Iron Fey 1-4 af Julie Kagawa

Oprettet: 04.09.2017 - 12:27

Bog: "Iron Fey sagaen: Jernkongen" af Julie Kagawa

Bogens forside

Meghan Chase har en hemmelig skæbne. En skæbne, som hun aldrig havde forestillet sig.

Forfatter: 
Julie Kagawa
Oversætter: 
Sidsel Jacobsen
Udgivet: 
2017
Forlag: 
HarperCollins Nordic
Sidetal: 
366
Lån bogen - Køb bogen

Den imponerende flotte fantasysaga er en tryllebindende hyldest til Peter Pans alfeland og William Shakespeares ’En Skærsommernatsdrøm’.

Julie Kagawas fortælling om Meghan Chase og hendes utrolige færd for at redde Aldrigaldrig landet fra undergang udkom i 2010. Først nu er serien oversat til dansk, men man kan så til gengæld glæde sig over, at der er fire forrygende bind at tage hul på. Seriens rækkefølge er ’Jernkongen’, ’Jerndatteren’, ’Jerndronningen’ og til sidst ’Jernridderen’. Jernets rolle er centralt i fortællingen, som starter med at Meghans lillebror ’forsvinder’. En skiftning har overtaget hans plads, og med denne afsløring åbenbarer der sig en ny verden for Meghan. Hun opdager at hun langt fra er en helt almindelig pige, og for at få sin lillebror tilbage fra alfeland, må hun drage ud på en farlig færd. Sammen med sin bedste ven Robin Goodfellow, alias Puck, begiver hun sig ud på en lang rejse, som vil ændre Aldrigaldrig og Meghan for altid.

Alfelandet Aldrigaldrig er delt mellem Sommer- og Mørkehoffet. Meghans far er selvfølgelig ingen anden end Oberon, hersker over Sommerhoffet. Som halvblods prinsesse får Meghan en mere end kølig modtagelse, men det er Mørkeprinsen fra Mørkehoffet der virkelig fanger hendes interesse. Mørkehoffets prins Ash er svær at komme ind på hjertet af, men en fælles trussel mod de to hoffer ændrer på dette.

Et tæppe af jern breder sig langsomt over Aldrigaldrigs fjerneste afkroge, og det kryber stadig hurtigt nærmere alfelandets centrale hjerte, de to hoffer som tilsammen holder landet i balance. Som halvblods kan Meghan tåle jern, og sammen med Robin og Ash tager hun afsted for at løse mysteriet. Gennem seriens fire bind gennemlever de alverdens pinsler og plager, akkompagneret af nogle meget specielle og særdeles underholdende følgesvende. Hjerter knuses, håb genopstår – Kagawas fantasysaga er et fornøjeligt bekendtskab for alle eventyrelskere.

Det mærkes at Kagawa brænder for fortællingen, og at hun har lagt både iver og hjerte bag. I en firebindsserie med samme omdrejningspunkt kunne man frygte, at der ville blive for mange gentagelser, men det er overhovedet ikke tilfældet her. Hvert bind tager nye handlingspunkter op, og karaktererne udvikler sig støt og roligt på en naturlig ikke-forceret måde.

Iron Fey- sagaen er i bund og grund en hyldest til eventyrenes verden med en særligt cadeau rettet mod William Shakespeare samt J.M. Barries fortryllende ’Peter Pan’. 

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.