indhold. Både på det personlige plan og det mere samfundsmæssige. Alene Morten Falcks personlige deroute i Grønland og generelle flugt fra sig selv og sin skæbne er bogen værd. Et vigtigt spor er danskeres og grønlænderes forhold til hinanden, som også i dag bærer præg af at være grundlagt i en kolonitid. Og flere andre ting: Den danske polarkuller som også er tema i Kalak og Tunu, og som har krævet mange ofre heriblandt også Morten og en del andre danskere i bogen, profeterne Habakuk og Maria Magdalenes roller som de første udbrydere fra det koloniale Grønland, religion og rationalisme og ikke mindst den skønlitterære skildring af det Grønland og det København, som var.
Hvis man sammenholder Profeterne i Evighedsfjorden med Kalakog Tunu og opfatter dem som mere eller mindre selvbiografiske romaner, er der også en god portion Leine i Morten Falck. Flugten fra sig selv og fra hvor man er nu - men med den indbyggede nødvendighed af at komme tilbage.

Fra Bogbrokken